Nyheder

Udgivet af EA Danmark på 04/10/2012

BioWare annoncerer Mass Effect 3: Extended Cut

Gratis* DLC-pakke byder til sommer på endnu flere filmsekvenser til slutningen på Mass Effect 3

BioWare, et label under Electronic Arts Inc., annoncerede i dag den kommende udgivelse af Mass Effect™ 3: Extended Cut, en download-indholdspakke (DLC), som bygger videre på begivenhederne omkring slutningen på det anmelderroste action-RPG-spil. Ved hjælp af nye filmsekvenser og epilog-scener vil Mass Effect 3: Extended Cut give de fans, som gerne vil vide endnu mere om slutningen på Mass Effect 3, en dybere forståelse af udgangen på deres personlige rejse. Mass Effect 3: Extended Cut, der udkommer til sommer, vil kunne downloades kvit og frit* til både Xbox 360®, PlayStation®3 og PC.

“Vi er alle utroligt stolte over Mass Effect 3 og det arbejde Casey Hudson og holdet bag har leveret,” sagde Dr. Ray Muzyka, medstifter af BioWare og leder af EA’s BioWare Label. “Siden lanceringen har vi lyttet til den feedback, vi har fået fra vores mest passionerede fans, og nu tager vi konsekvensen af deres udmeldinger. Med Mass Effect 3: Extended Cut føler vi, vi har fundet en god balance ved at give spillerne de svar, de har søgt efter, samtidig med at vi er tro mod udviklingsholdets kunstneriske vision for afslutningen på denne historie som del af Mass Effect-universet.”

Casey Hudson, ledende producer på Mass Effect-serien, tilføjede: “Vi har ændret prioriteringen af vores udviklingsarbejde efter spillets lancering for at give de fans, der har ønsket en tydeligere afklaring, en endnu mere klar og sammenhængende slutning på spillet på en måde, der stadig vil føles unik for hver enkelt spiller.”

Mass Effect-serien er en af de mest prisbelønnede spilserier til dato og har sikret sig mere end 250 kåringer fra anmeldere over hele verden. Mass Effect 3 udkom sidste måned og blev straks rost af spilmedier overalt, som tildelte spillet mere end 75 topkarakterer. Find yderligere information om Mass Effect 3http://masseffect.com, følg spillet på Twitter på http://twitter.com/masseffect eller "synes om" spillet på Facebook på http://facebook.com/masseffect.

* TILBUD UDLØBER DEN 12. APRIL, 2014. INTERNETFORBINDELSE OG ORIGIN- (EA), XBOX LIVE- ELLER PLAYSTATION NETWORK-KONTO ER PÅKRÆVET. KUN GYLDIG MED ORIGIN-KLIENTSOFTWARE (WWW.ORIGIN.COM/ABOUT), PÅ XBOX LIVE MARKETPLACE ELLER PLAYSTATION STORE. GYLDIGT HVOR MASS EFFECT 3 SÆLGES. DET KOMPLETTE MASS EFFECT 3-SPIL OG ORIGIN-KONTO (EA) ER PÅKRÆVET FOR AT GENNEMFØRE DOWNLOAD. TILBUD KAN IKKE ERSTATTES MED, BYTTES TIL, SÆLGES ELLER INDLØSES TIL KONTANTER ELLER ANDRE VARER/TJENESTER. KAN IKKE KOMBINERES MED ANDRE TILBUD, GAVEKORT, RABATTER ELLER RABATKUPONER. SÅ LÆNGE LAGER HAVES. UGYLDIGT NÅR I MODSTRID MED GÆLDENDE LOVGIVNING ELLER SKATTEREGLER. BEGRÆNSET TIL ÉT TILBUD PER KUND. DU SKAL OPFYLDE MINIMUM-ALDERSKRAVENE (KAN VARIERE FRA LAND TIL LAND) FOR AT KUNNE OPRETTE EN ORIGIN-KONTO (EA). EA KAN NEDLÆGGE ONLINE-FUNKTIONER MED 30 DAGES VARSEL OFFENTLIGGJORT PÅ WWW.EA.COM/2/SERVICE-UPDATES.

  • Mass Effect 3 Mass Effect 3

    Besøg den officielle Mass Effect 3-webside for at få flere oplysninger om spillet

    BESØG SIDEN NU