EA Play FIFA 23 F1™ 22 Madden NFL 23 Apex Legends™ Battlefield™ 2042 The Sims™ 4 Startside for Electronic Arts Electronics Arts Home Seneste spil Kommer snart Gratis at spille EA SPORTS EA Originals Spilbibliotek Tilbud i EA app Pc PlayStation Xbox Nintendo Switch Mobil Pogo EA app EA Play Konkurrencespil Spiltest Virksomhed Karrierer Nyheder Teknologi EA Studios EA-partnere Vores forpligtelser Positivt spil Inklusion og forskellighed Social påvirkning Personale og kultur Miljø Hjælp Fora Værktøjer til spiller- og forældrekontrol Tilgængelighed Presse Investorer Seneste spil Kommer snart Gratis at spille EA SPORTS EA Originals Spilbibliotek Tilbud i EA app Pc PlayStation Xbox Nintendo Switch Mobil Pogo EA app EA Play Konkurrencespil Spiltest Virksomhed Karrierer Nyheder Teknologi EA Studios EA-partnere Vores forpligtelser Positivt spil Inklusion og forskellighed Social påvirkning Personale og kultur Miljø Hjælp Fora Værktøjer til spiller- og forældrekontrol Tilgængelighed Presse Investorer

Sådan laver du et fantastisk badeværelse i The Sims 4

2015-08-19
Gæsteblogger Zita1966

Husk nu håndklæderne!

Hvis du har åbnet Galleriet, har du sikkert set en masse fantastiske bygninger i form af alt fra absurde palæer til surrealistiske hjem. Og så har du sikkert spurgt dig selv: Hvordan gør de det? Det er derfor, at vi har lanceret disse byggetips, der giver alle medlemmer af fællesskabet mulighed for at fortælle andre om, hvordan da har bygget de fantastiske huse og rum, du finder i Galleriet.

I dag vil vi fortælle lidt om et af de vigtigste rum i huset: Badeværelset! Vi har fået den populære bygger Zita1966 til at skrive lidt om, hvordan man bygger et fabelagtigt badeværelse i The Sims 4. Her kommer hendes guide!

Tak for invitationen, jeg er meget beæret. Selvom jeg ser mig selv som en meget alsidig bygger, så er jeg ret vild med at gøre mine badeværelser sjove og nemt tilgængelige. Og jeg går meget op i at få dem til at se så realistiske ud som muligt.

Badeværelset ovenfor byggede jeg i fem faser:

Første fase: Start med et lille rum. Badeværelser behøver ikke at være store. De ser faktisk mere realistiske ud, hvis de er små. Selvom et rum på 6x3 umiddelbart lyder til at være for småt til et funktionelt badeværelse, så kommer det til at ligne badeværelset i dit eget hjem meget mere!

Anden fase: Brug afskærmninger og halvvægge. Når du har bygget selve formen, skal du dele rummet op i mindre sektioner. Du skal have et område på 3x1 til toilettet og et på 2x1 til brusebadet. 2x2 er stort nok til et badekar. Opdel sektionerne, og sørg for, at der er lidt plads imellem dem. På dette billede har jeg også lavet en sektion på 2x2 til planter, så der kommer lidt pynt på badeværelset. Den mindste halvvæg passer perfekt til dette. Jeg har ladet være med at fjerne gitteret, så du kan se rummets plantegning. Tryk "G" på dit tastatur for at fjerne gitteret, når du bygger et rum.

Tredje fase: Mal rummet, og vælg et gulv. Det virker måske lidt tidligt, men det er vigtigt for æstetikken, at du gør det, inden du placerer genstande i rummet. Væggene og gulvet samler rummet, og du kan tilpasse badeværelsets farveskema. I dette eksempel har jeg brugt den fantastiske maling fra den nye The Sims 4 Spa-dag Game Pack*, men du kan bruge lige, hvad du vil og har adgang til. Der er mange seje muligheder i grundspillet.

Fjerde fase: Vælg, og placér VVS-genstande. Toilettet, bruseren, badekarret, håndvasken – alle de ting skal nu placeres i de sektioner, du har skabt til dem. Jeg foretrækker at bruge køkkenskabe i mit badeværelse, og så placerer jeg håndvasken på dem. Det giver badeværelset et elegant og moderne udseende.

Du kan gøre en masse seje ting med håndvasken i badeværelset. Du kan aktivere snyd med flyt genstande [bb.moveobjects on] og installere en håndvask i væggen ved at placere den på et bord, som skal placeres først. På den måde kan du skabe en helt anderledes stil. Du kan bruge et hvilket som helst vægbord for at skabe den ønskede effekt. Det eneste problem er, at vasken måske ikke vil kunne bruges i spillet, så derfor anbefaler jeg, at du kun gør det, hvis du ikke vil bruge håndvasken som en funktionel genstand.

Femte fase: Gør dit badeværelse unikt. Ved at placere forskellige ting fra fanen Dekorationer kan du give dit badeværelse et udseende, der har masser af personlighed. Og hvis du bruger snyd med flyt med genstande, kan du nemt placere dekorationerne i de små hjørner og kroge, hvor der ellers ikke ville være plads til dem.

Et ekstra tip: Brug kun snyd med flyt med genstande på ting, der udelukkende er dekorative. Hvis du begynder at bruge funktionen på spilgenstande, påvirker det spiloplevelsen i rummet.

Og vupti, så har du bygget et fornuftigt og meget realistisk badeværelse! Du kan finde dette badeværelse og alle mine andre produktioner i Galleriet under id: Zita1966. God simmerlyst!

Vil du vide mere om at bygge? Se nogle tips til kælderbygning og få mere at vide om, hvordan du bruger halvmure og låste døre.

Deltag i snakken! Følg os på Twitter og Instagram, synes godt om os påFacebook, og abonnér på vores YouTube-kanal.

 

*KRÆVER THE SIMS 4-GRUNDSPILLET (SÆLGES SEPARAT) SAMT ALLE SPILOPDATERINGER FOR AT SPILLE.

Lignende nyheder

Opdatering 22/11/2022

The Sims 4
22-11-2022
Opdatering af Galleriets sprogfilter

Nye bantu-knolde og two strand twist-frisurer til The Sims 4

The Sims 4
02-11-2022
I skaber The Sims med DeeSims

The Sims 4 samarbejder med Overwolf om at gøre tilpasset indhold tilgængeli…

The Sims 4
18-10-2022
Platformen giver skabere og spillere mulighed for at bygge, dele og spille