EA Play FIFA 23 F1™ 22 Madden NFL 23 Apex Legends™ Battlefield™ 2042 The Sims™ 4 Startside for Electronic Arts Electronics Arts Home Seneste spil Kommer snart Gratis at spille EA SPORTS EA Originals Spilbibliotek Tilbud i EA app Pc PlayStation Xbox Nintendo Switch Mobil Pogo EA app EA Play Spiltest Virksomhed Karrierer Nyheder Teknologi EA Studios EA-partnere Vores forpligtelser Positivt spil Personale og inkluderende kultur Social påvirkning Miljø Hjælp EA fællesskabsforum Værktøjer til spiller- og forældrekontrol Tilgængelighed Presse Investorer Seneste spil Kommer snart Gratis at spille EA SPORTS EA Originals Spilbibliotek Tilbud i EA app Pc PlayStation Xbox Nintendo Switch Mobil Pogo EA app EA Play Spiltest Virksomhed Karrierer Nyheder Teknologi EA Studios EA-partnere Vores forpligtelser Positivt spil Personale og inkluderende kultur Social påvirkning Miljø Hjælp EA fællesskabsforum Værktøjer til spiller- og forældrekontrol Tilgængelighed Presse Investorer

SimCity er tilbage!

EA Danmark

2012-03-07

Maxis annoncerer den helt nye udgave af byudviklings-simulationen, der satte gang i sin helt egen spilgenre.

REDWOOD CITY, Californien, den 7. marts, 2012– Spilserien, der lagde fundamentet for byudviklings-simulations-spilgenren, er tilbage og giver spillerne mulighed for at skabe lige præcis den verden, de drømmer om! Electronic Arts Inc. annoncerede i dag, at SimCity™ går nye veje i 2013. SimCity til PC, et helt nyt spil i serien, er i øjeblikket under udvikling hos Maxis Emeryville, og blev afsløret i dag under Game Changers @ GDC – et symposium, der bød på inspirerende oplæg fra den Oscar-vindende instruktør, Davis Guggenheim, medstifteren af Twitter, Biz Stone samt charity: water’s CEO og grundlægger, Scott Harrison.

“Vi har villet takke de millioner af fans, der har hjulpet os med at gøre SimCity synonymt med byudviklings-spilgenren. Det er en spilserie, der er ekstremt vigtig for os her hos Maxis, og vi er meget glade for, at den nu vender hjem i en helt ny udgave til en ny generation af spillere,” sagde Lucy Bradshaw, senior-VP hos EA’s Maxis Label. “Ved hjælp af vores egen GlassBox-spilmotor vil SimCity til PC give spillerne de nødvendige værktøjer til at blive del af den mest sofistikerede simulation af sin slags. Vi er fast besluttede på at sikre, at oplevelsen – uanset platformen – indeholder den underholdningsværdi, stil og spilbarhed, der har været rygraden i serien, lige fra begyndelsen." 

SimCity, som efter planen udkommer i løbet af 2013 til PC, markerer på alle måder en genfødsel af serien, som tager dybden i simulationen, der har været seriens varemærke i over to årtier, og blander den med næstegenerations-brugervenlighed og en stærk multiplayer-del. Her får spillerne chancen for sammen at forandre en hel verden. Fans kan få det første glimt af det genfødte SimCity ved at se den udvidede trailer på www.SimCity.com, ligesom de allerede i dag kan forudbestiller SimCity på Origin™ for at få adgang til SimCity Heroes &Villains-indholdet*, der byder på en episk kamp mellem Maxis Man og hans mangeårige nemesis, den onde Dr. Vu. 

I mere end to årtier har byudviklings-spillenes konge udnævnt flere millioner virtuelle borgmestre fra hele verden. Med sit comeback i 2013 gør SimCity klar til at engagere en helt ny generation af PC-spillere, når de tager styringen med deres helt egne og unikke byer og bygger en verden, der lever og ånder i samspil med deres venners kreationer. For første gang i SimCity-seriens historie får spillernes beslutninger langsigtede konsekvenser, der rækker langt ud over bygrænserne. Sammen vil spillerne skulle klare virkelighedstro udfordringer som fx klimaforandringer, den konstante søgen efter vedvarende naturressourcer og naturkatastrofer. Det er helt op til spillerne selv, om de vil konkurrere eller samarbejde om at skabe morgendagens verden – i medgang eller i modgang.

Med udgangspunkt i GlassBox, Maxis’ egen spilmotor, får simulationen nyt liv på en måde, som aldrig før har været mulig. Alt, du ser i den digitale verden, bliver simuleret – simmerne i hver enkelt by får eller mister deres jobs, køber huse og er enten succesrige og økonomisk uafhængige eller en belastning for byens økonomi. SimCity er et byudviklings-spil, hvor alle dine valg har meget mærkbare effekter på indbyggernes hverdag, regionen som helhed og dine medspillere i hele SimCity-verden. Både garvede fans og nye spillere vil kunne glæde sig til muligheden for at opbygge både visuelt og funktionelt unikke byer, som formes af spillernes beslutninger. Ved at kombinere de sjove og vanedannende spilelementer med en brugervenlig opbygning, som giver alle mulighed for at springe ind i det virtuelle univers og spille med, vil SimCity lukke op for en ny æra indenfor byudviklings-simulationsgenren, mens spillerne sammen arbejder på at forandre en hel verden.

Siden den oprindelige udgivelse i 1989 har SimCity udviklet sig til den førende byudviklings-spilserie og har fanget opmærksomheden hos mere end 30 millioner spillere på verdensplan. Efterfølgende er flere prisvindende spil i serien, som fx SimCity 2000™, SimCity 3000™ og SimCity 4 blevet produceret af det anmelderroste Maxis-studie. Spillerne overtager rollen som borgmester mens de gør klar til at grundlægge en ny storby. Serien giver spillerne de nødvendige redskaber til at kreere ekstremt detaljerede samfund tilsat virkelighedstro udfordringer og problemer. Med et stærkt udvalg af værktøjer til deres rådighed, kan spillerne skabe unikt specialiserede byer lige fra spirende finansielle fristeder til olie-sugende industricentraler. SimCitygiver spillerne chancen for at skabe lige de verdener, de drømmer om.

SimCity til PC udvikles hos det verdenskendte Maxis-studie i Emeryville, Californien og er endnu ikke blevet aldersrangeret. Hold dig opdateret med de seneste nyheder om SimCitywww.SimCity.com. Du kan forudbestille og sikre dig SimCity Heroes & Villains-pakken på http://store.origin.com/SimCity.

* Betingelser og begrænsninger er gældende. Se nærmere detaljer på: http://store.origin.com/SimCity

Lignende nyheder

Hvordan FC-udviklerne skabte de mest menneskelignende målmænd

Electronic Arts Inc.
26-03-2026
EA SPORTS FC 26 introducerer adfærdsforstærkende læring for at gøre målvogteres adfærd mere menneskelignende.

EA på GDC Festival of Gaming 2026

Electronic Arts Inc.
12-03-2026
Electronic Arts vender tilbage til GDC Festival of Gaming 2026 for at dele indsigter om AI, spiludvikling og fremtiden for interaktiv underholdning.

Vores arbejde med at skabe positive spilmiljøer, hvor alle føler sig velkom…

Electronic Arts Inc.
27-02-2026
EA har i dag udgivet sin gennemsigtighedsrapport for 2025, som fremhæver vores arbejde med at skabe positive spilmiljøer, hvor alle føler sig velkomne.