Tæt på Vincent Pontbriand

Mød Vincent Pontbriand, som er den nye generaldirektør for EA Motive, og hør, hvad han er mest spændt på ved fremtidens spil.

Med egne ord

Siden starten i 2015 har Motive Studios været på en spændende rejse og har oplevet hastig vækst – som ikke viser tegn på at sætte farten ned. På aftenen, hvor de udgiver deres første spil – Star Wars Battlefront II, som er et samarbejde med DICE og Criterion Games – mødte vi deres nyudnævnte generaldirektør Vincent Pontbriand for at høre om hans motivation og det, der gør ham mest begejstret i spilbranchen.

 

For de læsere, som måske ikke kender dig, hvad er så din rolle hos Motive?

Som generaldirektør for studiet fører jeg ikke kun tilsyn med alle organisationens funktioner, men jeg leder også vores teams, når de skaber underholdningsoplevelser for vores spillere. Vi er et ungt studie, så jeg forsøger også at opbygge og give næring til vores kultur og videreudvikle vores mission og vision. 

Motive stod i spidsen for udviklingen af singleplayerkampagnen i Star Wars Battlefront II, hvilket er meget spændende! Er der noget, du kan fortælle dine fans om denne oplevelse?

Vi fik den utrolige mulighed at kunne bidrage med originale idéer med det mål at skabe en fuldstændig autentisk, men ny Star Wars-historie og -oplevelse med Lucasfilm. Dette blev gjort i takt med, at studiet og teamet blev opbygget i Montreal, og vores procedurer og meget andet skulle udarbejdes og justeres. Som du nok kan forestille dig, medførte det nogle udfordringer, men vi tilpassede os, og nu begynder vi at se resultaterne. Efter min mening er det mere end det værd.

"Innovationen er aldrig gået i stå, og hvis du er nysgerrig, kan du lige nu få et glimt af fremtiden gennem indiespil eller -apps."

Hvilke ord beskriver bedst jeres teamkultur?

Vi er stadig i gang med at definere os selv. Vi vokser fortsat som studie og lærer hinanden bedre at kende. Det føles næsten som at være en del af en nystartet virksomhed. Det glæder mig meget, at studiet består af folk fra alle dele af verden på lige linje med lokale folk fra branchen. De er gået sammen om at bygge noget nyt, og alt virker stadig muligt.

Hvad driver dig personligt som leder?

Jeg nyder virkelig at arbejde med dygtige og kreative mennesker, som har skøre idéer og står ved dem. Det er rart at arbejde med klare mål og begrænsninger, men jeg må indrømme, at jeg også nyder en god udfordring. Hvis man konstant støder på forhindringer, men i sidste end får arbejdet gjort, opvejer belønningerne alt besværet, og det hele går op i en højere enhed. Det er ekstremt tilfredsstillende.

 

Der lader til at være utroligt mange spændende ting på vej for Motive. Hvad glæder du dig mest til (selvfølgelig uden at afsløre nogen hemmeligheder)?

Vi skal til at levere vores første projekt og kollektive indsats, hvilket er meget spændende for os som et team. Det har været noget af en rejse at lære Frostbite-motoren (en af de mest avancerede i branchen) at kende og arbejde med den, arbejde med en idealiseret film- og spilserie som Star Wars og så videre. Den viden og erfaring, vi har opnået fra denne oplevelse, er uvurderlig og vil være en fordel for os, når vi går videre til det næste kapitel. Vi arbejder på nye projekter, blandt andet at opbygge et originalt IP-spil fra bunden af. Vi er i gang med at sammensætte teams og den teknologi, der skal understøtte projektet, mens vi udforsker og bryder grænser inden for actioneventyrgenren. Vi har fået en utrolig mulighed.

Du har været i branchen i mere end to årtier. Hvad er det mest spændende inden for fremtidens spil?

For mig handler spil ikke kun om at levere sjove og underholdende oplevelser, men også om at give spillerne mulighed for at drømme sig væk og udleve andre fantasier, der er svære eller umulige at gengive gennem andre medier.

Jeg er generelt interesseret i ny teknologi, fordi den med årene har flyttet grænser for fordybende oplevelser og sensorisk nøjagtighed, men den har også givet os mulighed for at udforske nye spilgenrer. Vores branche har ofte være den første til at tage disse teknologier til sig og være banebrydende. Tænk bare på onlinespil, lyd og grafik i 3D, fysik, motion capture, input via berøring, mobil, bærbar teknologi, streaming, cloudtjenester, VR, AR, og listen er endnu længere.

Innovationen er aldrig gået i stå, og hvis du er nysgerrig, kan du lige nu få et glimt af fremtiden gennem indiespil eller -apps. Det tager generelt et stykke tid for teknologien at nå ud til spil, der er mere mainstream, fordi den skal være overkommelig og ikke kun være begrænset til få steder osv.

Jeg glæder mig også til at udforske ukontrollerbare nye teknologier som f.eks. AI, og nye måder at sætte vores spillere i førersædet på.

 

Hvilken superkraft ville du have, hvis du kunne vælge én?

At være frygtløs.

Er du nysgerrig efter at arbejde med spil? Besøg vores karriereside!

 


Følg med i alt, hvad der rører sig om EA: Læs vores blog, følg os på Twitter, og synes godt om os på Facebook

LIGNENDE NYHEDER

Med egne ord: Lacy Rohre

Electronic Arts Inc.
08-12-2017
Mød Lacy Rohre, Senior Manager of Content and Communications for EA Hjælp

Med egne ord: Eleanor Meltzer

Electronic Arts Inc.
20-09-2017

Med egne ord: Christoffer Pettersson, Graphics Software Engineer II, EA Tib…

Electronic Arts Inc.
09-05-2017
Mød Christoffer Pettersson fra EA Tiburon, Graphics Software Engineer II på EA SPORTS Madden NFL.