Billetter til EA PLAY fås fra 20. april
Vi er glade for at kunne fortælle mere om nogle af de spil, du kan forvente at se i juni.
Sæt kryds i kalenderen:
Redaktørens note: Denne artikel omhandler kun EA PLAY 2017.
Hej spillere!
I de seneste par måneder har vi haft en masse sjove snakke om, hvad I glæder jer til at se på EA PLAY. Vi arbejder alle sammen hårdt på at sammensætte en fantastisk begivenhed for alle, og vi er glade for, at vi i dag kan fortælle lidt mere om nogle af de spil, I kan forvente at se i juni.
Så lad os komme i gang. Mellem 10. og 12. juni får spillere, der slutter sig til os i Hollywood, mulighed for at se og føle de næste Star Wars™ Battlefront- og Need for Speed™-oplevelser. I får også den første chance for at spille mange af vores kommende EA SPORTS™-titler: Madden NFL 18, FIFA 18 og NBA LIVE 18. Og det er ikke alt... vi har mere at fortælle de kommende måneder.
Ud over den fysiske oplevelse i Hollywood har vi et omfattende indholdsprogram for de af vores spillere, der deltager online. I løbet af de tre dage, begivenheden varer, giver vi jer detaljerede deep dive-sessioner med gameplay, konkurrencebegivenheder og eksklusive interviews med de forskellige udviklingsteams. Så vær med fra 10. juni, uanset om du personligt overværer EA PLAY eller ser med online.
Hvis du planlægger at lægge vejen forbi Hollywood, så sæt kryds i kalenderen den 20. april 2017 kl. 9:00 PST (kl. 18:00 dansk tid). På dette tidspunkt åbner vi op for billetter til begivenheden, og vi kommer med flere oplysninger de kommende uger om, hvordan billetprocessen fungerer.
Vi kan snart fortælle meget mere om alt det, du kan opleve på EA PLAY i år, og vi glæder os til at høre mere fra dig om, hvad du gerne vil se.
Indtil da kan du holde dig opdateret med alt, hvad der rører sig om EA og EA PLAY, ved at følge os på Twitter (@EA).