Battlefield V FIFA 19 Madden NFL 19 The Sims Anthem Startside for Electronic Arts Startside for Electronic Arts

Abonnér & Spar

Tilmeld dig EA Access Tilmeld dig Origin Access

Mere om Fe, en EA Originals-titel

Få mere at vide om idéen bag Fe, og hvad du kan forvente af dette kommende EA Originals-spil.

Hej venner

Vi ved, at I har ventet på flere nyheder om Fe, vores kommende EA Originals-titel, og vi er rigtigt glade for at kunne give jer alle sammen flere oplysninger om spillet!

Den oprindelige idé til Fe kom fra et særligt møde i min egen baghave for nogle år siden. En dag dukkede der et rådyr op. Det stod der bare, ganske roligt, så jeg nærmede mig meget langsomt. På bare fødder i det dugvåde græs gik jeg stille så tæt på, at jeg kunne mærke dets varme på min hånd. Jeg holdt vejret, da jeg tog et sidste skridt frem, men med ét lagde det mærke til mig og løb tilbage ind i skoven.

Det var et uforglemmeligt øjeblik. Følelsen af at møde et vildt dyr. Frygten, glæden og usikkerheden på, hvordan det ville reagere over for mig. Siden da har Klaus (kreativ leder og CEO hos Zoink) og jeg talt om at skabe et spil, der kunne udløse den samme følelse.

For os i Zoink har det altid handlet om historien, og det samme gælder for Fe. Samtidigt er det også fuldstændigt nyt for os, fordi vi har en lang baggrund med dialogtunge spil. Fe er et ordløst platformspil fyldt med lyde. Vi vil gerne have, at du tager dig tid til at stoppe op og virkelig lytter til skoven omkring dig, fordi den i høj grad er en levende ting. Brummen, brøl og hylen. Gennem lydene kan du skabe bånd til skoven og dens beboere. Hvis du lytter til skoven, lytter den til dig.

Jeg var faktisk ret bange for dyr, da jeg var en lille dreng. Jeg har aldrig haft en hund eller andre dyr. Men selv om jeg syntes, det var lidt uhyggeligt, brugte jeg alligevel meget tid i skovene omkring mit hjem. Det var ret skræmmende at vide, at alt i skoven var levende, men det var også fantastisk at have et sted, hvor jeg kunne løbe og lege frit, uden at nogen holdt øje med mig. Med tiden begyndte jeg selv at blive en del af den. Jeg vidste, hvad den mærkelige lyd i det fjerne var. Jeg lærte, hvor jeg kunne gå uden at gå lige ind i en mose eller et hvepsebo.

Jeg gjorde skoven til mit hjem, og vi ønsker, at du gør det samme i Fe. Spillet har et gameplay i metroidvania-stil, og det vokser, jo mere du udforsker. Klatr, hop og flyv for at finde dine egne yndlingsruter og genveje, mens du finder vej gennem verdenen.

Hvornår starter jeres rejse gennem skoven så? Vi glæder os over at kunne fortælle, at I kan spille Fe i starten af 2018! Det bliver tilgængeligt til Xbox One, PlayStation 4, Nintendo Switch og pc via Origin.

Andreas Beijer,
Creative Director for Fe

Lignende nyheder

Fra andedammen til den store liga: Et Interview med NHL 19-producer Will Ho

Electronic Arts Inc.
18-09-2018
Producer og Creative Director for EA SPORTS Matt Prior taler om den sidste del af trilogien Rejsen

Bag lukkede døre: Game UX Summit 2018

Electronic Arts Inc.
11-09-2018

Jacksonville Tribute Fund

Electronic Arts Inc.
31-08-2018
Vi opretter Jacksonville Tribute og bidrager med 1 million USD
Spil Spilbibliotek Nyheder Spiltest Studier Origin Access-opdateringer facebook twitter youtube instagram twitch Gennemse spil Seneste nyt Hjælpecenter EA-fora Om os Karrierer United States United Kingdom Australia France Deutschland Italia 日本 Polska Brasil Россия España Ceska Republika Canada (En) Canada (Fr) Danmark Suomi Mexico Nederland Norge Sverige 中国 대한민국 Juridiske tjenester Opdateringer af onlinetjenester Brugeraftale Fortroligheds-/cookiepolitik (dine rettigheder til fortrolighed)