PC Konsol The Sims 4 The Sims Mobile The Sims Freeplay Hjem

Tips til at bestyre en restaurant i The Sims 4 Ud at spise Game Pack

2016-06-08
Grant Rodiek

Hvis du har købt The Sims 4 Ud at spise Game Pack*, så har du sikkert allerede inviteret din simmer ud at spise på en fin restaurant. Men hvad nu hvis du hellere vil bestyre din egen? Her er nogle tips til, hvordan du opfylder din simmers drøm om at blive chef for en femstjernet restaurant. 

Placér og køb restauranten. Inden forretterne ryger på bordet, skal du starte med at købe restauranten. Du kan enten bygge en eller finde en i Mit bibliotek, men derefter skal din simmer købe den. Find knappen Ejerskab i nederste højre hjørne af skærmen, vælg Køb en restaurant, og vælg derefter grunden. 

Få styr på finansieringen. Din husholdningsøkonomi er adskilt fra forretningens økonomi. Sørg for at klikke på Overfør midler-knappen i Ejerskab-panelet, så du har nogle simoleoner til at få forretningen op at køre. Du skal bruge pengene på at købe møbler, lave reklamekampagner og ansætte medarbejdere. Du bliver nødt til at bruge penge, hvis du vil tjene penge i det lange løb!

Start med at ansætte billige medarbejdere. Klik på Administrér medarbejdere i Ejerskab-panelet, og ansæt medarbejdere. Du skal bruge mindst én kok, én vært og én tjener. Du kan godt ansætte medarbejdere med en høj færdighed, men de koster mere, og det kan presse din nye restaurant rent økonomisk. Du kan altid optræne dine nye ansatte senere for at få deres færdigheder helt i top. 

Vurdér kokkens evner. Når du designer menuen til din restaurant, skal du huske at tænke kokkens evner med! Nogle opskrifter er lidt svære og kræver en højere færdighed at tilberede ordentligt. Du kan se hvilke i menuens tilpasningspanel. Hvis kokken ikke er dygtig nok til at lave alt på menuen ordentligt, bliver kunderne slemt skuffede. Du skal selv vælge, hvor du vil investere mest. Og det kan være en god idé at ansætte en dygtig kok.

Hold øje med medarbejderne. Du skal holde et vågent øje med, hvad der foregår ude i restauranten. Hvis du er i tvivl om, hvordan dine medarbejdere klarer sig, så hold øje med kundernes opførsel og reaktioner, som du kan se over hovedet på dem. De vil få eller miste stjerner alt afhængigt af, hvor tilfredse de er med medarbejdernes indsats. Sørg for at irettesætte dine ansatte, hvis de ikke opfører sig ordentligt, eller sørg for, at de bliver optrænet. Hvis en medarbejder slet ikke vil indordne sig, så må du sætte foden ned og fyre vedkommende!

Inspirér dine medarbejdere! Dine ansatte har godt af lidt opmuntring. Husk at bruge interaktionen “Hold en inspirerende tale!” ofte for at give dem gejsten til at øge deres serviceniveau. Jo flere stjerner din restaurant får, desto bedre klarer den sig – og det kan mærkes på bundlinjen! 

Brug penge på reklamer. Når du lige har åbnet, så er der jo ikke mange simmere, som ved, hvor fantastisk din restaurant er! Du bør investere i reklamer i Ejerskab-panelet ved at klikke på knappen Reklamer. Jo flere penge du bruger, desto større chance har du for at tiltrække flere kunder. Men pas på! Det er en dårlig idé at oversvømme restauranten med kunder, før den er klar til at håndtere mængden. Hvis dine medarbejdere ikke er dygtige nok endnu, så vil mange gå derfra med et dårligt indtryk. Hvilket fører os frem til ...

Betal for træning. Du kan betale for at optræne dine medarbejdere ved at klikke på Administrér medarbejdere i Ejerskab-panelet. Dygtige medarbejdere giver glade kunder, de laver færre fejl og vil i længden øge din indtjening. Det handler altså om at investere NU for at tjene flere penge SENERE. Noget af det vigtigste ved at drive en succesfuld restaurant er at investere på de helt rigtige tidspunkter. 

Vi vil gerne se DINE simmeres restauranter! Sørg for at dele dem med os på Twitter med #DineOut.

Vil du gerne vide mere om The Sims 4 Ud at spise Game Pack? Se traileren fra The Sims 4 Ud at spise, og lær mere om den eksperimenterende mad.

Deltag i snakken! Følg os på Twitter og Instagram, synes godt om os på Facebook, og abonnér på vores YouTube-kanal.

 

*KRÆVER THE SIMS 4-GRUNDSPILLET (SÆLGES SEPARAT) SAMT ALLE SPILOPDATERINGER FOR AT SPILLE.

Lignende nyheder

Mød familien Climate

The Sims 4
10-07-2018
Del 4 i vores The Sims 4-serie

The Sims 4 – Julis byggerier

The Sims 4
05-07-2018
Se fem unikke og flotte hjem!

Mød familien Climate

The Sims 4
03-07-2018
Del 3
The Sims 4 til pc The Sims 4 til konsol The Sims Mobile The Sims FreePlay facebook twitter youtube Gennemse spil Seneste nyt Hjælpecenter EA Debatfora Om os Karrierer Danmark United States United Kingdom Australia France Deutschland Italia 日本 Polska Brasil Россия España Ceska Republika Suomi Mexico Nederland Norge Sverige Portugal 대한민국 台灣 Juridisk information Opdateringer for onlinetjenester Brugeraftale Fortroligheds-/cookiepolitik