Battlefield V FIFA 19 Madden NFL 19 The Sims Anthem Startside for Electronic Arts Startside for Electronic Arts

Abonnér & Spar

Tilmeld dig EA Access Tilmeld dig Origin Access

EA afslører alle detaljerne om C&C Remastered

Gør dig klar til, at Command & Conquer vender tilbage til pc.

Fans af Command & Conquer

For en måned siden fortalte vi Command & Conquer™-fællesskabet, at spilserien vender tilbage til pc som Remastered-udgivelse. Reaktionen fra fans har været fantastisk. Mange af jer har delt jeres yndlingsøjeblikke fra de sidste 23 år. Vi har læst kommentarerne og hørt godt efter. Og nu er vi klar til at afsløre vores første udspil til pc, som viser hvordan jeres forslag allerede har haft indflydelse på vores tilgang.

I dag er det mig en glæde at fortælle, at vi går tilbage til begyndelsen. Vi har besluttet at lave en Remastered-udgave af Command & Conquer: Tiberian Dawn. Og mens dette er utroligt spændende i sig selv, er vi også opmærksomme på, hvor meget fællesskabet brænder for Red Alert-universet. Så vi laver også en Remastered-udgave af Command & Conquer: Red Alert™. Men hvad med de klassiske udvidelsespakker, tænker du måske? Covert Ops, Counterstrike og Aftermath? C&C og Red Alert ville ikke være det samme uden dem, så alle tre udvidelsespakker pakkes sammen med grundspillet til en samlet Remastered-udgivelse – uden mikrotransaktioner.

Foruden entusiasme og støtte har der i løbet af den sidste måned også været en del skepsis ifm. Remastered-udgivelsen. Hvordan er det muligt at genskabe disse spiludgivelser og samtidig beholde autenticiteten fra de originale spil? I sidste ende er det bedste man kan gøre at alliere sig med nogle af de talentfulde spiludviklere, som var med til at skabe spillene.

Fans har bedt om at få dem med på vognen i årevis, så det er mig en glæde at meddele, at EA indgår et samarbejde med Petroglyph Games i udviklingen af Remastered-udgivelsen af C&C. 

Petroglyph Games tæller mange af de originale spiludviklere fra Westwood Studios og nogle af de mest indflydelsesrige medlemmer af det originale udviklingshold fra 1995. Joe Bostic er kendt som medskaberen af C&C, og han var Lead Programmer på Tiberian Dawn og Red Alert. Steve Tall arbejdede sammen med Joe som Lead Programmer på Red Alert, og Mike Legg var med til at skabe lyden i samtlige spil fra Westwood, siden de ansatte ham i 1986! Alle tre medlemmer var med til at starte Petroglyph Games i 2003, efter Westwood lukkede, og de får selskab af en gruppe veteraner fra de sidste 15 års spiludvikling i RTS-genren. Og tro endelig ikke, at vi ikke har lyttet til det største ønske fra fællesskabet i løbet af den seneste måned ... I vil have Frank Klepacki. Som prikken over i'et for fansene er det os en ære at kunne meddele, at Frank slutter sig til Petroglyph Games som vores komponist og lydinstruktør til Remastered-udgivelsen!

Personligt kan jeg fortælle jer, at de sidste uger har været helt uvirkelige. Under mit besøg hos Petroglyph kunne jeg brainstorme “C&C-stemningen” med Joe, høre Frank recitere kommandoer og replikker og diskutere med Steve, om vi skulle reparere høstmaskinens AI i Tib Dawn. At snakke C&C med de oprindelige spiludviklere har været en af min karrieres højdepunkter, og jeg ser frem til at have mange flere af slagsen.

Foruden det fantastiske hold hos Petroglyph kommer vi også til at samarbejde med Lemon Sky Studios, så grafikken bliver så flot som mulig i 4k-kvalitet. Lemon Sky er blandt verdens førende CG-virksomheder, og deres unikke specialitet er Remastered-udgivelser inden for RTS-genren. Vi mødte deres hold og hørte om deres passionerede forhold til C&C. Vi er utroligt heldige at have holdet med ombord sammen med Petroglyph i bestræbelserne på at skabe det bedst mulige C&C.

Det allermest spændende er, at vi ikke engang er begyndt at udvikle spillet endnu. Fællesskabet har indflydelse fra allerførste fase i dette projekt og har alle muligheder for at påvirke, hvordan vi udvikler denne Remastered-udgivelse. Bliv endelig ved med at komme med kommentarer på Reddit og rundt omkring på fællesskabet, så vi kan udvikle det bedst mulige C&C Red Alert Remastered.

Velkommen tilbage, kommandør!

Jim Vessella

Jimtern

Lignende nyheder

Battlefield V: Sådan blev Enigma til

Electronic Arts Inc.
14-12-2018
Få mere at vide om, hvordan Jackfrags gav inspiration til en jagt på "easter eggs" i Battlefield

Irradiant Cosplay: Project Anthem

Electronic Arts Inc.
07-12-2018
Læs mere om, hvordan afsløringstraileren til Anthems gameplay inspirerede et par til at genskabe en Ranger-javelin

En meddelelse fra Mark Darrah og Matthew Goldman – Dread Wolf rejser sig

Electronic Arts Inc.
07-12-2018
Vi har arbejdet på et nyt Dragon Age-spil i længere tid nu, og jeg er glad for endelig at kunne løfte sløret for eksistensen af dette projekt!
Spil Spilbibliotek Nyheder Spiltest Studier Origin Access-opdateringer facebook twitter youtube instagram twitch Gennemse spil Seneste nyt Hjælpecenter EA-fora Om os Karrierer United States United Kingdom Australia France Deutschland Italia 日本 Polska Brasil Россия España Ceska Republika Canada (En) Canada (Fr) Danmark Suomi Mexico Nederland Norge Sverige 中国 대한민국 Juridiske tjenester Opdateringer af onlinetjenester Brugeraftale Fortroligheds-/cookiepolitik (dine rettigheder til fortrolighed)