PC Konsol The Sims 4 The Sims Mobile The Sims Freeplay Hjem

Simmerspotlys: Rachybop og BeyondSims snakker om UK Simmers Meetup

2015-10-10
SimGuruDrake

Når simmerne mødes

Vi bliver konstant imponerede over jer spillere, når I deler fantastiske huse i The Sims 4 Galleriet og skaber det vildeste tilpassede indhold. Jeres kreativitet og interesse er inspirerende, og derfor har vi glædet os til at høre om 2015 UK Simmers Meetup – ja, faktisk blev vi så begejstrede, at både SimGuruRachel og SimGuruLyndsay fløj tværs over kloden for at deltage! Det var Rachybop og BeyondSims, der stod bag arrangementet, og vi har snakket lidt med dem om begivenheden. 

Kan I starte med at fortælle os lidt om jer selv?

Rachybop: Hej! Jeg bestyrer en YouTube-kanal og laver et ugentligt show, der hedder "Sims Saturday", som handler om The Sims. Jeg har spillet lige siden tidernes morgen (sådan føles det i hvert fald), og jeg ELSKER SPILLET!

BeyondSims: Hej allesammen! Jeg hedder Dan, og jeg ejer BeyondSims.com, som er en af de ældste The Sims-fansider på nettet! Jeg har spillet The Sims siden omkring 2001, og min side giver mig mulighed for at dyrke min interesse for at skrive og for at skabe nyt indhold til spillet. 

Hvad er UK Simmers Meetup, og hvor længe har det eksisteret?

Begge: The Simmers Meetup er en årlig begivenhed, hvor The Sims-fans fra hele verden mødes for at deltage i aktiviteter og møde ligesindede spillere! Det første arrangement blev holdt i maj 2014 i de italienske haver i Hyde Park, og den anden udgave blev holdt d. 1. august 2015 i London. Vi fik besøg af over 100 The Sims-fans, som kunne opleve et moderne mødested, catering, EA-spilbokse, et YouTube- og hjemmesidepanel og en overraskelse i form af besøg af Rachel Franklin og Lyndsay Pearson.

Hvordan fik I ideen til arrangementet?

Begge: Vi har været heldige at møde masser af The Sims-spillere fra fællesskabet ved forskellige EA-begivenheder i årenes løb (sådan mødte vi to også hinanden), og så havde vi lyst til at mødes med dem i London. Vi fik ret hurtigt ideen til at gøre arrangementet helt åbent, så alle spillere kunne deltage. Vi havde ikke rigtigt regnet med, at folk ville møde op, men da vi kom til Hyde Park og blev mødt af simmerfans fra hele verden, gik det op for os, at der var mange, som var interesserede i den slags møder. Efter succesen med det første arrangement gik vi straks i gang med at planlægge det næste, som blev afholdt i år.

Er der nogle ting fra i år, som var særligt mindeværdige?

Rachybop: Der var så mange mindeværdige øjeblikke i år! Det var en magisk dag, som jeg aldrig glemmer. Det var lidt stressende at planlægge det hele, og vi var meget bekymrede for, om folk ville få en god nok oplevelse. Men da dørene åbnede, og folk strømmede ind, forsvandt al nervøsiteten, og så var det bare sjovt. 

Det er altid sjovt at møde nye og kendte ansigter! Nogle af mine højdepunkter var at deltage i YouTube-panelet, uddele fantastiske præmier i lotteriet og at give knus til en masse andre spillere. Det var også fedt at se, hvordan folk reagerede, da guruerne ankom.

BeyondSims: Der var så mange fantastiske oplevelser i år, og det var et langt større arrangement end sidste år! Noget af det største i år var at se, hvordan et helt års planlægning blev vakt til live, da vi åbnede dørene. Jeg glemte alt om, hvor nervøs jeg var, og så var det bare fedt at se de andre The Sims-spillere ankomme og blive overraskede over, hvad vi havde formået at arrangere. 

Stedet passede fantastisk til The Sims-temaet, og det var skønt at se folk hygge sig og at møde en masse spillere, som jeg ellers kun har snakket med online. En anden stor oplevelse var, da Lyndsay Pearson og Rachel Franklin fra The Sims-studiet ankom, og alle blev så begejstrede og glade, fordi de slet ikke vidste, at de ville komme forbi! Det er bare et udpluk af de ting, jeg aldrig vil glemme fra årets begivenhed.

Hvor kan man læse mere om UK Simmers Meetup, og gentager I succesen næste år?

Begge: Man kan læse meget mere om The Simmers Meetup på den officielle hjemmeside, og så kan man også følge os på Twitter på @SimmersMeetup. Vi vil helt sikkert arrangere mindst ét Simmers Meetup næste år, og så håber vi også på at få mulighed for at afprøve arrangementet i andre lande på grund af den store interesse fra spillere fra hele verden.

Har du lavet seje ting i The Sims 4? Vis os dine produktioner ved at bruge hashtagget #SimSpotlight. Måske rammer spotlyset dig næste gang!

Vil du læse mere om andre simmere, der laver fantastiske ting? Læs mere om Cinderellimouse, som genskabte KJOLEN i The Sims 4, og Ian Roach, der har bygget scener fra tv-serier i The Sims 4.

Deltag i snakken! Følg os på Twitter og Instagram, synes godt om os på Facebook, og abonnér på vores YouTube-kanal.

Lignende nyheder

Mød familien Climate - Del 4

The Sims 4
10-07-2018
Del 4 i vores The Sims 4-serie

The Sims 4 – Julis byggerier

The Sims 4
05-07-2018
Se fem unikke og flotte hjem!

Mød familien Climate - Del 3

The Sims 4
03-07-2018
Del 3
The Sims 4 til pc The Sims 4 til konsol The Sims Mobile The Sims FreePlay facebook twitter youtube Gennemse spil Seneste nyt Hjælpecenter EA Debatfora Om os Karrierer Danmark United States United Kingdom Australia France Deutschland Italia 日本 Polska Brasil Россия España Ceska Republika Suomi Mexico Nederland Norge Sverige Portugal 대한민국 台灣 Juridisk information Opdateringer for onlinetjenester Brugeraftale Fortroligheds-/cookiepolitik