EA Play FIFA 23 F1™ 22 Madden NFL 23 Apex Legends™ Battlefield™ 2042 The Sims™ 4 Startside for Electronic Arts Electronics Arts Home Seneste spil Kommer snart Gratis at spille EA SPORTS EA Originals Spilbibliotek Tilbud i EA app Pc PlayStation Xbox Nintendo Switch Mobil Pogo EA app EA Play Konkurrencespil Spiltest Virksomhed Karrierer Nyheder Teknologi EA Studios EA-partnere Vores forpligtelser Positivt spil Inklusion og forskellighed Social påvirkning Personale og kultur Miljø Hjælp Fora Værktøjer til spiller- og forældrekontrol Tilgængelighed Presse Investorer Seneste spil Kommer snart Gratis at spille EA SPORTS EA Originals Spilbibliotek Tilbud i EA app Pc PlayStation Xbox Nintendo Switch Mobil Pogo EA app EA Play Konkurrencespil Spiltest Virksomhed Karrierer Nyheder Teknologi EA Studios EA-partnere Vores forpligtelser Positivt spil Inklusion og forskellighed Social påvirkning Personale og kultur Miljø Hjælp Fora Værktøjer til spiller- og forældrekontrol Tilgængelighed Presse Investorer

Vores seneste teknologiske innovationer i EA SPORTS

Et indblik i nogen af vores største teknologiske fremskridt, mens vi gør klar til endnu et år med innovation.

8. maj 2024

I EA SPORTS er teknologisk innovation ikke kun en del af vores kultur. Det er det, der driver vores spil, og sikrer, at vores flere hundrede millioner fans får de bedst mulige oplevelser. Derfor fortsætter vi med at udvikle og introducere banebrydende teknologier, som forandrer den måde, vores spillere forbindes til vores spil, og den sport de elsker, på. 

I forbindelse med vores hidtil største lanceringssæson ser vi tilbage på de største teknologiske fremskridt i vores spilserier – fra grafik og gameplay til styrkelsen af fællesskaber – og den indflydelse, de har haft på sportsfans verden over. Læs videre for at få mere at vide!

 

FORBEDRING AF VISUEL REALISME

SAPIEN-teknologi får vores figurer til at se mere menneskelige ud end nogensinde før.

EA SPORTS UFC 5 har fået markante grafikopdateringer, som inkluderer mere realistisk udseende spillere.

Vores engagement i at styrke realismen i alle vores spilserier har leveret noget af den mest autentiske og detaljerede grafik, som suger spillerne endnu dybere ind i vores spil.

Eksempler på vores seneste fremskridt inkluderer:

  • Introduktionen af SAPIEN Technology og gameplay-forbedringer i EA SPORTS Madden NFL 24, som var et stort løft til NFL-realismen ved at genopbygge figurernes skelet for at øge definitionen og variationen af spillernes fysik på banen. I EA SPORTS FC™ 24 transformerede SAPIEN den måde, både kvindelige og mandlige figurer ser ud og bevæger sig på med realistisk redesignet og anatomisk præcise spillermodeller helt ned til mindste detalje. Paul McComas, VP Head of Animation hos EA SPORTS Tech, siger, at "SAPIEN har føjet hidtil uhørt videnskabelige detaljer til spillernes skeletter, skabt mere gnidningsfri animationer og sikret mere flydende og virkelighedstro bevægelser – hvilket får figurerne til at fremstå og føles mere menneskelige og anatomisk korrekte end nogensinde før."
  • EA SPORTS FC 24 er drevet af Frostbite, der sikrer en virkelighedstro, detaljerig oplevelse og giver hver kamp et nyt niveau af fordybelse – så oplevelsen bliver endnu mere realistisk. Frostbites nye GPU, en beregnet og skyggebaseret tøjsimulator, som følger med EA SPORTS FC 24, blev også brugt til simulationen af fodboldspillernes trøjer og shorts. Den markant øgede tæthed af tøjets sammensætning og de realistiske kollisioner mellem figurernes kroppe sørgede for en forbedret autenticitet uden at gå på kompromis med spillets fremragende ydeevne.
  • EA SPORTS™ UFC® 5-spilserien debuterer i Frostbite, som indvarsler en ny æra af realisme og fighterintensitet og giver nyt liv til kampene i oktagonen med hele 60 billeder i sekundet, funktioner som Cinematic K.O.-gengivelser og uovertrufne grafikopgraderinger – lige fra dynamiske lyseffekter til gennemført detaljerede kæmperligheder.
  • En komplet overhaling af præsentationen i EA SPORTS Super Mega Baseball 4, som inkluderer figurmodeller, belysning, lyd og animationer – hvilket sikrer en autentisk og medrivende grafik, der får spillet til både at se bedre ud og lyde bedre end nogensinde før.
  • Kortlægning og opbygning af alle de unikke detaljer på hver af de 30 baner i EA SPORTS™ PGA TOUR™ – lige fra vegetation, til bakker og terræn – ved hjælp af LiDAR-data, som er optaget ved brug af helikopter eller droner. Vores team designede derefter en tilpasset fysikprofil for hver bane med af en kombination af arkivvideoer, data fra ShotLink® (drevet af CDW) og dybdegående interviews med baneansvarlige. Alle disse data hjalp os med at levere de mest præcise banegengivelser og autentisk, smuk grafik i spillet.

 

STYRKELSE AF DET AUTENTISKE GAMEPLAY

HyperMotionV Technology får EA SPORTS FC 24 til at føles endnu mere realistisk.

Gameplayet blev gjort endnu mere flydende med FieldSENSE i EA SPORTS Madden NFL 24.

Vores spilmekanikker leverer exceptionel autenticitet i vores spil og bliver ved med at skabe medrivende oplevelser for sportsfans.

Vi har gjort fremskridt på dette område ved hjælp af:

  • EA SPORTS FC 24's HyperMotionV-teknologi (tilgængelig til PlayStation 5-, Xbox Series X|S- og PC-versioner), som omsætter den virkelige fodboldverdens rytme og intuitive natur til hele verdens spil ved hjælp af volumetriske data fra over 180 topkampe fra turneringer som fx UEFA's Champions League for både mænd og kvinder, Premier League og LaLiga EA SPORTS – og har været drivkraften bag det største løft af gameplay-autenticitet og realisme til dato. Spillets PlayStyles-funktion, der er optimeret af Opta, som dimensionerer spillerne ved at gå ud over de overordnede rangeringer for at give nyt liv på banerne til de færdigheder, som gør spillerne til noget helt særligt – og giver dem unikke egenskaber, som øger realismen for deres måde at spillet på.
  • Den næste evolution af FieldSENSE™ i EA SPORTS Madden NFL 24 (til PS5®, Xbox Series X|S og PC), som leverer en mere realistisk spiloplevelse med øget kontrol, når bolden kastes eller gribes, og ved tacklinger kombineret med generelt mere flydende og autentiske spillerbevægelser.
  • EA SPORTS NHL 24's spritnye Exhaust Engine, som drives af Frostbite, der introducerede spilseriens vedvarende pres- og målmandstræthedssystemer, som giver spillerne de koncentrerede øjeblikke af intensitet, som ishockey er kendt for, skruer op for presset, fysikken og styringen af den autentiske action på isen, og giver spillet et nyt, dynamisk lag af autenticitet og spænding.
  • Flere nye EA SPORTS UFC 5-spilfunktioner, som inkluderer Real Impact System, Seamless Submissions, Doctor's Checks and Stoppages og meget mere, hvilket sikrer hurtigere animationer og autentiske, strategiske udfordringer for spillere under øget pres.
  • Lanceringen af EA SPORTS WRC, der skaber fordybende, euforiske øjeblikke, når spillerne kæmper mod elementerne – lige fra jord og sne til asfalt – i forsøget på at skabe det perfekte løb. Unreal Engine-spilmotorens styrke leverer længere og mere detaljerede etaper, end det tidligere har været muligt, og det dynamiske styringssystem kan skræddersys til at matche spillernes færdigheder og teste underlagets nedbrydning – så spillerne får den mest realistiske offroad-oplevelse til dato.
  • Adskillige opdateringer og forbedringer af EA SPORTS F1® 24 (udkommer globalt d. 31. maj) – som fx spillets nye Dynamic Handling, der, gennem et tæt samarbejde med den nuværende verdensmester og vores Champions Edition-coverstjerne, Max Verstappen, leverer en realistisk og virkelighedstro ydeevne og på alle måder redefinerer følelsen af bilerne. EA SPORTS F1 24 inkluderer også ny affjedringskinematik, en opgraderet dækmodel, avanceret aerodynamiksimulation og nye indstillinger for motor og bil, der tilsammen er med til at forbedre køreoplevelsen og skrue op for spillets realisme.

Vores robuste tilgang til livetjenester spiller også en afgørende rolle, når det gælder om at skabe innovation på tværs af vores spilserier. Bare i løbet af de seneste par måneder har vi givet spillerne mulighed for at bruge udvalgte Formula 1® (2024)-udsmykninger i EA SPORTS F1®23, opdaterede EA SPORTS PGA TOUR-baner, som inkluderer mesterskabsbaner fra 2024, og vi vil nå op på 98 % nøjagtighed i forhold til de aktuelle top 10-ranglister for UFC-atleter ved udgangen af juni efter vores mest markante kæmperudvidelse nogensinde til EA SPORTS UFC-serien. Med disse opdateringer og meget mere fortsætter vi med at levere relevant og veltimet indhold, der får vores spil til at føles så autentisk som muligt for vores spillere og præcist afspejler, hvad der sker i den virkelige sportsverden.

 

KREATIVITET, FÆLLESSKAB OG FORBINDELSE

Byggetilstanden i EA SPORTS WRC giver spillerne mulighed for at tilpasse deres rallybil ned til mindste detalje.

Spillere kan skabe deres egen golfspiller i EA SPORTS PGA TOUR.

På samme måde som vi har været igennem en omfattende udvikling, har vores spillere, og den måde de interagerer med vores spil på, også udviklet sig. Vores EA SPORTS-spil har nogen af de største og mest loyale fanbaser inden for sportsverdenen, og vi arbejder altid på at skabe nye måder, hvorpå spillerne kan udtrykke deres kreativitet, føle sig som en del af vores spilfællesskaber og få kontakt til venner og medspillere i forbindelse med deres kærlighed til sport.

Det seneste år har vi løbende indarbejdet funktioner, som fællesskaberne har efterspurgt. Vi har oprettet netværk for at styrke mulighederne for multiplayer og cross-play på tværs af forskellige platforme og spiltyper. Vi har introduceret nye muligheder for, at spillere kan tilpasse deres biler, uniformer, arenaer, figurer og hold. Og vi har givet spillere mulighed for at vælge deres egne veje og opbygge deres legendestatus med karrierespiltyperne i vores spilserier – det hele med en fælles ambition om at samle folk gennem sportens styrke.

Spillere kan få kontakt til venner i forskellige EA SPORTS NHL 24-spiltyper ved hjælp af cross-play.

Der er utroligt meget at glæde sig til både i år og på længere sigt, når vi leverer de mest autentiske oplevelser til vores spillere – drevet af vores banebrydende teknologier. Med alt fra fra fortsatte prioriteter til nye initiativer ser vi uendelige muligheder for at fortsætte med at fremme og udvikle vores evne til at fungere som frontløbere for alle, der elsker sport – hvor sport, kultur og innovation mødes.

 

Bliv en del af spillet, når vores teams udvikler teknologisk innovation på tværs af vores organisation for at bringe fans tættere på den sport, de elsker. Se vores ledige stillinger

Lignende nyheder

Q&A med Abubakar Salim, som er Creative Director for Tales of Kenzera: Zau

Electronic Arts Inc.
28-05-2024
Skuespiller og Creative Director Abubakar Salim tager en snak med EA om, hvordan det har været at skabe sit første computerspil, tage springet fra skuespiller til instruktør og kanalisere sin sorg ud i kunst.

Game Changer: Banebrydende spilpatchingteknologi skabt af EA-medarbejder

Electronic Arts Inc.
09-04-2024
Hans van Veenendaal fra EA har skabt banebrydende spilpatchingteknologi, som reducerer patch-tidsforbruget, sparer omkostninger og understøtter bæredygtighed.

Kate Kelloggs rejse i spidsen for spilevolutionen hos Electronic Arts

Electronic Arts Inc.
27-03-2024
Kate Kelloggs rejse som COO for EA Studios, hvor vi går i dybden med hendes ledelsesvej, samarbejdsstil og vision for spillenes fremtid.