PC Konsol The Sims 4 The Sims Mobile The Sims Freeplay Hjem

Syv ting du skal vide om The Sims 4 Spa-dag Game Pack

2015-07-07
SimGuruJoAnna

Er du klar til at slappe af?

The Sims 4 Spa-dag Game Pack* udkommer d. 14. juli, og vi glæder os vildt meget til at dele den med jer! I sidste uge fortalte vi, at denne Game Pack indeholder den nye kurbadscene, en masse sjove nye genstande og den nye velværefærdighed. I dag vil vi gerne fortælle lidt mere om, hvad du kan forvente af spiloplevelser, når du downloader den nye pakke.

Pakken indeholder tre nye kurbade, som Maxis har skabt, samt et nyt træningscenter. Når du har downloadet The Sims 4 Spa-dag, kan du finde fire nye bygninger i Mit bibliotek i Galleriet. Der er tre kurbade, som passer perfekt ind på enhver grund på 20x30. Yogastudiet Aham Ashram byder på den ypperligste yogatræning, hos massøren Zen i centrum fjerner verdens dygtigste massører og zoneterapeuter alle spændinger i din krop, og på kurbadet Perfekt Balance kan du få endnu mere velvære ved at gå i sauna og meditere! Der er også et træningscenter, som indeholder nogle af de nye genstande fra denne Game Pack.

Du kan skabe dit eget kurbad. Hvis du er kreativt anlagt og gerne vil bygge dit eget kurbad, så kan du selvfølgelig også det. Når du er færdig, kan du dele bygningen i Galleriet og se, hvordan simmere fra hele verden kommenterer og downloader dit nye afslapningshelle.

Din simmer kan få den nye velværefærdighed. Simmerne øger velværefærdigheden ved at dyrke yoga, give massage og meditere. Simmere med en høj velværefærdighed kan udføre vildere yogastillinger og tilbyde særlige massager med spændende effekter. De kan ovenikøbet lave nye opskrifter, som giver særlige fordele!

Meditation giver adgang til overnaturlige interaktioner. Har du lagt mærke til, at folk, der mediterer, bare har en særlig ... ro over sig? Det er næsten overnaturligt? Simmere, der får velværefærdigheden helt i top, kan lære at levitere og teleportere. Det er da zen.

Dine simmere kan dyrke juhuu (eller dø) i saunaen. Saunaer kan bruges til mere end blot afslapning. Når to amourøse simmere er alene i saunaen, får de adgang til en særlig juhuu-interaktion. Men det er ikke kun sjov og ballade! Det kan gå grueligt galt for simmerne, hvis de får for meget af den varme damp.

Der er et nyt mudderbad og forskellige skumbade. Hvis din simmer gerne vil slappe af på en lidt mindre risikabel måde, kan de snuppe sig et mudderbad i The Sims 4 Spa-dag. Når simmerne slapper af i mudderbadet, kan de aktivere humørstumpen Selvsikker, mens andre skumbade tilbyder andre effekter. Bliv flirtende med Rosenduftende have, eller få et smil på læben med Babyblød hud. Andre skumbade kan aktivere negative humørstumper som Vred og Trist.

Stort set alle genstande kan også placeres uden for kurbadet. Gider du ikke rigtig gå ud i dag? Bare rolig, du kan da også lave et lille kurbad i dit eget hjem. Hvad med en sauna i kælderen eller en meditationsstol i stuen? Og du kan tage et mudderbad eller et skumbad i stort set alle karbade!

The Sims 4 Spa-dag udkommer over hele verden d. 14. juli! Vi glæder os til at se, hvad dine simmere siger til den rene afslapning på kurbadene!

Vil du gerne vide mere om, hvordan man bygger, så du kan skabe dit eget kurbad? Se vores tips og tricks til kælderen, og få gode råd til, hvordan du bygger det perfekte svømmebassin.

Deltag i snakken! Følg os på Twitter og Instagram, synes godt om os på Facebook, og abonnér på vores YouTube-kanal.

*KRÆVER THE SIMS 4-GRUNDSPILLET (SÆLGES SEPARAT) SAMT ALLE OPDATERINGER FOR AT SPILLE.

Lignende nyheder

Mød familien Climate - Del 4

The Sims 4
10-07-2018
Del 4 i vores The Sims 4-serie

The Sims 4 – Julis byggerier

The Sims 4
05-07-2018
Se fem unikke og flotte hjem!

Mød familien Climate - Del 3

The Sims 4
03-07-2018
Del 3
The Sims 4 til pc The Sims 4 til konsol The Sims Mobile The Sims FreePlay facebook twitter youtube Gennemse spil Seneste nyt Hjælpecenter EA Debatfora Om os Karrierer Danmark United States United Kingdom Australia France Deutschland Italia 日本 Polska Brasil Россия España Ceska Republika Suomi Mexico Nederland Norge Sverige Portugal 대한민국 台灣 Juridisk information Opdateringer for onlinetjenester Brugeraftale Fortroligheds-/cookiepolitik