BioWare tager spillerne med ud til galaksens mørkeste dybder med Mass Effect 3: Leviathan
EA Danmark
2012-08-29

Kampen for at frelse galaksen fortsætter! I takt med at uforklarlige begivenheder begynder at finde sted, må kommandør Shepard og mandskabet rejse til nye, uudforskede dele af galaksen for at sammenstykke en chokerende teori, som kan være med til at vende krigen mod reaperne. Mass Effect™ 3: Leviathan, der er tilgængelig som download fra i dag, er en ny samling single player-DLC (download-indhold), som bygger videre på begivenhederne i Mass Effect 3™ med tilføjelsen af et helt nyt kapitel i Shepard’s fortælling, medrivende nye figurer og en samling af effektfulde våben og opgraderinger.
“Med de løbende udgivelser af nyt Mass Effect 3-DLC har vi virkelig forsøgt at fokusere på at give spillerne nogle helt nye oplevelser, der er både spændende og unikke,” sagde producer Mike Gamble. “Og med Leviathan har vi villet give vores fans muligheden for virkelig at udforske, opdage og opleve nye sider af det univers, de allerede kender og elsker.”
Ud over det nye kapitel i historien, inkluderer Mass Effect 3: Leviathan også to nye våben, en AT-12 Raider Shotgun og en M-55 Argus Assault Rifle. Og der bliver god brug for de nye våben, når kommandør Shepard begiver sig ind i galaksens mørkeste dybder i sin søgen efter en mystisk, intelligent eksistens.
Mass Effect 3: Leviathan kan fra og med i dag downloades via Xbox LIVE® og Origin™-klientsoftwaren eller fra den 29. august via PlayStation® Network i Europa.
Mass Effect-serien er en af de mest anderkendte spilserier nogensinde og har sikret sig mere end 250 kåringer fra anmeldere over hele verden. Begejstringen var da også stor, da Mass Effect 3 udkom i marts og blev belønnet med mere end 90 topkarakterer fra verdens spilanmeldere – hvilket ifølge Metacritic.com gør det til årets bedst anmeldte spil til PC, Xbox 360® og PlayStation 3. Få mere at vide om Mass Effect 3 og Mass Effect 3: Leviathan på http://masseffect.com.
