PC Konsol The Sims 4 The Sims Mobile The Sims Freeplay Hjem

Sådan byggede vi San Myshuno i The Sims 4 Byliv

2016-09-27
Grant Rodiek

Sul Sul! Vi er glade for, at I vil tage med os på denne uformelle rundtur i San Myshuno, som er den nye verden i The Sims 4 Byliv* Expansion Pack. Se jer endelig godt for, og lad os så komme af sted! 

San Myshuno er først og fremmest inspireret af forskellighed. Vi ville skabe en moderne og levende by med etnisk og kulturel diversitet, hvor du kan møde simmere af bl.a. arabisk, japansk og afrikansk oprindelse. Vi ville skabe en farverig smeltedigel inspireret af forskellige kulturelle baggrunde. Først fandt vi inspiration i asiatiske storbyer som Shanghai og Tokyo, men de var næsten for intense med deres mange lys og lidt for ensartede i deres kulturelle demografi. Dernæst kiggede vi på kystbyer som Vancouver, San Francisco, New York og Sydney, der er kendt for at rumme mange forskellige kulturer i deres unikke nabolag.

San Myshuno er inddelt i fire nabolag og inspireret af forskellige kulturer, der hver især byder på forskellige aktiviteter, lejligheder og festivaler, som dine simmere kan deltage i. Skal vi ikke lige kigge hurtigt på dem?

Krydderimarkedet – et afslappet, gammelt nabolag, der kendestegenes ved brunstenslejligheder og farverige mosaiker. Vi blev inspireret af indiske farver og elementer til dette nabolag. Krydderimarkedet er stedet, hvor krydderifestivalen finder sted, og her kan dine simmere smage på mad fra mange forskellige kulturer (eller brænde dine simmeres smagsløg med stærke krydderier!). Her finder du også nogle prisvenlige begynderlejligheder, og dine simmere kan slappe af med et spil basketball eller male graffiti med vennerne.

Kunstnerkvarteret – et af vores smukkeste nabolag, der nærmest udgør et kunstværk i sig selv. Hvis du har været i San Francisco, vil du sikkert genkende visse elementer fra Yerba Buena Center, der ligger over for SF Museum of Modern Art. Kunstmuseet i San Myshuno er et af de bedste, der findes, og på pladsen uden for kan håbefulde musikere optræde for drikkepenge ved siden af madvognene. Romantikfestivalen bliver afholdt i kunstnerkvarteret med jævne mellemrum, og her kan dine simmere nyde et flot fyrværkerishow!

Modedistriktet – her har vi taget et par store skridt op ad karrierestigen, hvor lejlighederne har fantastisk udsigt, og nabolaget byder på masser af underholdning! Men dine simmere skal være klar til at betale en heftig husleje, hvis de vil bo her. Modedistriktet og indre by er begge inspireret af de højteknologiske skyskraberne i Tokyo og Shanghai. Modedistriktet er hjemstedet for det levende (og til tider larmende) Planet Pop, hvor håbefulde sangere kan synge de seneste hitsange med venner eller kærester. Når simmerne ikke har travlt med at begå forbrydelser mod den gode musiksmag på karaokebaren, kan de spadsere en tur ned ad gaden for at nyde synet af NørdCon eller måske endda møde den eneste ene på romantikfestivalen.

Indre by – det sidste distrikt har den smukkeste udsigt over byen fra toppen af de luksuriøse skyskrabere, hvor simmerne kan bo, hvis de har masser af simoleoner på bankbogen. I indre by finder man træningscentre og saloner på hustagene, og det er det ultimative sted for simmere, der er nået til tops i deres karriere og nu ønsker også at komme helt til tops i deres boligforhold.

Vi har aldrig skabt en verden som San Myshuno. Den er propfyldt med forskelligartede og spændende mennesker, nye aktiviteter, som fx festivaler, og scener, hvor simmerne kan more sig, når de har brug for et afbræk fra livet i de små lejligheder. Dine simmere vil valfarte til San Myshuno, så snart byen udkommer til november!

 

*Kræver The Sims 4-grundspillet (sælges separat) samt alle spilopdateringer for at spille.

Lignende nyheder

The Sims 4 – Novembers byggerier

The Sims 4
30-11-2018
Tjek fem fantastiske hjem.

The Sims 4 Bliv berømt er ude nu

The Sims 4
16-11-2018
Snart eksploderer din simmers stjernestatus.

Vi præsenterer The Sims 4-positivitetsudfordringen med Millie Bobby Brown

The Sims 4
13-11-2018
Din simmer kan gøre sin verden til et bedre sted.
The Sims 4 til pc The Sims 4 til konsol The Sims Mobile The Sims FreePlay facebook twitter youtube Gennemse spil Seneste nyt Hjælpecenter EA Debatfora Om os Karrierer Danmark United States United Kingdom Australia France Deutschland Italia 日本 Polska Brasil Россия España Ceska Republika Suomi Mexico Nederland Norge Sverige Portugal 대한민국 台灣 Juridisk information Opdateringer for onlinetjenester Brugeraftale Fortroligheds-/cookiepolitik