
Kom godt i gang med VOLTA FOOTBALL
Velkommen til autentisk streetfodbold
FIFA 21

VOLTA FOOTBALL er tilbage og klar til sin anden sæson i FIFA 21 med nye måder at spille på, nye tilpasningsmuligheder, flere steder at spille og mere udstyr, der lader dig vise din stil frem for hele verden.
Her er nogle tips og tricks rettet mod at hjælpe dig godt i gang med din streetfodboldrejse i VOLTA FOOTBALL.
Hvad er VOLTA FOOTBALL?
VOLTA FOOTBALL er en autentisk streetfodboldoplevelse, hvor du får mulighed for at vise såvel din spillestil som din tøjstil frem på baner og i fodboldbure verden over.

Streetfodbold handler om personlighed. For at komme i gang skal du først oprette en VOLTA-AVATAR, der er lige så unik, som du er.
Opbyg din spiller, vælg dit udstyr, og udtryk din stil.
Byg bro mellem fodbold og mode – begynd med at designe og tilpasse din mandlige eller kvindelige VOLTA-AVATAR. Vælg din avatars højde, ansigtstræk, tatoveringer, frisure, position på banen, hjemmebane og meget mere, og vælg derefter tøj og udstyr.
Du kan låse op for nyt udstyr sæsonen igennem ved at gennemføre rangstiger, der er målsætninger i spillet, der er synlige på menuen Få nyt udstyr, og som giver dig adgang til nyt tøj og udstyr til din spiller. Du kan også bruge de VOLTA-MØNTER, som du optjener ved at spille kampe, til at låse op for det samme tøj og udstyr. Med en bred vifte af nye beklædningsgenstande fra adidas, professionelle fodboldklubber, streetfodboldhold og kollektioner designet af kendisser er der utallige forskellige mulige looks og måder at skabe en helt unik spiller på i VOLTA FOOTBALL.

Du kan sågar tilpasse udseendet for de enkelte spillere i din trup for at sikre, at samtlige boldekvilibrister ser skarpe ud, når de løber på banen.
Se de seneste kollektioner her.
Opgrader din avatar, og opbyg din trup
Når du spiller kampe med din avatar, optjener du erfaringspoint og færdighedspoint, som du kan bruge til at forbedre din spillers evner. Når du vinder kampe i UDVALGTE DYSTER, får du også mulighed for at forbedre både din trups vurdering ved at rekruttere spillere med højere vurderinger fra besejrede modstandere og din trups holdånd ved at placere spillere på deres foretrukne position og i deres foretrukne formation sammen med spillere, som de deler hjemmebane med.
Brug de færdighedspoint, som du optjener ved at spille kampe, til at gå til færdighedstræet i menuen Hold, og vælg derefter de færdigheder, du vil opgradere.
Sørg for at indstille dit holds formation og startopstilling på skærmen Min trup i menuen Hold, før du begynder en kamp. Jo højere holdånd dit hold har, desto mere forbedres færdighederne hos spillerne i din startopstilling, og desto bedre præsterer de på banen.
Gameplay
Det er lidt anderledes at spille på gaden end at spille 11 mod 11-kampe på et stadion oplyst af store projektører.
Sørg for at udnytte omgivelserne til din fordel ved f.eks. at bruge banderne til at drible fordi modspillere eller aflevere til medspillere, og læg op til dine egne mål med opfindsom brug af forenklede finter (hold L1/LB nede for at aktivere). Og det ville naturligvis ikke være streetfodbold uden tunneler. Den nye styring for tunneler gør det muligt for spillere at sende bolden i en bestemt retning med højre styrepind (hold L1 + R1 eller LB + RB nede, og bevæg RS i den retning, som du vil sende bolden) og dermed forsøge at ydmyge en modspiller totalt ved at spille den gennem dennes ben.
Når du finder vej til netmaskerne, kan du også glæde dig til at fejre begivenheden med en af de mange unikke VOLTA FOOTBALL-jubelscener.
Find den rigtige spiltype
Uanset om du vil spille online mod andre spillere eller hellere vil kæmpe offline mod AI'en, kan du optjene XP til din avatar i alle spiltyper i VOLTA FOOTBALL:
VOLTA-TRUPPER
Gå sammen med dine venner, spil solo, eller kæmp side om side med andre spillere fra VOLTA FOOTBALL-spillerfællesskabet i 5 mod 5-kampe online mod andre TRUPPER fra rundt omkring i verden. Stig i rang ved at spille og vinde kampe, mens du klatrer op gennem divisionerne på vej til toppen, og optjen unikke, tidsbegrænsede præmier for hver ny rang, du når.
UDVALGTE DYSTER
Spil mod andre spilleres hold i UDVALGTE DYSTER, der er først til fem-kampe mod AI'en, hvor du kan optjene Battle-point på vejen mod de sagnomspundne Udvalgte kampe. Når du vinder over andre hold, får du også mulighed for at rekruttere en spiller fra det besejrede hold, så du kan forbedre din trups vurdering og holdånd.
Skru op for sværhedsgraden for at optjene endnu flere Battle-point på vejen til den Udvalgte kamp mod en af de store navne fra f.eks. fodbold-, musik- eller modeverdenen. Hvis du vinder en Udvalgt kamp mod en af de BANEBRYDENDE VOLTA-SPILLERE, får du mulighed for at rekruttere stjerner til din trup og bruge dem på tværs af spiltyperne i VOLTA FOOTBALL.

Debuten
DEBUTEN introducerer dig til streetfodboldverdenen. Oplev en unik, interaktiv fortælling, hvor du selv vælger, hvilken vej du vil gå med vejledning og inspiration fra bl.a. den brasilianske streetlegende Kaká og streetfodboldikonet Lisa Zimouche. Du lærer de grundlæggende mekanikker gennem en række kampe og træningsøvelser og får mulighed for at rejse verden rundt og konkurrere mod de bedste af de bedste, inden det til sidst går løs i turneringen over dem alle, Streetspillere og ikoner, på det helt nye stadion i Dubai.
Kick-Off
Kick-off giver dig mulighed for at dyste mod dine foretrukne professionelle fodboldhold på en hvilken som helst af de 23 baner i VOLTA FOOTBALL og prøve kræfter med en bred vifte af kamptyper både med og uden målmænd.

*BETINGELSER, BEGRÆNSNINGER OG UNDTAGELSER ER GÆLDENDE. FÅ FLERE OPLYSNINGER PÅ EA.COM/DA-DK/EA-PLAY/TERMS. DER KAN FOREKOMME ALDERSBEGRÆNSNINGER.
Følg EASPORTSFIFA på Twitter, Instagram og YouTube for at få alle de seneste nyheder og opdateringer.
Få fat i FIFA 21 til enten PlayStation 4 eller Xbox One før udgivelsen af FIFA 22, og opgradér dit spil til den relevante næstegenerationskonsol (PlayStation 5 eller Xbox Series X) uden yderligere omkostninger. "Diskopgradering er ikke tilgængelig for PlayStation 5 Digital Edition. Digitalt køb påkrævet på konsoller uden optisk diskdrev." † Betingelser og begrænsninger er gældende. Få mere at vide om dobbelte rettigheder.
Tilmeld dig for at modtage e-mails om EA SPORTS FIFA og EA's produkter, nyheder, begivenheder og kampagner.
© 2020 Electronic Arts Inc. EA, EA SPORTS og EA SPORTS-logoet er varemærker tilhørende Electronic Arts Inc. © FIFA og FIFA's officielt licenserede produktlogo er omfattet af copyright og/eller er varemærker tilhørende FIFA. Alle rettigheder forbeholdes. Produceret under licens af Electronic Arts Inc.