Ti ting, du kan glæde dig til
2017-11-02
Grant Rodiek
Vi sidder med logrende hale, fordi vi glæder os helt vildt til den kommende udgivelse af The Sims™ 4 Hunde og katte*. Simmere, det her bliver katteskønt! Vi har allerede skrevet om en række af de nye funktioner i The Sims 4 Hunde og katte, så dem kan du læse, hvis du ikke har læst dem endnu. I dag er vi alt for spændte til at gå i dybden med noget som helst.
Det her bliver en lynrunde, folkens. Spænd sikkerhedsbæltet!

Kæledyrskostumer
Det her får mig altid til at smile. Vi ville gerne lave noget helt nyt i Lav et kæledyr, og kostumer virkede som det oplagte valg. De er sjove, charmerende og minder om en hel masser billeder på internettet. Vi glæder os til at se, hvad du vil udsætte dit kæledyr for i jagten på det mest nuttede billede.
Luft hunden
Jeg lufter min hund 2-3 gange om dagen. Som hundeejer er det bare sådan, mit liv er. Vi har skabt nogle smukke områder, hvor du kan gå tur med vovsen om aftenen og opleve den smukke nye havneby Brindleton Bay. Uanset om du vil nyde udsigten fra fyrtårnet, jagte fugle på havnen eller grave efter sjældne og sjove ting på kirkegården, så er der masser af gode oplevelser derude, når din firbenede ven skal luftes.
Katte kravler på alt
Det var meget vigtigt for os, at hundene opfører sig som hunde, og at kattene opfører sig som katte. Hvis du nogensinde har haft en kat, så ved du, at de elsker at udnytte alle overflader i hjemmet. Det har vi sørget for at gengive her i spillet, og derfor hopper kattene op på køleskabet, hvis de trænger til at se sig lidt omkring. De kan også finde på at gemme sig under køkkenbordet, hvis hunden kommer lidt for tæt på, eller kravle under sengen, op på sengen, ned i sengen og alt derimellem. Hele verden er kattens legeplads i The Sims 4 Hunde og katte.

Livet som dyrlæge
Jeg elsker at eje forretninger i The Sims 4. Det er en funktion, vi elsker at eksperimentere med, og vi tænkte, at denne udvidelse bød på en fantastisk mulighed for at gøre simmerne til dyrlæger. Diagnoserne er sjove, og det kan være rørende at se dine simmere forsøge at berolige deres patienter, mens de prøver at finde den rette behandling. Find de perfekte medarbejdere og den optimale indretning for at øge indtjeningen. Og jeg vil vædde på, at du ikke kan lade være med at grine, første gang du ser interaktionen “Afsterilisering” på operationsstationen. Det her er en fantastisk karriere og en af de bedste måder at tjene simoleoner på i The Sims 4.
Unikke kæledyr
Vi har brugt flere måneder på at forstå, hvordan hunde og katte opfører sig, og hvordan spillet ville kunne fungere. Vi fortalte hinanden en masse anekdoter om vores forskellige kæledyr, og det stod hurtigt klart for os, at det netop er kæledyrenes unikke personligheder, der gør os så interesserede i dem. Derfor har vi gjort ret meget ud af hundenes og kattenes egenskaber. De kommer virkelig til at påvirke deres opførsel. Derudover har kæledyrene forskellige særheder, men det vil vi lade dig om at finde ud af. Vi ville gerne have kæledyrene til at hjælpe dine simmere med at fortælle nye historier.
Alle racerne
The Sims 4 Hunde og katte indeholder en lang række flotte og unikke racer. Vores grafikere har virkelig leveret et fantastisk stykke arbejde. Vi er virkelig stolte af at kunne præsentere så mange forskellige racer. Udover de almindelige racer som Russian Blue og Akita kan du også lave alle mulige forskellige gadekryds med blot nogle få kliks. Det er så nemt og sjovt at lave lige den hund eller kat, du drømmer om.
Inde i hovedet på dem
En af de sværeste beslutninger, vi måtte træffe, var om man skulle kunne styre kæledyrene som i The Sims 3 eller ej som i The Sims 2. Men så tænkte vi lidt over, hvad fordelene var ved de forskellige beslutninger. Og vi kom til at tænke over anekdoterne, og at noget af det sjoveste ved at være kæledyrsejer er, at alt er så uforudsigeligt. Og så var det pludselig nemt at se, at man selvfølgelig ikke skulle kunne styre dem. Og den beslutning er vi glad for! Du kommer til at more dig så meget over at stirre lille Snefnug i øjnene på vegne af dine simmere, mens du tænker: ”Hvad i alverden har du egentlig gang i?”

Masser af genstande
Der er mange nye måder at interagere med dine hunde og katte på i spillet! Pivedyr, bolde, kattelegetøj, laserlys og kattetræer har vi selvfølgelig med. Men så er der også dyresenge, kattebakker, kattebakker med lasere og en hel masse andet. Lav en episk forhindringsbane til din hund, eller se, hvordan dyrene interagerer med almindelige genstande i hjemmet. Der er meget at lave i The Sims 4 Hunde og katte!
Mal på kæledyrene
Vi har villet gøre det vildt nemt at vælge en race eller et gadekryds, så man bare kan komme videre. Men vi ville også gerne gøre det nemt at tilføje den fineste lille hvide plet på halsen (ligesom på min hund Peaches) eller at gøre snuden mere lyserød osv. Det er nemt at lave perfekte kopier af dine egne hunde og katte. Man kan nemt komme til at bruge timer på at male kæledyr i The Sims 4 Hunde og katte!
Kat på en varm støvsuger
Lad os bare sige det, som det er. Hunde og katte laver rod med deres hårbolde, hår, tis og pøller. Det vil du da gerne kunne rydde op på en nem måde, ikke? Derfor har vi lavet en automatisk støvsugerrobot til dine simmere. Men vi er jo Maxis. Så vi stoppede selvfølgelig ikke der. Din kat kan køre rundt på støvsugeren. Iført et hajkostume. Så behøver jeg vist ikke sige mere.
Følg os på Twitter, Instagram og Twitch, synes godt om os på Facebook, og abonnér på vores YouTube-kanal.
*Kræver The Sims 4-grundspillet (sælges separat) samt alle spilopdateringer. Gå til https://www.thesims.com/cats-and-dogs-faq for at se systemkravene til denne udvidelse.
