EA sikrer sig fire "Bedste Spil"-priser ved gamescom
EA Danmark
2011-08-17
Vi sluttede vores første dag ved gamescom 2011 i Köln i fin stil. Da vinderne af de officielle gamescom Awards 2011 blev kåret i aftes, blev det klart, at EA havde sikret sig fire “Bedste Spil”- priser ved messen. Må vi præsentere vinderne:
- Bedste online-spil: Star Wars: The Old Republic
- Bedste browser-spil: The Sims Social
- Bedste konsolspil: FIFA 12
Og sidst, men bestemt ikke mindst, blev Battlefield 3 enstemmigt kåret som Best of gamescom 2011.
Det på mange måder tilfredsstillende at se vores spil blive anerkendt med disse priser, men mere end alt andet så er vi meget glade for at kunne præsentere alle spillene for forbrugerne de kommende måneder. Vi har allerede et stykke tid været klar over, at vi havde et stjernebesat spiludbud på vej til anden halvdel af året, og disse fire spil er gode eksempler på nogle af de bedste, nye oplevelser, som EA har at byde på til både PC, konsoller og de sociale platforme.
I bund og grund handler disse priser om at anerkende udviklingsholdene, der står bag spillene og deres kreativitet og dedikation til faget. Samtidig er det et bevis på den alsidighed af talenter, vi har hos EA, når vi kan rejse hjem fra gamescom med priser for spil i fire vidt forskellige genrer. Tillykke til Star Wars-holdet hos BioWare, The Sims-holdet hos EA Play, FIFA 12-holdet hos EA SPORTS og naturligvis også til Battlefield 3-holdet fra vores DICE-studie hos EA Games.
I sidste ende er den afgørende vurdering dog op til spillerne - det er jer, som for alvor kommer til at bedømme dem, når spillene udkommer de kommende uger og måneder. I morgen vil 200.000 gamere strømme ind i Koelnmesse for at få den første smagsprøve på både Star Wars: The Old Republic, FIFA 12, Battlefield 3 (de personlige jetmotorer er tilbage!) og mange andre spil på vores stand. Så hvis du er i nærheden, håber vi, du vil slå vejen forbi. Bis Bald!
