PC Konsol The Sims 4 The Sims Mobile The Sims Freeplay Hjem

Simmerspotlys: Aureylian! Må den bedste spiller vinde

2017-02-17
SimGuru Drake

Vi elsker, hvordan The Sims-fællesskabet laver venskabelige konkurrencer ud af udfordringerne i spillet. SimGuru Drake har snakket med Twitch-streameren Aureylian, som laver konkurrencer med andre indholdsskabere fra YouTube og Twitch i spillet.

Fortæl os lidt om dig selv!
Jeg har spillet The Sims (TM) siden 2001, men min karriere som indholdsskaber/spilpersonlighed startede først i 2012, og i dag arbejder jeg fuld tid som Lead Community Manager hos Twitch. Jeg spiller stadigvæk tit The Sims på min Twitch-kanal (både live og med uploadede VOD'er), men indholdet har ændret sig lidt. For tiden arbejder jeg på en serie, hvor simmerne kører på 100 procent autopilot for at se, hvad de roder sig ud i (og det er overraskende interessant at følge med i)! Du kan finde alle mine udfordringsvideoer på Twitch og en samling gamle Let’s Play med The Sims på YouTube.

Hvordan fik du ideen til at lave samarbejdsvideoer med udfordringer?
Jeg elsker at lave samarbejdsvideoer. Jeg foretrækker altid at spille sammen med andre, og jeg har længe ledt efter en måde at kombinere sociale spil med The Sims på. Først måtte jeg finde ud af, hvordan vi kunne spille sammen, selvom vi spillede hver for sig, og det at give hinanden udfordringer virkede som den perfekte løsning. 

Hvilken udfordring har været din favorit og hvorfor?
Der har været en del! Dødsudfordringen (hvor vi kæmpede om, hvem der kunne få sin simmer til at dø først uden at fange vedkommende i et rum eller at vente på alderdom) var virkelig sjov, fordi Jordan (CaptainSparklez) aldrig havde prøvet spillet før. Det var så sjovt at se hans reaktioner og at se ham vinde, da hans simmer tissede foran alle andre i træningscenteret og derefter døde af flovhed. Juhuu-udfordringen (som handlede om at dyrke juhuu med flest mulige simmere på 30 minutter) mod OMGitsFirefoxx var også virkelig sjov, fordi jeg ved et uheld kom til at slå en simmer ihjel på grund af for meget juhuu! Samtidig havde jeg håndværkere derhjemme, som kunne høre mig råbe ting som: "JEG HAR LIGE DYRKET JUHUU MED EN NY FYR!” og “ÅH NEJ, JEG SLOG HAM IHJEL!”, indtil min mor kom ind på mit kontor og fortalte, at håndværkerne var begyndt at grine højlydt.

Hvilke tips vil du give til folk, der gerne vil i gang med at streame The Sims 4 på Twitch?
Udover standardsvar som "vær konsekvent" og "vær dig selv", så er det også vigtigt at gøre noget, som man selv synes er sjovt, og som ingen andre gør. Vil du lave en gennemført Let's Play? Så prøv at finde på et tema, eller lav simmere, der ligner dine seere. Beslut dig for, hvordan du involverer seerne i dine udsendelser – interaktionen er noget af det bedste ved at spille på Twitch, og på den måde kan man også nemmere få folk til at blive ved med at vende tilbage.

Har du lavet seje ting i The Sims 4? Vis os dine produktioner ved at bruge hashtagget #SimmerSpotlight. Måske rammer spotlyset dig næste gang! Deltag i snakken! Følg os på Twitter og Instagram, synes godt om os på Facebook, og abonnér på vores YouTube-kanal.

Lignende nyheder

Mød familien Climate - Del 4

The Sims 4
10-07-2018
Del 4 i vores The Sims 4-serie

The Sims 4 – Julis byggerier

The Sims 4
05-07-2018
Se fem unikke og flotte hjem!

Mød familien Climate - Del 3

The Sims 4
03-07-2018
Del 3
The Sims 4 til pc The Sims 4 til konsol The Sims Mobile The Sims FreePlay facebook twitter youtube Gennemse spil Seneste nyt Hjælpecenter EA Debatfora Om os Karrierer Danmark United States United Kingdom Australia France Deutschland Italia 日本 Polska Brasil Россия España Ceska Republika Suomi Mexico Nederland Norge Sverige Portugal 대한민국 台灣 Juridisk information Opdateringer for onlinetjenester Brugeraftale Fortroligheds-/cookiepolitik