Football Ultimate Team™ 26 – Ikonbytte
30. januar 2026

Gennemfør tematiske målsætninger for at modtage poletter, og brug Byg en trup-udfordringer til at bytte dem til udvalgte IKONER, pakker og evolutioner når Ikonbytte vender tilbage i EA SPORTS FC™ 26 Football Ultimate Team™.
TYVE POLETTER PÅ HØJKANT
20 poletter vil blive tilgængelige i spillet spredt over to runder. 10 poletter udgives d. 30. januar og yderligere 10 poletter d. 20. februar.
Poletterne vil kunne optjenes gennem udfordringer, som vil være tilgængelige i 3 uger. Den første pulje på 10 poletter vil være tilgængelig mellem d. 30. januar og d. 20. februar, og den anden pulje mellem d. 20. februar og d. 13. marts.
Du kan indløse poletterne gennem Byg en trup-udfordringer for at få spillerkort, pakker eller evolutioner. BETU'erne vil forblive tilgængelige én ekstra uge.
TAG UDFORDRINGEN OP
Der vil være en række tilbagevendende udfordringer, som kræver, at du bruger en startopstilling, der består udelukkende af Første ejer-spillere. Du vil også finde tematiserede Squad Battles-udfordringer på Verdensklasse-sværhedsgraden samt Én liga- og Én nation-liveevents, som enten kræver en trup fra én enkelt liga eller ét enkelt land.
OPDATEREDE PRÆMIER
EA SPORTS FC™ 26 udvider udbudet af præmier, som kan optjenes via Ikonbytte, med opdateringer af pakker og spillerkort samt helt nye evolutioner.