PC Konsol The Sims 4 The Sims Mobile The Sims Freeplay Hjem FÆLLESSKAB Fora Nyheder FÆLLESSKAB Fora Nyheder

Vi præsenterer Izzy Skøhn fra The Sims Mobile

Mød dine simmeres nye personlige stylist.

Hej, mine smuksakker! Izzy Skøhn her. Fremsynet modetænker, pro-polkaprikaktivist, luksusekspert til det strammebudget og din lokale stylist. Husk at besøge min modebutik i Parkside i The Sims Mobile! Ved dit første besøg får du et gratis, skræddersyet design, der vil gøre dig til festens midtpunkt.

Jeg ved, at det er svært at tro, men min butik har ikke altid været det modecentrum, som den er i dag. For nylig fandt jeg et brev, som jeg skrev til min søster, Mo, da jeg lige var ankommet til byen. Jeg faldt over det på samme måde, som jeg finder de fleste skatte – mens jeg var ved at sortere min samling af nervøs velour. Desværre blev brevet returneret til mig, fordi postvæsnet af en eller anden grund ikke kan lide breve med pailletter (ja, de må da meget undskylde, at jeg prøver at kaste lidt glans over deres mondæne tilværelser). I stedet tweetede jeg brevet til hende sætning for sætning, men jeg gemte stadig brevet, som jeg nu er glad for at kunne dele med jer.

Jeg håber, I vil synes om det! Og lad mig sige MANGE TAK! Til jer alle, søde smuksakker.

XOXO,

Izzy

Til:

Mo Skøhn

5510 Raadhusgade

Modedistriktet, San Myshuno

 

Kære Mo,

Jeg ankom til Parkside i går og fandt det perfekte sted ved siden af den yndigste, lille café. På rejsen lærte jeg i øvrigt, at fikseringstape og lange køreture ikke er et godt match – i modsætning til blomstermønstre og striber. Mit look faldt helt fra hinanden! Efter at have fået styr på formerne igen, gik jeg i gang med at klargøre butikken til alle mine fremtidige modedisciple.

Alle jeg har mødt indtil videre har været så søde. Nogle er stilmæssigt udfordret, men det fikser Izzy Skøhn nemt med en makeover! Jeg tror, at jeg vil lytte til dit råd og opkræve modesten for mine designs.

Du må endelig komme og besøge mig, for jeg har også andre store nyheder: Jeg har fundet ud af, hvordan man kan tilføje tilpassede effekter til mine designs. Ja! Så hvis du vil have en helt bogstaveligt blændende blazer, eller en camisole med englevinger, skal du endelig bare kigge forbi! Det gælder for alle, der besøger min butik i Parkside. Simmere kan nu gå til fest i mine designs og være heldige at få klistermærker for at være nuttede eller skønne – sådan tilkendegiver de andre, at de elsker dit look!

Det er en modemilepæl for mig, og jeg vil tro, at du følte det samme, da du åbnede din frisørsalon! Og mange tak for, at du fandt tid til mig, inden jeg tog af sted. Jeg elsker mit lyserøde hår. Nu gik jeg lige og troede at lilla var min farve, men så viste det sig at være helt forkert! Jeg har sluppet min indre candyfloss fri!

Det er jo det, som mode handler om. At udtrykke sit sande jeg! Tag chancer! Fortælle verden, at du er ligeglad med, om det står ned i stænger – du har besluttet dig for at tage ruskind på, og så er den bare ikke længere. Færdigt arbejde. Eller er det begyndelsen?

Vi snakkes ved, Mo! Savner dig så forfærdeligt. Kom på besøg snart!

XoXo,

Izzy

 


Som du sikkert kan forstå på brevet, kan Izzy slet ikke få armene ned over The Sims Mobile! Sørg for at tilmelde dig for at få besked, så snart The Sims Mobile udkommer over hele verden. Og sørg for at holde dig orienteret om The Sims ved at følge os på Twitter, Facebook, YouTube og www.thesims.com/news.

https://www.youtube.com/user/TheSims

Lignende nyheder

Sommerparadis

The Sims Mobile
12-04-2024
Vi vender tilbage til en af vores hotteste opdateringer!

Hjertelig jul

The Sims Mobile
01-12-2023
Julen har bragt The Sims Mobile!

Hej Japan! Opdatér

The Sims Mobile
17-09-2023
Et nyt besøg i Solens rige, som du vil huske i lang tid fremover.