PC Konsol The Sims 4 The Sims Mobile The Sims Freeplay Hjem

Ni måder som lejlighederne skiller sig ud på (og som gør dem seje!) i The Sims 4 Byliv

2016-09-20
Grant Rodiek

Velkommen til San Myshuno, den nye verden i The Sims 4 Byliv* (udkommer 3. november 2016). Her kan simmernes drømme blive til virkelighed – eller knust under kakerlakkernes trampende fødder. Livet i byen foregår i lejligheder, og det er en helt ny oplevelse i forholdet til livet i forstæderne. Tryk på knappen i elevatoren ud for din etage, og lad os gennemgå, hvorfor lejligheder er en helt ny oplevelse i The Sims 4.

Det betyder, at du nu bliver del af at særligt fællesskab. Vi ville sætte fokus på fællesskabsaspektet af livet i lejligheder, som er næsten alt for velkendt for flere af os, der arbejder på The Sims. I forstæderne kan du ignorere dine naboer, men det kan du ikke i lejligheder! Du møder dem på fællesarealerne, ved postkassen, når de kommer op at skændes med din simmer eller de andre naboer, eller når de bare kommer på besøg. Tit skal de lige låne noget – fx et bad eller en bid af din aftensmad. Først og fremmest handler lejligheder om de andre simmere, og hvordan de påvirker dit liv. San Myshuno har nogle af de mest interessante, alsidige og spændende simmere, vi nogensinde har skabt. Vi glæder os til, at I møder dem!

Væggene er lidt ... tynde. Fællesskab er godt, men der er også ulemper ved at bo så tæt på hinanden. Eller fordele alt afhængigt af, hvordan du ser på det. I nogle lejligheder er der masser af larm i form af musik sent om natten og ... ja, lad os bare kalde det romantik. Hvis det bliver for meget, kan du få din simmer til at banke på naboens dør og bede dem om at “dæmpe sig!” Men det går begge veje! Dine naboer har nemlig også ører, og mange af dem sætter pris på fred af ro. Men i sidste ende handler det jo bare om at styre sig med decibellene og vise hensyn, ikke sandt?

De er fyldt med farverige personligheder. Vi ville ikke bare fylde lejlighederne med personer, vi ville fylde dem med interessante personer! Med inspiration fra vores yndlingsserier fra tv har vi forsøgt at fylde lejlighedskomplekserne med sære, excentriske, entusiastiske og overdrevet sociale simmere, der vil gøre dine simmeres tilværelse mere interessant! For det meste.

De har alle deres særheder. Mens vi designede The Sims 4 Byliv, fortalte vi hinanden om vores personlige oplevelser med mærkelige udlejere, mærkeligere bofæller og lejligheder, der virkede forbandede. Det var lige præcis den slags oplevelser, vi ville have med i vores Expansion Pack! Lejlighederne i spillet har deres egne særheder, som næsten minder om simmernes personlighedstræk – og de byder på alt fra forbandelser til spøgelser og jordskælv! Hver eneste lejlighed er unik, og vi er sikre på, at du vil more dig med at flytte rundt i byen – indtil du finder den lejlighed, der passer perfekt til din historie.

Lejlighederne har deres egen personlighed. Men nogle gange bliver den personlighed for meget af det gode. Utætte rør, fejl i elinstallationerne og skadedyr! Der er jo heller ikke nogen, der har sagt, at det er nemt at flytte til en storby med et lille budget. Når dine simmere flytter til San Myshuno, skal de indstille sig på at gøre karriere, så de kan arbejde sig op fra deres første faldefærdige lejligheder. Men det er kun godt! For problemerne driver historien, giver simmerne karakter og giver dig chancen for at lære din udlejer at kende.

Du bliver nødt til at have et godt forhold til din udlejer. Alle lejligheder har en velmenende altmuligmand, som tager sig af alt fra lækkende vandrør til vrøvl og ballade i korridoren. Hvis der er noget, der går i stykker skal du ringe til viceværten, hvis du ikke selv har tid eller lyst til at ordne det. Men sørg for at holde dig gode venner med ham, og husk at betale husleje til tiden, for ellers falder du i unåde hos udlejeren!

Udsigten over byen er fantastisk. Selvom nogle af lejlighederne kan have små ulemper, har de også en kæmpe fordel – udsigten! Dine simmere kan kigge ud af vinduet for at nyde udsigten over den gigantiske, levende by, som er proppet med muligheder. Det vil vi snart fortælle meget mere om, men dine simmere kan i hvert fald glæde sig til at opleve festivaler, deltage i demonstrationer eller spille basketball nede i den lokale park. Lejlighederne er et vindue til alt det, som dine simmere kan lave.

Pladsen er begrænset. Vil du have mere plads i dit hus? Så skal du da bare vælte en mur eller bygge en etage mere! Men den går ikke i lejligheder. Pladsen er trang i lejlighederne, især hvis dine simmere deler den med bofæller! På den ene side hjælper bofællerne dig med huslejen, men på den anden side har du ikke rigtig plads til dem! Dine simmere skal prioritere, hvad der er vigtigst for dem, og lære at elske deres medsimmere – eller bare stikke af fra lejligheden for at tage til festival alene. Vi ville gerne have, at vores slumlejligheder virkelig føles som rigtig slum, så du kan fortælle en bedre historie, og så du har motivation til at give dine simmere nye drømme – om mere plads!

Midt i det hele. San Myshuno er lige så proppet, som de lejligheder dine simmere bor i. Vi har aldrig før skabt en verden, hvor dine simmere har haft så meget at give sig til! Ved at tage elevatoren ned befinder de sig straks blandt storbyens vidunderlige, spændende og krydderifyldte begivenheder. Men det finder du ud af senere. Dine simmere har i hvert fald aldrig oplevet noget som lejlighederne i The Sims 4 Byliv. De er helt fantastiske – siger udlejeren – og vi glæder os til at høre alle jeres historier om livet i lejlighederne.

Vi kan ikke vente til, at jeres simmere flytter ind i deres første lejligheder i San Myshuno med The Sims 4 Byliv, når den udkommer til november.

Kræver The Sims 4-grundspillet (sælges separat) samt alle spilopdateringer for at spille.

Lignende nyheder

Mød familien Climate

The Sims 4
10-07-2018
Del 4 i vores The Sims 4-serie

The Sims 4 – Julis byggerier

The Sims 4
05-07-2018
Se fem unikke og flotte hjem!

Mød familien Climate

The Sims 4
03-07-2018
Del 3
The Sims 4 til pc The Sims 4 til konsol The Sims Mobile The Sims FreePlay facebook twitter youtube Gennemse spil Seneste nyt Hjælpecenter EA Debatfora Om os Karrierer Danmark United States United Kingdom Australia France Deutschland Italia 日本 Polska Brasil Россия España Ceska Republika Suomi Mexico Nederland Norge Sverige Portugal 대한민국 台灣 Juridisk information Opdateringer for onlinetjenester Brugeraftale Fortroligheds-/cookiepolitik