EA Play FIFA 23 F1™ 22 Madden NFL 23 Apex Legends™ Battlefield™ 2042 The Sims™ 4 Startside for Electronic Arts Electronics Arts Home Seneste spil Kommer snart Gratis at spille EA SPORTS EA Originals Spilbibliotek Tilbud i EA app Pc PlayStation Xbox Nintendo Switch Mobil Pogo EA app EA Play Konkurrencespil Spiltest Virksomhed Karrierer Nyheder Teknologi EA Studios EA-partnere Vores forpligtelser Positivt spil Inklusion og forskellighed Social påvirkning Personale og kultur Miljø Hjælp Fora Værktøjer til spiller- og forældrekontrol Tilgængelighed Presse Investorer Seneste spil Kommer snart Gratis at spille EA SPORTS EA Originals Spilbibliotek Tilbud i EA app Pc PlayStation Xbox Nintendo Switch Mobil Pogo EA app EA Play Konkurrencespil Spiltest Virksomhed Karrierer Nyheder Teknologi EA Studios EA-partnere Vores forpligtelser Positivt spil Inklusion og forskellighed Social påvirkning Personale og kultur Miljø Hjælp Fora Værktøjer til spiller- og forældrekontrol Tilgængelighed Presse Investorer

15 grunde til, at du skal glæde dig til The Sims 4 Nye venner

2015-12-03
Grant Rodiek

Klubber, en ny verden og meget mere!

The Sims 4 Nye venner Expansion Pack*, der udkommer over hele verden i ugen omkring d. 7. december, giver spillerne mulighed for at udforske Windenburg, tilpasse og deltage i klubber og afprøve de nye DJ- og dansefærdigheder

Men den nye Expansion Pack har mange flere ting at byde på. Her er 15 grunde til, at vi glæder os til at få Nye venner. 

Sæt styr på huset under klubmøderne. Når simmerne deltager i et klubmøde, gør de automatisk de ting, som klubben beder dem om at gøre. Så hvis du bestemmer, at klubben skal passe haven, reparere ting, gøre rent eller lave mad ... så er det lige præcis det, de vil gøre, hvis du inviterer medlemmerne hjem til et klubmøde. Og tro os, de vil synes, at det er sjovt.

Udforsk hjemsøgte områder. Det spøger i Windenburg. Besøg Von Spøgs palæ for at se og høre mere om parret, der spøger i hæklabyrinten, eller smut hen på den lokale bar, når der er spøgelsesaften (det er lidt ligesom damernes aften, men bare med flere spøgelser ... hvilket navnet nok allerede har afsløret). 

Skab den perfekte feststemning. Spillerne får adgang til en masse nye DJ-pulte, der kan tilpasses. Indret natklubben med masser af fjernsyn, og få endnu mere ud af DJ’ens optræden. Med teleplosion kan DJ’en nemlig overtage styringen af alle skærme i nærheden og dermed lave det vildeste show.  

Skål med familie og venner. Bar-scenen er blevet opgraderet og hylder den europæiske kultur med nye drinks, mad og muligheden for at købe en runde til dine venner. Der bliver også afholdt temaaftener, som fx ridderaften og damernes aften, så husk at besøge Windenburgs mange hyggelige barer.  

Hold en dansefest ved De oldgamle ruiner eller Klinten. Ruinerne ser måske lidt faldefærdige ud, men det er det perfekte sted at feste sammen sent om natten. Du får adgang til en DJ-pult og en bar, og så handler det ellers bare om at sætte gang i festen. 

Påvirk publikum med dine fantastiske mix. Interaktionen Mærk publikumsstemningen giver dygtige DJ’er mulighed for at ændre stemningen blandt publikum. På den måde kan du virkelig se, hvordan musikken påvirker sjælen.

Skab klubrivaliseringer. Det er vældig hyggeligt at være flink og rar, men nogle gange får man bare lyst til at skabe kaos. Vælg en tilsyneladende uskyldig klub (som fx de madglade Gourmandister), og opret en ny klub, hvis eneste formål er at irritere og drille den anden klub. Så skal du bare se ballade!

Du kan rasle og klirre i en ridderrustning. Fjollede kostumer er en vigtig del af simmernes liv. Giv en af dine ballademagere en rustning på, så simmeren anonymt kan fjolle rundt i byen. Du kan også snuppe en drink med andre rustningsentusiaster, når der er ridderaften på baren. 

Vælt lederen af en klub. Meld dig ind i en klub, der allerede har en leder, bliv venner med lederen, og gå straks i gang med at bagtale vedkommende. Vent på det rette øjeblik, og gennemfør et kup for at vælte lederen. Det er risikabelt, men nøj, hvor er det sjovt. 

Giv simmerne en makeover med skabet. Er du træt af naboer, der simpelthen ikke har forstand på mode? Det er jo ikke alle, der kan have lige så god stil som dig. Men bare rolig! Køb et af de nye garderobeskabe, inviter modesynderne på besøg, og giv dem en ny stil. 

Dans natten lang med dine bedste venner. Jo, du kan da godt danse alene, men det ser altså vildt sejt ud, når din simmer kaster sig ud i en koordineret dans sammen med sine venner. Hop ud på dansegulvet, hvor din simmer kan lære at danse synkront med vennerne.  

Spil nye spil med dine simmere. Man kan lave så mange sjove ting i sin fritid! Send din simmer hen på baren for at spille arkadespil, dart eller bordfodbold. Der er også et nyt brætspil, som fans af The Sims 2 måske kan genkende: Lamaen sover. 

Nå højeste niveau i en færdighed, der udfordrer både din simmer og vedkommendes bedste venner. Lav en klub, sæt klubben til at udføre aktiviteter, der hænger sammen med en given færdighed, og brug derefter klubpoint på at købe fordele, som forbedrer færdigheden. Din simmer bliver en mester i løbet af ingen tid!

Prøv at nøgenbade. Eller nøgen-hvad som helst egentlig! Der er ingen grund til at skamme sig over at være nøgen, hvis bare man er sammen med de rigtige simmere. Spring i bassinet fra den nye udspringsplatform, og drop badetøjet. Hvad er der galt med det? Det er bare lidt bar hud!

Få baristaen til at give dig det perfekte koffeinboost. Når du mangler energi i løbet af dagen, kan du bare smutte hen på caféen og få dig en drink, der giver dig energi til resten af aftenen. Uanset om du drømmer om en latte, cappuccino eller en americano, så kan din simmer få det perfekte koffeinchok!

Det er bare et lille udpluk af de mange ting, der venter dig i The Sims 4 Nye venner. Vi glæder os til at se de tossede klubber, I får lavet, jeres vilde nye bygninger og alle de sjove historier, som vil opstå i Windenburg.

 

Vil du vide mere om The Sims 4 Nye venner? Se, hvordan du kan tilpasse din egen klub, og find ud af, hvordan simmerne kan bryde reglerne med klubber.

Deltag i snakken! Følg os på Twitter og Instagram, synes godt om os på Facebook, og abonnér på vores YouTube-kanal.

 

Læs mere om The Sims 4 Nye venner

* KRÆVER THE SIMS 4-GRUNDSPILLET (SÆLGES SEPARAT) SAMT ALLE SPILOPDATERINGER FOR AT SPILLE.

Lignende nyheder

Opdatering 22/11/2022

The Sims 4
22-11-2022
Opdatering af Galleriets sprogfilter

Nye bantu-knolde og two strand twist-frisurer til The Sims 4

The Sims 4
02-11-2022
I skaber The Sims med DeeSims

The Sims 4 samarbejder med Overwolf om at gøre tilpasset indhold tilgængeli…

The Sims 4
18-10-2022
Platformen giver skabere og spillere mulighed for at bygge, dele og spille