PC Konsol The Sims 4 The Sims Mobile The Sims Freeplay Hjem

Bliv en bedre simmerforælder med The Sims 4 Forældre Game Pack!

2017-05-17
SimGuru Grant

Så er det tid til et lille familiemøde. Vi skal lige snakke lidt om tingene her i husholdningen. Hvorfor? Jo, det er fordi, at vi glæder os vildt meget til at præsentere The Sims™ 4 Forældre Game Pack*, som udkommer over hele verden til pc og Mac via Origin d. 30. maj 2017 .

Det her er en meget spændende udvidelse, som bygger på et ønske fra fællesskabet, der har bedt om flere muligheder for at gå i dybden med familiedynamikkerne. Simmerhjemmene er blevet fyldt med tumlinger, så vi tænkte, at det her ville være det perfekte tidspunkt at se nærmere på, hvilke familiehistorier spillerne ikke har haft mulighed for at fortælle endnu.

The Sims 4 Forældre Game Pack tilføjer nogle få vigtige funktioner, der kommer til at ændre simmernes dagligdag. Simmerbørnene vil være ekstra uopdragne, så gør dig klar til mødet med rebelske teenagere og vilde tumlinger. Men bare rolig! Den nye børneopdragelse-færdighed giver de voksne mulighed for at tage hånd om problemerne.

Og det slutter ikke her! Simmernes tilgang til børneopdragelsen får vidtrækkende konsekvenser, hvilket leder os videre til de nye egenskaber fra funktionen Stærke værdier. Hvis dine simmere tager sig tid til at lære børnene gode manerer, hvor man pænt dækker bord og lader være med at bøvse og prutte, så kan børnene udvikle nye egenskaber, der vil påvirke deres liv positivt. Men hvis forældrene ikke er interesserede i den form for børneopdragelse, så er der også en række andre egenskaber, som trækker i en helt anden retning ...

Men det handler ikke kun om store livsændrende beslutninger. Børnene kommer hjem med nye skoleprojekter, som de kan arbejde på sammen med deres forældre eller søskende. Projekterne handler om at bygge permanente og sjove genstande som vulkaner og raketter til baghaven. Fremtidens læger kan træne stetoskopteknikken på deres bamser. Og der er selvfølgelig masser af nyt tøj og nye møbler, der kan få simmernes hjem til at ligne ... øh, rigtige hjem!

The Sims 4 Forældre Game Pack er den perfekte tilføjelse til dine simmers liv og vil hjælpe dig med at fortælle nye historier, der går direkte i hjertet. Det bliver sjovt, alvorligt, rørende og dybt fjollet. Det bliver et ægte familieliv. Find The Sims 4 Forældre Game Pack til pc og Mac via Origin fra 30/05 2017.

Følg os på Twitter og Instagram, synes godt om os på Facebook, og abonnér på vores YouTube-kanal.

 

*Kræver The Sims 4-grundspillet (sælges separat) samt alle spilopdateringer for at spille.

Lignende nyheder

The Sims 4 Bliv berømt er ude nu

The Sims 4
16-11-2018
Snart eksploderer din simmers stjernestatus.

Vi præsenterer The Sims 4-positivitetsudfordringen med Millie Bobby Brown

The Sims 4
13-11-2018
Din simmer kan gøre sin verden til et bedre sted.

Simmere, gør jer klar til en opdatering

The Sims 4
12-11-2018
Stor opdatering på vej til grundspillet!
The Sims 4 til pc The Sims 4 til konsol The Sims Mobile The Sims FreePlay facebook twitter youtube Gennemse spil Seneste nyt Hjælpecenter EA Debatfora Om os Karrierer Danmark United States United Kingdom Australia France Deutschland Italia 日本 Polska Brasil Россия España Ceska Republika Suomi Mexico Nederland Norge Sverige Portugal 대한민국 台灣 Juridisk information Opdateringer for onlinetjenester Brugeraftale Fortroligheds-/cookiepolitik