EA SPORTS FC™ Mobile
Nyhedsartikel

EA SPORTS FC™ Mobile – Rivals-opdatering – Dyk ned i gameplayet

6. juni 2025

In-game gengivelse af en fodboldbane fra FC Mobile. Teksten ved siden af lyder »Gameplay Deep Dive« med FC Mobile-logo.

Dyk ned i gameplayet

Hej FC Mobile-fællesskab! Velkommen til vores Dyk ned i gameplayopdateringen for juni 2025.

Vi har forbedret gameplayoplevelsen med udgangspunkt i de seneste par måneders vigtige feedback fra spillerfællesskabet. Forbedringer af flade afleveringer og VS. Angreb gør gameplayet mere pålideligt, mere ensartet og – først og fremmest – mere fornøjeligt! Lad os dykke ned i detaljerne.

Afleveringer

Vi er klar over, at flade afleveringer ikke fungerede ordentligt i opspilssituationer og som præcise afleveringer. Baseret på jeres feedback de seneste måneder har vi forbedret pålideligheden og præcisionen af flade afleveringer, flade stikninger og flade vristafleveringer udført med knapper. Vi har gjort følgende:

Flade afleveringer

  • Flade afleveringer tager mere højde for spillerens momentum, retning og generelle position på banen. Det betyder, at du vil opleve færre flade afleveringer, der ligger bag dit tilsigtede afleveringsmål.
  • Forbedrede præcisionen af flade afleveringer i forhold til joystickets sigte og vinkel.
  • Forbedrede afleveringshastighedens ensartethed for kontekstuelle skruede yder- og indersideafleveringer.
  • Øgede effekten af balance og færdigheder på evnen til at blokere afleveringer.

Rivals Update Gameplay - Pass Behind Before

Rivals Update Gameplay - Pass Behind After

Flade stikninger

  • Forbedrede afstanden, som flade stikninger bliver slået foran den tilsigtede modtager, hvis der er plads foran denne. Dette giver dine hurtige angribere bedre mulighed for at udnytte pladsen bag forsvarskæden.
  • Reducerede frekvensen af flade stikninger, der ryger ud over sidelinjen i tætte situationer.
  • Øgede effekten af balance og færdigheder på evnen til at blokere stikninger.

Rivals Update Gameplay - Ground Through Pass

Flade vristafleveringer

  • Forbedrede præcisionen for at undgå forsvarsspillere og bedre respektere modtagerens position i forhold til den afleverende spiller.

VS. Angreb (VSA)

Vi har forbedret alles foretrukne tempofyldte, 90 sekunder lange spiltype – VS. Angreb! Ændringerne i denne opdatering har til formål at skabe en mere fair, ensartet og sjovere spiloplevelse i både Division Rivals og Liga vs. liga. Nedenfor kan du se, hvordan det ser ud.

  • Tilføjede flere startchancer for at gøre starten på din VSA-kamp mere varieret og fair.
  • Løste et problem med Gode og Store chancer, så chancernes kvalitet og sværhedsgrad bedre afspejler dit holds SML-vurdering. Dette betyder, at der er færre af de meget vanskelige Gode eller Store chancer.
  • Reducerede sværhedsgraden for Gode og Store chancer for at skabe flere offensive veje igennem og flere muligheder for at score på disse chancer.
  • Forbedrede sværhedsgraden og situationerne for Normale chancer for at gøre dem mere varierede og udfordrende.
  • Reducerede frekvensen af chancer, hvor en back i en fire- eller fembackkæde starter med bolden.
  • Chancer slutter tidligere efter pareringer fra målvogteren, tacklinger fra forsvarsspillere, frispark langt fra mål eller misbrugte indlæg. Dette er for at undgå, at du spilder dyrebare sekunder, hvis bolden bliver afrettet til en "død" zone.
  • Reducerede målvogterens tendens til at storme ud i forbindelse med visse chancer.
  • Tilføjede muligheden for at ændre din forudindstillede kameravinkel.

Diverse/afbalancering

Vi har inkorporeret mere fællesskabsfeedback i juniopdateringen i form af følgende tilføjelser.

  • Afbalancerede finterne Hæl-til-hæl og Husmandsfinte og afslut for at reducere de hastighedsboosts, som de gav visse spillere. Effektiviteten af disse to finter afhænger nu mere af spillerens færdigheder.
  • Forbedrede det forsvarende holds valg af spiller i feltet ved hjørnespark. De højeste forsvarsspillere og spillerne med bedst springstyrke placeres nu midt i feltet for bedre at kunne forsvare holdet i luftdueller. Det betyder, at du vil se færre lave spillere, der dækker tårnhøje modstandere op på hjørnespark.
  • Rettede en fejl, hvor kameraet ikke skiftede tilbage til normal visning efter et blokeret frispark.

Oven i alle disse opdateringer har vi rettet en række mindre fejl og forbedret den generelle forbindelsesstabilitet! Vi har fokuseret hårdt på at sikre, at afleveringer og VS. Angreb indfrier fællesskabets forventninger. Sørg for at følge os på @EASFCMOBILE på Instagram, Facebook, X, YouTube, Twitch og WhatsApp for at få de seneste opdateringer!

Vi ses på banen!