NHL 10

dk-nhl-10-promo-450x197.png

NHL® 10: The Premiere Hockey Video Game

NHL 10, som bliver del af en platinsælgende* spilserie, der har samlet 19 priser som årets sportsspil siden 2007, markerer begyndelsen på en ny ære med spilnyskabelser, som flytter grænserne for digital hårdhed, ægte følelser på isen under de dramatiske playoff-opgør og de færdigheder og finesse, alle fans drømmer om at se netop deres hold diske op med under de afgørende kampe om NHL-mesterskabet.

Du bliver nu udsat for den ultimative test af din vilje og dine evner, når du kastes ud i brutale mand mod mand-kampe om pucken langs med banderne. Ved hjælp af en helt ny fysik-motor kan spillerne bruge deres virtuelle kroppe til at skærme for pucken ved banderne og sparke den videre til holdkammeraterne. Oplev de stærkere spillere presse deres modstandere op mod banderne, mens deres fanatiske fans hamrer løs på glasset – fuldstændig som i virkeligheden. Send pucken af sted, fore-check forsvarsspillerne og tackl igennem for at skræmme modstanderne til at begå fejl i takt med at de bliver trætte, kikser deres afleveringer og desperat forsøger at undgå dine tacklinger. Motivér dine holdkammerater og vend kampenes udvikling ved at sætte gang i slagsmål og fremprovokere udvisninger – også efter dommerens fløjte har lydt! En ny førstepersons slagsmålsmotor gør spillerne i stand til at kaste sig over de hårdeste hunde i NHL. Mærk hvordan det føles at være på isen, samtidig med at du forsøger at lange øretæver ud og selv undgå at blive lagt på langs. Grib fat og riv i modstanderens trøje som forberedelse til det afgørende slag, som sætter gang i dine fans og sparker dit mandskab mod sejren.
NHL 10 indeholder mere end 200 spilforbedringer, der er med til at gengive sportens mange finesser, giver dig spektakulære nye måder at score på og rummer mere intelligente målmænd end nogensinde før. Den nye 360-graders præcisionsafleveringsmekanik giver komplet kontrol over afleveringernes retning og hastighed, så man også både kan bruge banderne eller slå en lang pasning, som medspillerne kan jagte. Derudover byder det nye interaktive publikum på masser af slutspilsstemning, når de vifter med deres bannere, slår på glasset og reagerer på alle begivenhederne på isen. Bevis at du er sej nok til at lægge en dæmper på publikummet, bremse modstanderne og overleve de krævende playoff-udfordringer på vejen til at løfte Stanley Cup-trofæet i NHL 10.

Flere nye spilvarianter og nyskabelser i en række af de centrale spilmuligheder som fx Be A Pro, EA SPORTS Hockey League og Dynasty Mode vil blive afsløret de kommende måneder.

Højdepunkter
  • Oversigt
    • NHL 10 byder på mere end 200 spilforbedringer, som genskaber alle ishockeysportens færdigheder og finesser, giver spektakulære nye måder at sende pucken i nettet på og forbedrer målmændenes intelligens.
    • Elitserien & SM-Liiga
      For første gang på NG NHL 10 indeholder spillet den komplette Elitserien & SM-Liiga-sæson og – playoff-turnering.
    • Kæmp ved banderne
      En ny bande-fysikmotor gør det muligt for dig at holde modstanderne væk fra pucken med din krop under nærkampe ved banderne, sparke pucken videre til en holdkammerat eller mase en modstander og øger dermed realismen under de forskellige kampsekvenser. Dine computerstyrede holdkammerater vil bakke dig op undervejs og hjælper dig med at vinde nærkampene, mens jeres fans hamrer løs på glasset.
    • Skræmmetaktik
      Fore-check forsvarsspillerne, læg pres på pucken og gennemfør tacklingerne for at tvinge dine modstandere til at begå fejl – de bliver trætte, kikser afleveringer og forsøger at undgå tacklinger. Nedlæg en af superstjernerne for at provokere modstanderne, starte slagsmål og fyre op under publikum.
    • Kampen fortsætter efter fløjten
      Slaget stopper aldrig! Provoker modstanderne, gennemfør tacklingerne få hævn for sene afslutninger, fremprovokér udvisninger til modstanderholdet og start slagsmål – alt sammen efter dommeren har blæst i fløjten!
    • Ny førstepersons-slagsmålsmotor
      Vend kampenes udvikling ved at gå i flæsket på NHL’s hårdeste hunde i de nye førstepersons-slagsmål. Grib fat og riv i en modstanders trøje for at gøre klar til det store slag. Knald modstanderne op mod banderne for at sætte gang i nævekampene – selv efter fløjten har lydt.
    • Nye præcisionsafleveringer
      En ny 360° præcisionsafleverings-mekanik giver dig kontrol over bade afleveringernes fart og retning, så du kan bruge banderne som medspillere eller sende pucken af sted i dybden mod dine jagtende medspillere. Spillerne kan opfange dårlige afleveringer med deres skøjter og sparke den videre til deres stave.
    • Spektakulære mål
      Du får nu en række nye, fantastiske måder at score på som fx førstegangsafslutninger på løse pucks, afslutninger i knæhøjde og muligheden for at løfte den ene ben for at finte en afslutning.
    • Mere intelligente målmænd
      Målmændene tænker nu hurtigere og mere intelligent, når de skal finde den rigtige position i målet, reagere på afslutninger og rejse sig op igen efterfølgende. Derudover vil der være 250 nye målmandsanimationer inklusive at fange pucken i luften, dobbelte og tredobbelte redninger og desperate redningsforsøg.
    • Interaktiv stemning
      Playoff-stemningen får liv med bannerblafrende fans, øredøvende larm og tilskuere, som reagerer på begivenhederne på isen. De fanatiske fans hamrer løs på glasset under nærkampene ved banderne, springer op når tacklingerne brager løs og håner modstandernes stjerner, når de har pucken.
  • Alle platforme
    Denne titel er klassificeret 12+