Med egne ord: Adrian Niculae
Find ud af, hvad der motiverer den bedste FIFA 17-spiller hos EA
Adrian Niculae har altid været vild med FIFA.
Da han kom til EA Redwood Shores for at deltage i FIFA 17 Campus Champions-turneringen, var han klar. Selv om flyselskabet fik forlagt hans bagage.
FIFA 17 Campus Champions-turneringen afholdes hos EA over hele verden, og Niculae vandt den første nogensinde.
Det var noget helt andet i forhold til, hvordan han først begyndte at spille FIFA sammen med kammeraterne efter skole i tredje klasse.
Niculae begyndte at spille på konkurrenceniveau på en internetcafé i hjembyen Curtea de Arges i Rumænien. Det tog ham ikke lang tid at indse, at han havde et særligt talent.
"Ingen fra byen kunne slå mig", siger han.
Efter college flyttede Niculae flyttede til Bukarest, som var "100 gange større" end hans hjemby, og spillede FIFA professionelt mellem 2005 og 2010. I dette tidsrum vandt han adskillige turneringer både online og offline og spillede tre år i træk for Rumæniens landshold.
"Vi måtte bruge chatrobotter, der kom med oplysninger om kampenes højdepunkter i realtid", siger han. "Dengang var der ikke noget, der hed livestreaming".
Niculae er stolt af sine bedrifter og ved, at hans konkurrencemæssige baggrund forberedte ham på turneringen. "Træningen frem til turneringen og det at spille offline-finaler mindede mig om de gode gamle dage", siger han.
FIFA 17
VI KRONER DEN BEDSTE FIFA 17-SPILLER HOS EA
Han fik en masse støtte hjemmefra. Hans hold i Bukarest blev oppe hele natten for at heppe på ham i finalerne.
Niculae vandt turneringen og fik en Xbox One, et trofæ, praleretten og en signeret Marco Reus-spillerdragt med hjem, som han har fået indrammet og hængt op på den etage, hvor QA FIFA-teamet har kontorer i Bukarest.
Niculae arbejder som projektleder på QA-teamet her hos EA. Han har været hos EA i Rumænien siden 2008 og har arbejdet med EA SPORTS FIFA i de sidste fire år. Han gjorde sin lidenskab for FIFA til en karriere.
"Jeg startede som spiltester", siger han. "Det var min drøm at blive en del af spillet".
Og han ved, hvor speciel en oplevelse det har været for ham.
"Jeg nød hvert øjeblik, og jeg glæder mig til fortsat at være en del af dette vidunderlige team", siger han.
_____________
Vil du være med på holdet? Så besøg vores karriereside.
Følg med i alt, hvad der rører sig om EA: Læs vores blog, følg os på Twitter, og synes godt om os på Facebook