Nyheder

Udgivet af EA Danmark på 08/ 2/2011

EA annoncerer Battlefield 3-roman skrevet af spillets konsulent, og tidligere elitesoldat, Andy Mcnab

REDWOOD CITY, Californien – den 2. august, 2011 – DICE, et studie under Electronic Arts Inc., annoncerede i dag den fremtidige udgivelse af en roman baseret på Battlefield 3™, et af de mest imødesete spil i 2011. Romanen Battlefield 3: The Russian er skrevet af den højt dekorerede tidligere SAS-elitesoldat og succesforfatteren bage Bravo Two Zero, Andy McNab, sammen med hans medforfatter Peter Grimsdale. Bogen fortæller baggrundshistorien om RU Special Forces-soldaten Dima, en af de heltemodige soldater, der omtræder i Battlefield 3’s single-player-kampagne. Med udgangspunkt i hans egne erfaringer fra de mest dramatiske og traumatiske sider af virkelighedens krige præsenterer McNab sammen med medforfatter Grimsdale en autentisk og gribende fortælling. Ligesom spillet vil romanen være sprængfyldt med dokumentarisk intensitet, højoktan action og missioner som taget direkte ud af virkelighedens avisforsider. Battlefield 3: The Russian tegner et realistisk billede af en soldat, der kæmper for at gøre det, der skal til, for at holde både ham selv og hans deling i live. Den moderne krigsroman vil udkomme sideløbende med spillet den 27. oktober, 2011, og udgives i Europa af Orion Publishing.
 
I spillet afsløres single-player-historien igennem en række flashbacks, mens US Marines-soldaten Staff Sergeant Henry Blackburn kastes ud i et kapløb med tiden for at forhindre et angreb på New York fra en dødbringende styrke kaldet PLR. I takt med at Blackburn tænker tilbage på de begivenheder, som har ført op til angrebet, overtager spillerne styringen med flere forskellige figurer under intenst medrivende missioner både til lands, til vands og i luften. Én af disse figurer er Dmitri “Dima” Mayakovsky, en legendarisk og pragmatisk GRU-soldat som befinder sig i sin karrieres efterår. Kendt som en ”cleaner” er Dima en person, der gør hvad som helst for at udføre sin mission. Bogen fortsætter, hvor spillet slutter og giver dermed McNab og Grimsdale mulighed for at tilføje en ny, spændende dimension til både fortællingen om Dima’s personlige togt og til begivenhederne i Battlefield 3.
 
“Det er umuligt for et enkelt medie fuldt ud at fange alle krigens følelser og intensitet. Battlefield 3: The Russian-romanen er ét vindue til denne verden, og spillet er et andet. De to ting supplerer hinanden perfekt,” sagde Andy McNab. “Samarbejdet med DICE har været en fantastisk rejse. Battlefield 3 kommer til at overraske mange mennesker til efteråret. Historien, figurerne, spilverdenen og den intense action vil tilsammen skabe en slagkraftig og mindeværdig oplevelse.”
 
McNab samarbejder også med holdet hos DICE for at sikre at den nødvendige autensitet og råhed fra nutidens krige overføres til både spillets single player-, co-op- og multiplayer-kampagner. Genskabelsen af den intense virkelighed fra vore dages kamphandlinger over hele kloden fra de tæt befolkede gader i Paris til Teheran’s golde ørken er kernen i Battlefield 3 – det næste kapitel i den internationalt anerkendte Battlefield-serie. Battlefield 3 sikrede sig for nylig ikke mindre end 47 priser ved årets Electronic Entertainment Expo (E3) inklusive Game Critics Awards-priserne for bedste actionspil og bedste online-multiplayer.
 
Om Andy McNab 
I 1984 blev McNab optaget som medlem af 22 SAS Regiment og deltog i både hemmelige og åbne missioner over hele verden. Under golfkrigen stod han i spidsen for Bravo Two Zero, en patrulje, der med med den ledende officers ord “vil forblive en central del af regimentets historie for altid”. Med dekorationer som Distinguished Conduct Medal (DCM) og Military Medal (MM) var McNab en af de højest dekorerede soldater, da han trak sig tilbage fra SAS i februar, 1993.
 
Han har beskrevet sine oplevelser i tre bøger: de fænomenale bestsellere Bravo Two Zero, Immediate Action og Seven Troop. Han er forfatter til de succesrige Nick Stone-thrillere samt til en række andre fiktions- og ikke fiktions-bøger til både unge og voksne læsere. Han har solgt mere end 30 millioner bøger på verdensplan. Ud over forfattergerningen holder han foredrag om sikkerhed og efterretningstjenester i både USA og Storbritannien. Han er fortaler for ”Help for Heroes”-kampagnen og er leder af både ForceSelect og ForceSelect Foundation – velgørenhedsorganisationer som hjælper tidligere britiske soldater.
 
Battlefield 3 udkommer den 27. oktober til PlayStation®3, Xbox 360® og PC. Find yderligere information om Battlefield 3 på www.battlefield.com og få de seneste nyheder om Battlefield på http://www.facebook.com/battlefield eller ved at følge os på Twitter på www.twitter.com/battlefield

Alle udenlandske rettigheds-forespørgsler vedrørende Battlefield 3: The Russian bedes stilet til rights.enquiries@orionbooks.co.uk.

  • Battlefield 3 Battlefield 3

    Besøg den officielle Battlefield 3-webside for at få flere oplysninger om spillet

    BESØG SIDEN NU