Nyheder

Udgivet af EA Danmark på 08/ 8/2011

Computer-fodbold støtter dansk klubfodbold

Computerspillet FIFA og danske fodboldfans støtter virkelighedens fodbold, når alle danske fans fra i dag kan stemme deres favoritspillere ind på forsiden af FIFA 12. En del af overskuddet går til klubberne -  AGF, Brøndby og AaB er med blandt de første, der får deres helt eget cover
 


AGF går forrest

En række danske Superliga-klubber og EA Sports, der står bag FIFA 12, har indgået et samarbejde, hvor FIFA 12 produceres i en speciel klub-udgave, der prydes af klubbens mest populære spillere.

Til september udkommer spillet på verdensplan, allerede i dag skyder AGF projektet i gang:

”Vi er stolte af, at EA Sports har valgt AGF som en af foregangsklubberne til at lancere FIFA 12 i en speciel klubudgave. Der er tale om et nyskabende projekt, som vi forventer os meget af, og som også vil komme alle vores fans til gode,” siger Jørn Klinge, kommerciel direktør i AGF Fod­bold.


Flere klubber på vej

Samarbejdet mellem EA Sports og de danske Superliga-klubber omfatter indledningsvis AaB, Brøndby og altså AGF. Og der arbejdes på aftaler med flere af de øvrige Superliga-klubber:

 

"Vi vil gerne gives samtlige Superliga-klubber muligheden for at være en del af dette initiativ, som gerne skulle være en bred støtte til dansk klubfodbold. Derfor arbejder vi naturligvis for, at flest muligt Superliga-klubber kommer med på holdet," fortæller Morten Nielsen, der er Nordisk Marketing Direktør i Electronic Arts Danmark.

 
Dansk klubfodbold med på bølgen

Andre lande har med stor succes ført lignende projekter ud i livet - både i England, Tyskland og Frankrig har lokale spillere således indtaget forsiden af tidligere versioner af FIFA-spillet. Succesen skyldes især, at både klubber og fans involveres direkte:

"Opskriften på succesen er egentlig ganske enkel. Vi ved, at mange af både supporterne og spillerne har spillet FIFA igennem flere år. Nu får supporterne mulighed for at få deres yndlingsspillere på forsiden, og en del af overskuddet går til klubben. Derved er det et sjovt projekt med god værdi for både fans og klub," slutter Morten Nielsen.


Du bestemmer
Fra den 8/8 2011 vil det være muligt for alle AGF-fans at vælge deres helt egen cover-man blandt en række AGF-spillere. De følgende uger vil afstemninger åbne for de øvrige medvirkende klubber. Følgende AGF-spillere er på valg:

Peter Graulund, Steffen Rasmussen, Kasper Povlsen, Stephan Petersen, Søren Berg, Martin Jørgensen, Søren Larsen, David Devdariani


Der kan stemmes på Facebook og på Ekstra Bladets hjemmeside.
Besøg http://www.facebook.com/easportsdk eller på www.ekstrabladet.dk/kup/elektronik  for at følge og deltage i afstemningen.
 

  • FIFA 12 FIFA 12

    Besøg den officielle FIFA 12-webside for at få flere oplysninger om spillet

    BESØG SIDEN NU