Op på dupperne – The Sims har fødselsdag
Og vi er kommet for at feste.
Tillykke med de 19 år, simmere! Det næsten ikke til at tro, at The Sims™ er blevet så stor, og det vil vi faktisk gerne sige tak for. En stor del af vores daglige arbejde er inspireret af jeres entusiasme, kreativitet og interaktion med de andre medlemmer af vores fællesskab. Det virkede, som var det i går (snøft), at vi begav ud os på denne rejse sammen (snøft). Og se, hvor langt vi er kommet. Vi har grinet, vi har grædt, vi har givet vores simmere bjørneudklædninger på, vi har hidkaldt manden med leen flere gang, end vi helst vil indrømme, og vi har haft ikke så få møder med spøgelser.
Som en særlig tak vil vi gerne præsentere det særlige T-shirtdesign i Threadless-butikken. Husk også at kigge forbi jubilæumsudsalget*, der er i fuld gang! Du må selvfølgelig heller ikke glemme dagens livestream, der har lidt sjov til fællesskabet.
Hvordan kan du ellers fejre det? Hvad med at holde en kæmpestor fest med din simmers venner og fjendevenner i The Sims 4**? Snup en flaske nektar – og måske endda en koplante – og lad os arrangere et overlegent gilde.
Trin 1: Kig forbi Galleriet
Du har sikkert overvejet at invitere nogle af simmerne fra nabolaget til din fest, men hvad med lidt ekstra stjernedrys? Før du begynder at planlægge din fest, skulle du måske se nærmere på Galleriet. Andre The Sims-spillere har skabt helt nye figurer og utrolige dobbeltgængere af kendisser, der også er klar til fest. Så kig forbi, og skriv de festligste simmere på din gæsteliste.
Trin 2: Planlæg social begivenhed
Okay, klik på telefonikonet, og vælg Planlæg social begivenhed. Simmerværten skal helst have masser af kontakter, så der kan komme masser af gæster. Så vælg en populær vært. Har du tænkt på gæstelisten, bestilt mad udefra og fået fat i en DJ? En mindre komsammen kan også gøre det, hvis du ikke vil sprænge dit budget. Du kan arrangere en fest med mål eller bare få folk til at komme og hænge ud. Husk: Det er din fest, så det er dig, der bestemmer. Vi vil dog på det stærkeste anbefale et svømmebassin, så du får den fulde festoplevelse.
Trin 2: Vælg den perfekte påklædning.
Vælg Planlæg tøj fra din simmers klædeskab, og sammensæt et knivskarpt sæt festtøj. Glimmeragtigt, farvestrålende, afslappet eller mageligt – valget er dit. Hvis du vil sikre dig, at alle dine gæster også er flot klædt på, kan du også kigge forbi andre simmeres hjem og vælge deres tøj. Regler for påklædning er den bedste slags regler, ikke?
Trin 4: Invitér interessante venner.
Den flotteste påklædning og bedste mad er dog ikke nok, hvis alle gæsterne er anspændte, uforskammede eller bare godt gammeldags kedelige. Hvis du går op i kunst, kan du invitere malere og snobber fra nabolaget. Hvis du vil have en vild og højrøstet fest, kan du invitere brushoveder og selskabsløver. Du kan invitere de simmere, du vil, bare de er interessante.
Trin 5: Lær et underholdende nummer.
Mangler du underholdning? Du kommer langt med mad, drikkevarer og godt selskab, men hvis I løber tør for samtaleemner, er det godt at have noget i baghånden. Lær et underholdende nummer som at spille klaver eller lave nogle seje dansetrin, som du kan imponere de andre med. Ved nærmere eftertanke kan det måske få indflydelse på dit garderobevalg. Men hvis du er dygtig, kan hvad som helst fungere. Ingen fest er komplet uden prikken over i'et.
Er du klar til at fejre #TheSimsTurns19? Det er vi i hvert fald! Chat med de andre fra fællesskabet i The Sims 4’s forummer, og følg os på Twitter og Instagram, synes godt om os på Facebook, og abonnér på vores YouTube-kanal. Tilmeld dig The Sims 4-nyhedsbrevet, og få manden med leens grusomme guitar helt gratis!**
*Betingelser og vilkår er gældende. Læs mere på www.origin.com/store/deals/simssale.
**Kræver The Sims 4-grundspillet (sælges separat) samt alle spilopdateringer.