UFC
EA SPORTS UFC
Med EA SPORTS’ IGNITE™-teknologi som fundament vil EA SPORTS UFC genskabe den vilde action, de store følelser og intensiteten fra Octagon™-ringen på måder, der aldrig tidligere har været mulig. Den nye generation af True Player Motion vil ikke bare levere de mange forskellige, kraftfulde og intuitive angrebsmuligheder, som man kender fra de allerbedste “mixed martial arts”-kæmpere
– ved hjælp af de såkaldte Precision Movement-, Dynamic Striking- og Strategic Submission Battles-spilmuligheder – men vil også give de digitale krigere nyt liv takket været Full Body Deformer- og Real-Time Exertion-teknologierne.
Den avancerede Human Intelligence-teknologi løfter samtidig figurernes AI til nye højder med det strategiske og omstillingsberedte MMAi-system og skaber dermed de mest realistiske, digitale figurer nogensinde i et sportsspil.
- Genre
- Sport
- Platforme
- PlayStation 4, Xbox One
- Link
- Officiel webside
-
Oversigt
- MMAi – En “mixed martial arts”-krigers hjerne er lige så vigtig som hans kampvilje. Samtlige licenserede kæmpere i spillet vil være udstyret med skiftende mål og kampstrategier baseret på deres preferencer i den virkelige verden og på de enkelte kampsituationer. Hvis du ødelægger deres ”plan A” vil de i stedet benytte ”plan B” eller ”C”. Er din AI-modstander fx bagud på point, skal du være forberedt på, at han vil gå efter at få afsluttet kampen med en knockout eller et ubrydeligt greb. Jo klogere, din modstander er, desto mere udfordrende og uforudsigelig bliver kampen.
- Full Body Deformation – Indtil nu har simulationen af fysisk kontakt mellem de digitale krigere været begrænset til kroppe, som dårligt rørte hinanden – hvilket fik dem til at se ud og opføre sig mere som actionfigurer af plastik end som elitesportsudøvere. Udviklingsholdet, der forandrede sportsspilgenren med introduktionen af den autentiske fysik i Fight Night, er nu klar til at revolutionere spilverdenen igen med det nye “Full Body Collision Deformer”-system, der rykker og omplacerer figurernes krop og muskler i real-time. Før første gang vil du virkelig kunne mærke effekten af hvert eneste greb og slag.
- Real-Time Exertion – En UFC-kamp er en af de mest fysisk udfordrende sportsdueller i verden og kræver at ”mixed martial arts”-kæmperne giver sig 100 procent hvert eneste sekund. Den såkaldte ”Real-Time Exertion”-teknologi gør hvert eneste actionfyldte øjeblik til en del af din spiloplevelse. Ved i real-time at kunne følge blodet pumpe, huden skifte kulør, musklerne spændes og de forskellige tegn på udmattelse blive mere og mere tydelige i løbet af de enkelte omgange, vil du selv opleve, hvad det kræver at være blandt de bedste nævekæmpere i verden.
- Vellignende kæmpere og ansigtsanimation – EA SPORTS UFC sætter nye standarder for, både hvor godt de digitale figurer ligner deres virkelige alter egoer og for deres evner til at vise deres følelser i spillet. Hver eneste licenserede kæmper er blevet genskabt i spillet ved hjælp af HD-scanninger i 3D af både deres hoveder og kroppe for at sikre en revolutionerende detaljeret lighed og autenticitet i spillet. Ved hjælp af EA SPORTS IGNITE-spilmotoren og den nye ansigtsanimationsteknologi vil figurerne blive mere udtryksfulde og kunne vise deres følelser for på den måde bedre at lade deres bevidsthed og intelligens komme til udtryk i ringen.
- Precision Movement – MMA er en sport, der bliver afgjort på millimeter, hvor hvert eneste valg og hver eneste bevægelse kan blive afgørende. Med EA SPORTS IGNITE som fundament vil det nye “Precision Movement”-bevægelsessystem sørge for, at kæmperne er i balance, så man undgår urealistiske fald på måtten. De mere virkelighedstro, fysikbaserede bevægelser giver dermed en mere realistisk actionoplevelse, hvor overførslen af energi fra benene og helt op i kroppen får større effekt og giver mere troværdige slag og knockdowns.
- Dynamic Striking – En dygtig MMA-kæmper bruger omgivelserne til sin fordel. Og nu kan du for første gang i et UFC-spil gøre det samme. De dynamiske omgivelser gør det muligt at udføre de vildeste bevægelser ved at udnytte octagon-ringens muligheder – som fx roundhouse kicks, superman punches og meget andet. Og når disse muligheder kombineres med genrens bedste slagteknologi, er der ikke langt til det ene, perfekte slag, som alene kan forandre kampens udvikling.
- Strategic Submission Battles – For at sikre dig mesterskabsbæltet skal du både kunne dominere, når du kæmper stående og nede på måtten. EA SPORTS UFC genopfinder kampene i gulvhøjde ved at gøre forsøget på at sikre sig den bedst mulige position og dermed kontrollen over opgøret til en strategisk duel om greb og slag. Fuldstændig som i virkelighedens MMA-verden vil kæmperne i EA SPORTS UFC skulle arbejde sig igennem en række forskellige stadier, mens de forsøger at udføre eller slippe ud af det greb, der i sidste ende kan afslutte kampen.
- Virkelighedstro skader – Alle kæmpere ved, at ét godt slag kan ødelægge hele din dag. EA SPORTS UFC introducerer et ikke-lineært skadessystem, som betyder, at selv et enkelt slag kan have stor skadeseffekt. Dette system vil give en større variation i de skrammer og flænger, man kan blive udsat for, og vil på den måde skabe en realisme, der aldrig tidligere har været mulig i et kampsportsspil.


