EA Play FIFA 23 F1™ 22 Madden NFL 23 Apex Legends™ Battlefield™ 2042 The Sims™ 4 Startside for Electronic Arts Electronics Arts Home Seneste spil Kommer snart Gratis at spille EA SPORTS EA Originals Spilbibliotek Tilbud i EA app Pc PlayStation Xbox Nintendo Switch Mobil Pogo EA app EA Play Spiltest Virksomhed Karrierer Nyheder Teknologi EA Studios EA-partnere Vores forpligtelser Positivt spil Personale og inkluderende kultur Social påvirkning Miljø Hjælp EA fællesskabsforum Værktøjer til spiller- og forældrekontrol Tilgængelighed Presse Investorer Seneste spil Kommer snart Gratis at spille EA SPORTS EA Originals Spilbibliotek Tilbud i EA app Pc PlayStation Xbox Nintendo Switch Mobil Pogo EA app EA Play Spiltest Virksomhed Karrierer Nyheder Teknologi EA Studios EA-partnere Vores forpligtelser Positivt spil Personale og inkluderende kultur Social påvirkning Miljø Hjælp EA fællesskabsforum Værktøjer til spiller- og forældrekontrol Tilgængelighed Presse Investorer

Få alt at vide om The Sims 4 Udforsk universitetet

Find ud af, hvad en videregående uddannelse kan tilbyde dine simmere!

Sims-spillere, forelæsningerne begynder snart i The Sims™ 4 Udforsk universitetet Expansion Pack*! Lad os begynde med en hurtig rundvisning af Britechester Universitet og Heron Instituttet for at finde ud af, hvad universitetslivet drejer sig om!

Britechester Universitet

Denne uddannelseshøjborg er særligt kendt for at forme sine studerende til kloge, fuldendte simmere, der er klar til at møde livets mange udfordringer. Britechester Universitet tilbyder sine studerende et bredt udvalg af uddannelsesretninger, herunder hovedfag indenfor kunstfag og humaniora.

Uddannelser: Biologi, IT-videnskab, økonomi, fysik, psykologi og skurkagtighed

Hovedfag: Kunsthistorie, kulinarisk kogekunst, drama, kunst, historie, sprog og litteratur og kommunikation

Hvad tilbyder UB ellers? Dine simmere kan socialisere, imponere andre med deres dansetrin, lave tøndedrik på hovedet og fremme den gode skoleånd i Britechesters Heppekorps, når det er kampdag. Hvis dine simmere vil udforske deres kreative evner, så kan de besøge kanalen ved fællessalen og lave fingermaling med kunstforeningen. Eller de kan socialisere og udfordre nogle af universitetets skarpeste hjerner i den udfordrende debatklub.

Heron Instituttet

Det kan også være, at dine simmere er mere interesseret i en moderne institution, hvis fokus er at udvikle morgendagens kreative ledere – så er Heron Instituttet det rette valg. Dette er et af de førende universiteter, og instituttet kan prale af nogle imponerende faciliteter, som er møntet mod begivenheder og hovedfag indenfor naturvidenskab og teknologi.

Uddannelser: Kunsthistorie, kulinarisk kogekunst, kunst, historie, sprog og litteratur og kommunikation

Hovedfag: Biologi, IT-videnskab, økonomi, fysik, psykologi og skurkagtighed

En af Heron Instituttets bedste foreninger og begivenheder er Herons Heppeselskab, hvor din simmer kan iklæde sig rødt og guld og støtte universitetet til skoleåndsdagen, hvor der er safttønder, saftpong og måske endda et nøgenløb. Når det er tid til en pause fra terperiet, så kan din simmer slappe af og hygge sig på De Kloge Hoveders baraften. Ønsker du, at din simmer skal være en førende figur i robotternes uundgåelige magtovertagelse? De vil elske at opfinde fremtidens herskere med De RobotLærde. Og hvis din robot har, hvad der skal til for at dominere altmuligbot-konkurrencen, så skynd dig ud i gården for at tilmelde dig – måske bliver din simmer den næste botmester!

Økonomisk støtte

Uanset om din simmer vælger de traditionsrige gange på Britechester Universitet, hvis fokus er kunstfag og humaniora, eller det moderne Heron Institut, hvor naturvidenskab og teknologi er i højsædet, så er der masser at lave, se og lære på en videregående uddannelse!

Men inden de begynder at pakke kufferten, så kan det være en god idé at undersøge, hvordan gildet skal betales. Der er massevis af legater og stipendier for de akademisk og atletisk begavede studerende, såvel som behovsbaserede legater. Hvis din simmer allerede er begyndt på en karriere og gerne vil bygge ovenpå sin uddannelse, så skal de måske overveje et karrierelegat. Du kan se, hvilke legater der kan hjælpe med at dække universitetsudgifterne for dine simmere.

Dine simmere har også mulighed for at tage studielån, men vær opmærksom på, at tilbagebetalingen skal ske, så snart din simmer dimitterer.

Universitetslivet

Begge universiteter tilbyder de studerende et udvalg af bekvemmeligheder og muligheder for at bo både på kollegie eller i byen. Din simmer kan se frem til en masse nye oplevelser, herunder glæden ved at indrette sit eget kollegieværelse, hygge med bofællerne eller et hurtigt slag bordtennis. Skal du forberede dig på en stor eksamen? Hvad med at terpe igennem i fællessalen? Glem nu ikke at gøre plads til nogle fritidsaktiviteter. Dine simmere kan for eksempel spille e-sport eller fodbold og vise hele verden, hvor dygtige de er eller tage til en heppebegivenhed i baren iklædt universitetets farver.

Men! Selvom det kan være sjovt at drille det andet universitet eller male i parken, så skal du passe på med at give dine simmere alt for meget fritid. De skulle jo nødigt glemme deres afleveringer, eksamener, fremlæggelser eller lektier. Hvis dine simmere bliver alt for distraheret, så falder deres karakterer sandsynligvis – og det kan give problemer, hvis de er afhængige af et legat eller stipendie.

Den første studiedag er lige om hjørnet, og du kan bruge ventetiden på at hilse på dine nye studiekammerater på The Sims 4-forummet, følge os på Twitter og Instagram, synes godt om os på Facebook og abonnere på vores YouTube-kanal. Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet for The Sims 4.

*Kræver The Sims 4-grundspillet (sælges separat) samt alle spilopdateringer. Se minimumskravene til pc og Mac for denne pakke. The Sims 4 Udforsk universitetet Expansion Pack kommer til pc og Mac d. 15. november 2019 og til PlayStation®4 og Xbox One d. 17. december 2019.

Køb nu Hold dig opdateret

Lignende nyheder

Opdatering 22/11/2022

The Sims 4
22-11-2022
Opdatering af Galleriets sprogfilter

Nye bantu-knolde og two strand twist-frisurer til The Sims 4

The Sims 4
02-11-2022
I skaber The Sims med DeeSims

The Sims 4 samarbejder med Overwolf om at gøre tilpasset indhold tilgængeli…

The Sims 4
18-10-2022
Platformen giver skabere og spillere mulighed for at bygge, dele og spille