EA SPORTS FC™ Mobile
Nyhedsartikel

EA SPORTS FC™ Mobile – Dyk ned i Holdemblem

24. september 2025

Forbered dig på at få din trup til at skille sig ud med den helt nye funktion Holdemblem, der er blevet introduceret som en del af vores spændende FC Mobile 26-opdatering! Emblemer føjer nye strategiske muligheder til spillet ved at forbedre spillernes færdigheder og dit holds SML-vurdering. Optjen spillerkort, gennemfør niveauer og grupper, og løft dit hold til nye højder!

Hvordan fungerer holdemblemer?

Opgrader dit emblemniveau ved at optjene spillerkort. Jo højere emblemniveau, desto bedre færdighedsforbedringer får du. Derudover kan du også gennemføre grupper for at booste færdigheder yderligere.

Besøg den nye Emblemer-sektion på hjemmeskærmen for at gennemse de forskellige emblemer. Hvert emblem giver dig mulighed for at forbedre spillerfærdigheder og dit holds SML-vurdering i en begrænset periode ved at løfte dit emblemniveau og gennemføre grupper. Tjek dem ud for at se, hvilket emblem der passer bedst til dit hold.

Tre fodboldspillere i spilletrøjer er vist til venstre. To fremskridtspaneler til højre viser niveau 1- og niveau 2-færdigheder. Nederst er vist en fremskridtsbjælke og noten "Udløber om 82 dage".

Når du gennemfører grupper, optjener du ikke kun boosts. Du låser også op for ekstra gruppepræmier, der kan hjælpe dig med at opbygge dit hold

Sådan tager du emblemer i brug

Fælles for alle emblemer er, at de skal være i brug, hvis du vil have deres boosts. Hver af dine startopstillinger kan have deres eget udvalg af emblemer. Det betyder, at du kan vælge emblemer, der matcher din spillestil for hver enkelt startopstilling.

FC Mobile-grænseflade, der viser et fodboldholds opstilling på en bane. Venstre panel viser "Mit hold" med færdigheder som Reaktionsevne, Flugter og Afslutning. Højre panel er til udvælgelse af emblemer. Knappen "Vælg" er fremhævet.

Hvis du vil tage emblemer i brug, skal du gå til Klub > Mit hold og vælge den startopstilling, som du vil føje emblemer til. Tryk på emblemerne under dit holds møntværdi, tryk derefter på det emblem, som du vil føje til din startopstilling, og tryk til sidst på "Vælg". Emblemet og dets boost er nu aktiveret for din startopstilling.

Mobilspilsskærm, der viser et virtuelt fodboldholds opstilling på en bane, spillerstatistikker til venstre og emblemmuligheder til højre med knappen "Vælg".

Nu vil du bemærke, at alle dine spillerkort afspejler færdighedsforbedringerne.

Få en ny og forbedret gameplayoplevelse med holdemblemernes strategisk dybde! Sørg for at følge os på @EASFCMOBILE på Instagram, Facebook, X, YouTube, Twitch og WhatsApp for at få de seneste opdateringer!

Klubben er din, hvor som helst.