Nyheder

Agge.jpg Udgivet af EA Danmark på 01/13/2014

August Rosenmeier FIWC

I år finder FIWC sted i Rio i Brasilien, som mange nok ser et af verdens, hvis ikke den bedste, fodboldnation i verden. Hvordan har du forberedt dig på dette års turnering?

Jeg har indtil videre ikke forberedt mig så meget, men det kommer helt sikkert. Lige nu træner jeg online med mine sparringspartnere fra udlandet, og ellers tager jeg til live-events i Danmark og andre steder( har været i Paris) og skal til London i februar. Når vi kommer tættere på turneringen vil jeg helt sikre træne hver dag, men lige nu slapper jeg af og nyder successen.

Hvilket hold og opstilling bruger du i turneringerne?

I år er det kun tilladt at spille med landshold idet det rent faktisk er et VM.  Jeg har et par landshold i tankerne, men det skal jeg have testet også. Her tænker jeg på Brasilien, Tyskland, Portugal og Frankrig. det bliver nok 4-2-3-1, men man ved aldrig om det ændre sig!

Hvad er din største FIFA-succes til dato? Hvor rangere sidste års FIWC oplevelse?

Dobbelt Danmarksmester er nok det største for mig stadig, men at nå kvartfinalen og det at være tæt på at kunne kalde sig verdensmester sidste år ligger ekstremt lige. Jeg vil dog stadig sige jeg husker mine sejre bedst ;-).

Hvorfor tror du, at FIFA er blevet så populært i Danmark?

I Danmark har vi været rigtig heldige at der er så mange mennesker der kæmper for FIFA´en skal fortsætte med at være populær herhjemme. Her snakker jeg selvfølgelig om EA Sports Danmark, men også Sports-Gaming.dk der dækker meget FIFA. Generelt set elsker de fleste FIFA idet det giver en mulighed for at lave nogen seje ting man ikke ville være i stand til at kunne på den virkelig bane selv måske.

Hvem anser du som dine største konkurrenter I Danmark og hvem er den næste dansker der slår igennem internationalt?

Jeg har nok 3-4 konkurrenter i Danmark der ånder mig i nakken. Jeg har haft drabelige kampe med mange spillere til mindre events, men skulle jeg nævne EN jeg tror kunne slå igennem Internationalt kunne det være Lars  Korreborg da han ikke virker til at lade sig skræmme af det niveau der er internationalt. Ellers er der Mathias Iversen, Vuk Rajovic, Adel Daher. Daniel Barnewitz og et par stykker mere der gør det godt herhjemme - jeg håber ihvertfald at der er nogen danskere der joiner mig i Rio.

Hvad er den største forskel i gameplay for dig mellem FIFA 13 og FIFA 14, og er det noget du tror der vil gavne dit spil under FIWC i år?

Det er blevet sværere at få et godt flow i spillet - Dette gør du skal tænke dig endnu mere om når du har bolden. Indlæg er blevet dødsens farlige og derfor handler det om at have is i maven i forsvaret. Jeg håber det vil gavne mine chancer, men jeg kan ikke være sikker på det vil gavne mit spil idet der er 19 andre elite spillere der sidder med nogenlunde samme ideer som mig.

Er der nogle elementer af dit spil du har været nødsaget til at træne endnu hårdere op til FIWC grundet skiftet fra FIFA 13 til 14?

Indlæg, Hjørnespark og Pasningspillet har jeg skulle træne endnu hårdere. Jeg havde en tendens til at drible meget i FIFA 13 , men det er sværere nu i min optik. Jeg skal forbedre mit pasningsspil, specielt opbygningspillet - får jeg gjort det er mine chancer gode i Brasilien!

Hvordan spår du dine chancer ved dette års FIWC?

Jeg spår mine chancer som store, jeg føler jeg har fået erfaringen nu, men man skal altid have in mente at det er de allerbedste i verden du står overfor, så det handler om marginalerne også. Jeg vil under alle omstændigheder gøre mit bedste for at hive VM trofæet hjem til Danmark!