Oplev dette fantastiske bryllup

Mød Rosana og Wouter, to trendsættende The Sims-spillere, der blev forelskede og gift på ægte The Sims-manér.

Hyldest til superfans:

Computerspil kan føre mennesker sammen som ingen anden form for underholdning. I del I præsenterede vi jer for det hollandske par Rosana and Wouter, der blev forelskede takket være deres fælles interesse for The Sims. I del II kommer I med til deres bryllup med The Sims-tema.

 

Hvordan fik I ideen til at holde et bryllup med The Sims-tema?

Wouter: Vi mødtes på grund af spillet, men vi snakkede ikke rigtig om temaer til at starte med. Det var først, da vi begyndte at vælge dekorationer (primært ting Rosana bestilte online), at vi besluttede os for The Sims-temaet.

Rosana: Temaet kom ligesom bare. Wouter er ikke så interesseret i pynt, så han lod mig om at styre det. Jeg begyndte at lede efter plumbob-dekorationer og fandt ret hurtigt ud af, at jeg blev nødt til at lave de fleste The Sims-dekorationer selv.

Rosana: Jeg designede også illustrationerne til bryllupskage, som blander elementer af Los Angeles (E3), San Francisco og The Sims. En af mine bedste venner er vildt god til at lave kager, og vi hyrede ham til at lave vores. Illustrationerne blev printet på spiselige fondant i ugen op til brylluppet.

 

Fortæl os om selve brylluppet!

Wouter: Jeg stod tidligt op og kørte hen til en af vores venner fra The Sims-fællesskabet, som havde lavet kagen. Vi kørte kagen hen til scenen, og efter lidt småjusteringer af dekorationer og lydsystem var det tid til frokost. Derefter skiftede jeg tøj, sagde goddag til nogle gæster, der var kommet tidligt, mens jeg ventede på, at dagen rigtig gik i gang.

Rosana: Min brudepige hentede mig og to af vores internationale gæster tidligt om morgenen, hvorefter vi tog til frisørsalonen. Der fik jeg sat hår, lagt makeup og ordnet negle. Derefter tog vi hen til scenen, hvor vi spiste frokost og skiftede til bryllupstøjet.

Jeg var så nervøs! Alting er lidt sløret, fordi alting skete så hurtigt!

Hvordan var scenen?

Wouter: Vi ville gerne giftes i byen, men det var alt for dyrt. Vi endte med en noget billigere løsning: Mine forældres baghave. Vi satte et stort telt op i baghaven.

Rosana: Det var heldigt, at vi havde teltet. Vejret var virkelig dårligt. Det regnede hele dagen. Haven er virkelig smuk. Masser af grønt og blomster og planter.

Teltet var indrettet med en stor diskokugle i midten, og der var pyntet op med farverige plumbob-papirkugler, hvide kinesiske lanterner, lilla juhuu-hjerter og vores fryserkanin-invitationer. Næsten alle dem, vi inviterede fra The Sims-fællesskabet, sagde ja til at komme. Det var virkelig unikt, og vores fælles bånd gjorde det til en virkelig mindeværdig fejring.

 

Hvordan var det at dele den store dag med jeres familie og venner

Wouter: Det var noget helt særligt. Jeg var forbløffet.

Rosana: Fantastisk! Jeg tror, at de fleste familiemedlemmer slet ikke vidste, hvordan vi mødtes, og det ændrede vores bryllup på. Og jeg elskede, at vores familier måtte lære The Sims-terminologien fra vores The Sims-venner. Nu ved de ovenikøbet, hvad ”juhuu” betyder.

Hvad var det bedste ved brylluppet?

Wouter: Det mest følelsesladede for mig var, da Rosana kom ind i teltet til lyden af en klassisk nabolagssang fra The Sims 1 – meget passende! Men det vigtigste var nok, da jeg sagde ”ja”. Andre højdepunkter var at skære (og spise!) kagen, en særlig video fra nogle venner og at snakke og grine med venner og familie.

Rosana: Jeg kan slet ikke vælge et enkelt øjeblik! Så må det være at se Wouter igen efter at have været væk fra ham i flere timer. Det var selvfølgelig ikke så lang tid, men lige den dag kunne jeg slet ikke vente med at se ham igen. Det var også stort at høre hans ægteskabsløfter.

 

Har jeres ringe nogen forbindelse til The Sims?

Wouter: Vores forlovelsesringe havde små plumbob-former inkorporeret i designet.

Rosana: Jeg havde plumbob-formede øreringe på, som var lavet i krystalglas! Det holdt jeg hemmeligt frem til selve bryllupsdagen. Wouter, vores sønner og vores The Sims-venner satte stor pris på dem. Jeg gav min brudepige en lille gave som tak for hendes hjælp. Det lignede en lilla plumbob, som også er hendes yndlingsfarve.

Hvordan reagerede jeres venner fra The Sims-universet på aktiviteterne og overraskelserne?

Wouter: De var allesammen meget begejstrede. De fleste af dem beholdt deres plumbob-hårbånd på lige fra vi uddelte dem, til festen sluttede. 

Rosana: Kagen var en stor overraskelse for alle på nær Wouter, mig, min forlover (som lavede kagen) og min brudepige. Da The Sims-fansene så kagen, blev de vildt begejstrede!

Var I på bryllupsrejse?

Wouter: Vi tog til San Francisco, hvor vi har mange minder fra tidligere rejser sammen. Ud over at tage på sightseeing i byen og nogle af de omkringliggende steder tog vi også på en tour hos EA. 

Rosana: Da vi kom til EA, fik vi taget billeder på den der seje The Sims-sofa i lobbyen. Derefter fik vi en rundvisning i selve The Sims-studiet, hvilket var noget helt særligt. Jeg var særligt imponeret over SimGuruSarahs skrivebord. Det var så nuttet og simset!

Vi gav Sarah en souvenir fra vores bryllup – en lille plumbob-statue med vores navne på. Det var fantastisk at se vægmalerierne og udsmykningerne i The Sims-studiet. Jeg kunne genkende en masse illustrationer fra The Sims 4-spillet og udvidelsespakkerne. Det var virkelig prikken over i’et at besøge det sted!

Wouter: Folkene fra The Sims-studiet var virkelig begejstrede over at møde os. Der er en masse flotte vægmalerier på kontoret, og så er der selvfølgelig den store The Sims-sofa i lobbyen. Vi havde vores Sims 4-armbånd på resten af bryllupsrejsen bare for sjov.

Hvad skal der så ske, nu hvor I er blevet gift?

Rosana: Jeg må indrømme, at jeg er lidt lettet over, at brylluppet er overstået. Det var sjovt at planlægge det, men også stressende og hektisk.

Wouter: Det bliver godt at vende tilbage til hverdagen. Og at komme videre med at spille og dyrke andre hobbyer!

 


Vil du læse flere EA-kærlighedshistorier? Læs om andre par, der blev forelskede, mens de spillede vores spil. 

Følg med i alt, hvad der rører sig om EA: Læs vores blog, følg os på Twitter, og synes godt om os på Facebook.

LIGNENDE NYHEDER

Hyldest til superfans: Mød et helt utroligt par

Electronic Arts Inc.
18-09-2017
Mød to hollandske trendsættere, der blev forelskede i hinanden, mens de spillede The Sims!

Hyldest til superfans: Star Wars™ HQ

Electronic Arts Inc.
12-06-2017
Ryan og Robby Thomas fra Star Wars HQ taler om deres passion for Star Wars Battlefront og Star Wars Battlefront II

Hyldest til superfans: AR12Gaming

Electronic Arts Inc.
11-06-2017
Vi interviewer "AR12Gaming", som er EA Need for Speed-superfan og -streamer, for at høre mere om hans kærlighed til spillet.