Hjem

6 Let’s Play-serier fra Byliv, som vi allerede er afhængige af!

2016-11-16
SimGuru Panda

The Sims 4 Byliv er ude nu, og det betyder, at der er en ny bunke Let’s Play-serier derude! Hvis vi skal være helt ærlige, så er vi allerede afhængige af langt flere end de seks, vi nævner her, men hvis vi skulle nævne dem alle her på bloggen, ville vi sikkert blokere for hele internettet. 

GamingMermaid - @gamingmermaid

Serien starter med at udforske San Myshuno. Og hvis du ikke selv er gået på opdagelse endnu, så er dette serien for dig! Simmerne i denne serie er både vildt nuttede og meget nemme at relatere til. Vi ville helt sikkert også hellere have en ostetoast i stedet for den der velkomstkage ... Vi glæder os til at se, hvordan serien udvikler sig! 

XUrbanSimsX - @xurbansimsx

Serien følger den nuttede simmer, Juniper, der har en vildt spændende baggrundshistorie, som vi ikke vil afsløre her (du finder den i infosektionen under første afsnit!). Vi glæder os til at følge med i Junipers oplevelser i San Myshuno og efter at have set XUrbanSimsX's andre serier, tør vi godt afsløre, at vores forventninger er tårnhøje. 

AviatorGamez - @aviatorgaming

Lav en simmer, Byg, gadekunst, hyggelige toiletsnakke, en ny karriere, nye naboer og festivaler – og alt sammen bare i første afsnit! AviatorGamez byder altid på sjove Let’s Play-serier. Nogle gange bliver de lidt tossede, men det er også derfor, at de er så sjove. Hans begejstring over at dele sjove billeder på internettet viser totalt, hvordan vi alle opførte os, da vi så vores første memes. 

TheCurtisParadisShow - @curtisparadis

Vi er så glade for at se, at Curtis laver Let’s Play-serier igen, og hans Byliv-serie starter forrygende! I starten kan du se, hvordan lejligheder fungerer, og hvordan man flytter til San Myshuno, så hvis du ikke allerede selv har haft chancen for at spille, så kunne dette være serien for dig. Vi elsker, hvordan serien nærmest fungerer som spil-streaming med Curtis, der spiller og snakker løs, hvilket altid er sjovt. 

MeganPlays - @meganplays

Hvis du er vild med at lave nuttede simmere og at indrette lækre lejligheder, så er det her den perfekte serie. Bridget er en kunstnerisk og kreativ simmer, og så er hun vildt nuttet! Vil du gerne på en detaljeret rundtur gennem San Myshuno? Så skal du skynde dig at finde første afsnit af serien! Vi glæder os til at se, hvad fremtiden byder på for Bridget – vi er så klar til at se mere til denne serie.

AndrewArcade - @andrewarcade

Tre forskellige husholdninger, en engagerende baggrundshistorie og en flok totalt fantastiske figurer. Denne Let’s Play-serie har det hele! Nogle af figurerne i serien er flyttet til San Myshuno fra Andrews tidligere Let’s Play-serier, og det er en virkelig god idé sådan at give simmerne mulighed for at udvikle sig! Og vaskebjørnen Wilson ser virkelig lusket ud, så vi glæder os til at følge ham på eventyr ...

Er du vild med disse serier? Har du selv lavet en serie, som vi burde se? Find os på de sociale medier, hvor vi deler flere Let’s Play-serier de fleste søndage! Find os på Twitter og Facebook (og Tumbr og Instagram!) 

LIGNENDE NYHEDER

5 forfærdelige dates med The Sims

The Sims 4
14-02-2018
Glædelig valentinsdag! Åh, sikke en skøn højtid. Det er den dag på året, hvor efterspørgslen på hjerteformede senge peaker, og hvor de fleste klasseværelser pludselig ligner noget fra en roman med navnet ”Halvtreds nuancer af…

Tag på en rejse med The Sims 4 Jungleeventyr

The Sims 4
13-02-2018
Vil du gerne udforske noget nyt? Måske noget eksotisk? Jamen, så har vi en god nyhed til dig, for The Sims 4 Jungleeventyr* udkommer 27. februar til pc og Mac!

Bag The Sims Mobile: Mød holdet

The Sims 4
09-02-2018
The Sims Mobile er her næsten! For at fejre det vil vi præsentere jer for to holdmedlemmer, som arbejder hårdt på at gøre det her spil fantastisk.
The Sims 4 til pc The Sims 4 til konsol The Sims Mobile The Sims FreePlay Gennemse spil Seneste nyt Hjælpecenter EA Debatfora Om os Karrierer Danmark United States United Kingdom Australia France Deutschland Italia 日本 Polska Brasil Россия España Ceska Republika Suomi Mexico Nederland Norge Sverige Portugal 대한민국 台灣 Juridisk information Opdateringer for onlinetjenester Brugeraftale Fortroligheds-/cookiepolitik