Erika Hanlon
Der er så mange forskellige muligheder i hele verden for at arbejde i spilbranchen. Mød Erika Hanlon fra EA Galway.
Med egne ord:
Hvor længe har du arbejdet med EA Hjælp?
Jeg blev ansat af Bioware tilbage i 2011 som en del af SWTOR-kundeserviceholdet lige før udgivelsen af spillet. I 2012 blev vi indlemmet under EA Hjælp, hvor jeg fik en ny rolle som Game Specialist.
Fokuseret! Erika tager en kort pause med en kollega.
Hvordan ser en typisk dag ud for dig?
Der findes ingen typisk dag for en Product Support Expert. Hver dag er noget nyt!
Den bedste måde at beskrive det på er nok på følgende måde: Jeg møder på kontoret og tjekker min e-mail for at sikre mig, at der ikke er opstået nogen nye problemer i løbet af natten. Derefter tjekker jeg efter eventuelle opdateringer af nuværende spilproblemer.
Så går jeg tilbage til min indbakke og ser, om der er enkeltstående spørgsmål fra rådgivere, som de har brug for hjælp med. Ind i mellem at håndtere og følge med i spilproblemer arbejder jeg på forskellige igangværende initiativer, produktrapportering og eksperteskaleringskøen.
Der er altid tid til et spil EA SPORTS FIFA!
Hvilke udfordringer støder du dagligt på i din rolle?
En af de største udfordringer, som vi står overfor hver dag, er at arbejde på tværs af forskellige tidszoner. Både mit eget hold og udviklerholdene, som vi arbejder med, er spredt over hele verden, så nogle gange kan det være lidt svært at få projekterne færdiggjort i tide.
Hvad er det mest tilfredsstillende ved din rolle?
Det mest tilfredsstillende ved mit arbejde er at samarbejde direkte med udviklerholdene verden over på at løse problemer.
Erika ved siden af en tavle, hvor medarbejderne laver håndaftryk for at markere deres tid i virksomheden.
Hvad er den mest mindeværdige oplevelse, du har haft med at hjælpe spillere?
Jeg har et par stykker, men den mest mindeværdige må være d. 20. december 2011 – dagen, hvor vi lancerede Star Wars™: The Old Republic. Jeg befandt mig ved fronten den dag og besvarede utallige opkald fra vores spillere. Det var en mindeværdig oplevelse for mig at høre og opleve vores spilleres begejstring for SWTOR.
Hvordan føles det at hjælpe spillere?
Det kan være meget spændende og givende at tale med en spiller og skabe en relation.
Erika hjælper en spiller med et problem.
Hvilke store projekter har du tidligere arbejdet på?
Pogo må være et af de mest spændende og givende projekter, som jeg har arbejdet på. At definere og administrere problemhåndtering var altafgørende for at bygge en god vidensbase om alt Pogo-relateret i EA Hjælp. Over tid er vi blevet markant hurtigere til at løse problemer. På grund af dette arbejde er EA Hjælp-holdene nu langt bedre rustede til at håndtere henvendelser om Pogo, hvilket har givet større kundetilfredshed.
Hvornår vidste du, at du en dag ville arbejde med spil?
Det er sjovt nok ikke en karriere, jeg nogensinde troede, jeg ville få. Jeg begyndte at arbejde inden for kundeservice, da jeg gik ud af skolen. Da jeg så, at Bioware skulle til at åbne et kontor i Irland, tænkte jeg, at det kunne være spændende, idet kundeservice kun var i sin spæde begyndelse. Jeg har senere indset, at valget om at arbejde i spilbranchen er det bedste, som jeg nogensinde har truffet, og jeg håber på at fortsætte med at arbejde i denne branche.
Nupper et minut til et opkald.
Hvordan er det kontormiljø, du arbejder i?
Ét ord – UTROLIGT! Jeg elsker folkene omkring mig. Vores kontor i Galway er fyldt med de sjoveste, venligste og mest fantastiske mennesker, du kan forestille dig. Jeg ville ikke ændre det for noget i verden.
Er der nogle råd, du kan give til dem, der er interesserede i at arbejde med spil?
Husk altid, at uddannelse og karakterer ikke er alt. Hvis du gerne vil arbejde i spilbranchen, må du aldrig stoppe med at tro på det. Hårdt arbejde og beslutsomhed er de vigtigste egenskaber at have.
__________________________
Vil du arbejde for EA? Besøg vores karriereside!
Følg med i alt, hvad der rører sig om EA: Læs vores blog, følg os på Twitter, og synes godt om os på Facebook