PC Konsol The Sims 4 The Sims Mobile The Sims Freeplay Hjem

Simmerspotlys: JulyVeeGaming

2017-08-12
SimGuruDrake

Fortæl dine historier
Historiefortælling spiller en stor rolle i alle vores yndlingsmedier lige fra bøger og film til musik og computerspil. The Sims er bestemt ingen undtagelse, og vores fællesskab er fyldt med spændende historiefortællere, der bruger spillet til at skabe personlige fortællinger eller bare slipper fantasien løs.

Et af medlemmerne af vores fællesskab, JulyVeeGaming, har fire forskellige og unikke historier, der bliver ved med at fascinere os. Derfor har vi taget en lille snak med hende for at høre mere om, hvor hun får sin inspiration fra. 

Fortæl os lidt om dig selv!
Jeg hedder Julia og er en 22-årig kvinde fra Tyskland, der arbejder som videnskabelig softwareudvikler. Min primære hobby er at spille computerspil, men jeg elsker også at være kreativ ved at skrive eller male. Jeg har spillet The Sims, siden The Sims 2 udkom, men jeg fik først øjnene op for fællesskabet omkring spillet i 2015. Jeg blev især interesseret i fællesskabet omkring historiefortælling, fordi jeg elsker at læse og høre historier. Siden da har jeg startet en historieblog og en Youtube-kanal, hvor jeg fortæller historier med mine simmere. Det har givet mig adgang til en hel ny verden fyldt med kreativitet!

Hvad inspirerede dig til at fortælle så mange forskellige historier?
Jeg hørte faktisk om det, man kalder SimLit (altså simmerhistorier) via et spotlys her på bloggen. Det førte mig videre til The Sims-forummerne, hvor der er et stort fællesskab af historiefortællere, der skriver fantastiske historier med The Sims. Jeg begyndte at læse dem og blev ret hurtigt en del af fællesskabet. Jeg har hængt ud der lige siden. Og efter at have læst alle historierne fik jeg selvfølgelig lyst til at lave mine egne. Jeg startede med at lave en amazone-udfordring, ligesom den jeg havde læst om her på bloggen. Men jeg fik ret hurtigt lyst til at prøve noget mere.

Jeg bliver inspireret af mange ting. Udfordringer inspirerer mig til at starte på historier, fordi de giver mig et godt udgangspunkt, som jeg så kan gøre mere personligt. Min historie “Discovery” er f.eks. baseret på The Room-udfordringen, men har sin helt egen fortælling fyldt med onde forskere og en mystisk ny verden. Jeg kender mindst fem historier baseret på den udfordring, og de er alle vidt forskellige. 

Både min “Amazon”- og “Discovery”-historie er meget plotfokuserede, hvilket vil sige, at de er skrevet lidt som en bog og tit involverer plotudviklinger, som jeg har planlagt. Denne her form for The Sims-historiefortælling er sjov og giver mig mulighed for at være mega kreativ, men nogle gange har jeg brug for en pause, hvor jeg bare spiller spillet lidt. Det var sådan jeg kom i gang med “Vee is for Vortex”. Det er en afslappet nabolagsfortælling, hvor jeg tager en masse skærmbilleder og bare spiller spillet, som jeg har lyst til. Senere fortolker jeg skærmbillederne og skriver små tekster om dem. Det er ikke så meget en historie, som det er en opsummering af de morsomme ting, der sker i spillet. Men det er sjovt at lave, og det har også fået mig til at udforske andre aspekter af spillet og at dele det med andre. Det var f.eks. i den historie, at jeg prøvede lægekarrieren for første gang!

Jeg er også blevet inspireret af at se en tv-serie. Så fik jeg lyst til at lave en realistisk The Sims-historie med masser af drama og intriger. “Until it Breaks” er 100 % planlagt, og det er vildt sjovt at skulle finde på de forskellige plotpunkter og at få dem til at hænge sammen. Det er en helt særlig udfordring at skulle lave skærmbilleder, der passer til det, man har skrevet, og det gør det her til noget helt andet end mine andre historier.

Jeg er ovenikøbet gået i gang med at lave historier på YouTube med Machinima og Let’s Play. Men min oprindelige The Sims-historieblog vil altid have en særlig plads i mit hjerte.

Wow, det her er jo snart en roman. Men pointen er, at der er så mange forskellige slags simmerhistorier, man kan lave, og jeg har lyst til at prøve de fleste! Når jeg bliver inspireret, kan jeg ikke stoppe igen.

Har du nogle favoritfortællere fra fællesskabet?
Der er så mange talentfulde historiefortællere derude. På forummerne møder jeg masser af seje mennesker med fantastiske historier. Det her er en liste over dem, som jeg nok følger mest:

•   CitizenErased14: Hendes historier er virkelig spektakulære. Hun startede med “Dust to Dust”, der er en historie om en dreng, der bliver venner med et spøgelse. Og så har den et twist! Senere lavede hun “Ashes to Ashes: A Legacy”. Begge historier er fyldt med handling og drama. Jeg garanterer, at du får lyst til at læse videre.

•   ThePlumbob: Det var en af de første The Sims-historier, jeg læste, og den kører stadig! Den hedder “The Bloomer Legacy” og er baseret på “Build Newcrest”-udfordringen, men der sker så meget mere! ThePlumbob er virkelig god til at fortolke sine simmeres handlinger og skabe historier ud af dem. Der er ikke så meget i denne historie, der er planlagt, men det fungerer virkelig godt, og du får lyst til at vende tilbage!

Hvis du vil have flere anbefalinger, så se min “Sims Story Feature”-serie på min Youtube-kanal, hvor jeg fremhæver mine yndlingshistorier. 

Hvilke tips har du til spillere, der vil i gang med at lave deres egen historieblog?
Når du starter, skal du lade være med at tænke over antallet af læsere. Det tager tid at få en historie ud i verden. Det er vigtigt at være konsekvent for at tiltrække læsere, for folk vil gerne sikre sig, at du ikke dropper din historie efter tre kapitler. Du skal skrive en historie, som du er interesseret i. Ellers bliver det hurtigt til en pligt, og så er det ikke sjovt. Så bare hyg dig med at skrive, og så skal læserne nok dukke op!

The Sims-forummerne har også en venlig afdeling for forfattere, hvor du kan møde seje mennesker, få gode råd og dele dine historier. Hvis du vil have tekniske råd, så har jeg lavet en “Quick Guide to SimLit” på forummerne, hvor du kan få tips til, hvilke blogsider du skal bruge, eller hvordan man bedst deler sin opdateringer med læserne.

Hvor kan man finde dig / dine værker?

•   Min historieblog er på www.julyvee94.wordpress.com
•   Twitter på https://twitter.com/julyveegaming
•   YouTube på https://www.youtube.com/c/julyveegaming

Tak, fordi I ville snakke med mig!

Hvis du vil have seneste nyt om The Sims, så husk at følge os på Twitter, Instagram og Twitch, synes godt om os på Facebook, og abonner på vores YouTube-kanal.

Lignende nyheder

The Sims 4 – Novembers byggerier

The Sims 4
30-11-2018
Tjek fem fantastiske hjem.

The Sims 4 Bliv berømt er ude nu

The Sims 4
16-11-2018
Snart eksploderer din simmers stjernestatus.

Vi præsenterer The Sims 4-positivitetsudfordringen med Millie Bobby Brown

The Sims 4
13-11-2018
Din simmer kan gøre sin verden til et bedre sted.
The Sims 4 til pc The Sims 4 til konsol The Sims Mobile The Sims FreePlay facebook twitter youtube Gennemse spil Seneste nyt Hjælpecenter EA Debatfora Om os Karrierer Danmark United States United Kingdom Australia France Deutschland Italia 日本 Polska Brasil Россия España Ceska Republika Suomi Mexico Nederland Norge Sverige Portugal 대한민국 台灣 Juridisk information Opdateringer for onlinetjenester Brugeraftale Fortroligheds-/cookiepolitik