Ofte stillede spørgsmål om økoværkstedet
Læs alt om, hvordan du genbruger sammen med Knox i økoværkstedet!

Sul sul
I vores seneste opdatering glæder vi os til at introducere en ny spilfunktion kaldet Økoværksted, hvor du kan arbejde sammen med Knox fra Evergreen Harbor om at genbruge og restaurere genstande for at give dem nyt liv. Vores spilteam har sammensat denne FAQ for at hjælpe dig godt i gang.
Oversigt
Sp. – Hvad går den nye økoværkstedsfunktion ud på?
Vi introducerer et nyt beboerværksted i Parkside, hvor du kan genbruge gamle, umoderne og forældede genstande og restaurere dem til nye ting med nye formål, som du kan tage med hjem til dine simmere! Udviklerne af The Sims Mobile modtager hver dag anmodninger om at genudsende gamle begivenheder, så det er muligt at få fingre i eksklusive genstande. Nu behøver du ikke længere at gruble over, hvornår det nogensinde vil ske, for de vil dukke op i økoværkstedet, hvor du kan fremstille dem!
Sp. – Hvordan kan jeg låse op for stedet?
Hvis du spiller for første gang, skal du gennemføre introduktionen, når du har installeret The Sims Mobile, og nå op på niveau 9. Besøg Parkside-området ved at klikke på ikonet for bynavigation, og klik på Økoværkstedet for at låse det op for 12.000 simoleoner. Det låses op uden ventetid!
Sp. – Kan jeg genbruge genstande fra min inventarliste, som jeg allerede ejer, i værkstedet?
Ikke på nuværende tidspunkt, men økoværkstedet er designet til at give dig mulighed for at anskaffe gamle genstande fra tidligere begivenheder og gøre dem nye igen!
Sp. – Hvilke genstande kan jeg genbruge, restaurere og give nyt liv?
Følgende indhold er på nuværende tidspunkt tilgængeligt til fremstilling i økoværkstedet. Hvis du allerede har låst op for alle genstandene fra nedenstående begivenheder og pakker, vil du ikke se dem i økoværkstedet igen – du får noget helt nyt at fremstille! Belønningerne for fremstilling kategoriseres som almindelige og sjældne, og de kræver hver især forskellige mængder ressourcer til fremstilling. En sjælden genstand defineres ud fra, hvor svært det var at opnå den pågældende genstand i en tidligere begivenhed.
Livebegivenheder
- En verden af luksus
- Grill i baghaven
- Halloween (undtagen alle græskar- og gravstenspræmier!)
- Høstfest
- Vinterfest
- Valentinsdag
- Jubilæum
Tidsbegrænsede tilbud
- Royal Flush-badeværelsessamling
Følgende indhold vil også være tilgængeligt blandt andre nye genstande hver uge, hvis du allerede har alt, som økoværkstedet kan byde på:
- Kronjuvelen (undtagen bonusgenstanden)
- Kogebiksen (undtagen bonusgenstanden)
- Lun og varm
- Monark (undtagen bonusgenstanden)
- Rustik afslapning
- Landlige detaljer (undtagen bonusgenstanden)
- KlosterBo (undtagen bonusgenstanden)
Sp. – Vil der være eksklusive genstande, der kun kan optjenes i økoværkstedet?
Ikke på nuværende tidspunkt, men vi tilføjer masser af nye genstande undervejs!
Sp. – Det lyder rigtigt godt med alle disse ting! Hvordan kan jeg fremstille de projekter, der er tilgængelige hver uge?
Det er tid til at sende dine simmere på arbejde i økoværkstedet og se, hvilke projekter der er tilgængelige til fremstilling i denne uge. Projekterne opdateres hver mandag, så du altid kan se frem til at anskaffe noget nyt.
Værkstedsvagter
Gå hen til arbejdsbænken i økoværkstedet for at starte en vagt og begynde at optjene materialer. De tilgængelige materialer ændres hver dag. Du kan låse op for ét stykke af en genstand, og derefter låses de andre varianter automatisk op og kan købes med simoleoner.
Du kan se dine fremskridt for optjening af materialer, når du tildeler dem efter en vagt.
Sp. – Hvor lang tid tager en værkstedsvagt?
Det tager otte timer at gennemføre en vagt, men du kan fremskynde den ved at bruge muffins eller SimValuta. Der er fire timers nedkøling efter hver vagt. Muffins giver dig også forskellige bonusbelønninger!
Efterhånden som du gradvist opgraderer dit værksted, bliver vagterne kortere, så du bliver hurtigere færdig. Der kommer flere oplysninger om dette senere!
Sp. – Kan jeg bruge flere simmere til at gennemføre værkstedsvagter hurtigere og optjene flere materialer?
Der er begrænset plads i økoværkstedet, så kun én simmer ad gangen kan deltage i en værkstedsvagt. Økoværkstedet er dog til hele fællesskabet, så en hvilken som helst af dine simmere kan arbejde der!
Sp. – Bliver værkstedsvagterne boostet af nogen simmeregenskaber?
Simmere med egenskaben God opdragelse kan tage vagter i økoværkstedet som i enhver anden karrierebegivenhed.
Fremstillingsmaterialer
Sp. – Hvor mange dage har jeg til at gennemføre et projekt?
Du har syv dage til at gennemføre et fremstillingsprojekt. Præmierne skifter en gang ugentligt om mandagen og opdateres hver søndag aften ved midnat. Når du har tildelt dine ressourcer til fremstilling af en genstand, risikerer du at miste dem sidst på ugen, hvis du ikke gennemfører projektet!
Sp. – Hvad sker der, hvis jeg ikke har nok møtrikker, bolte, tråd og tape, når fremstillingsprojektet er ved at være slut? Kan jeg stadig indløse den præmie, jeg arbejdede for at få?
Hvis du kan se, at du ikke har nok tid til at fremstille den genstand, du har arbejdet på, inden søndag ved midnat, kan Knox give dig en hjælpende hånd. Når du bruger SimValuta, sørger han for, at du ikke mister dine ressourcer, når den efterfølgende uge starter. Hvis du har overskydende fremstillingsmaterialer, der ikke er tildelt et projekt i slutningen af ugen, bliver de overført til den næste uge, når der kommer andre genstande om mandagen.
Sp. – Hvad hvis jeg har mange materialer og kun har brug for tape til at gennemføre et projekt?
De tilgængelige ressourcer varierer hver dag, så sørg for at tjekke ind den dag, hvor der er den type ressourcer, du er ude efter! Der er en begrænsning på, hvor mange materialer du kan lagre, så du er nødt til at tildele dem til et projekt for at fremstille flere og komme videre. Du kan optjene tilfældige ressourcer fra andre begivenheder!
Opgradering af værkstedet – genbrugspoletter
Du kan arbejde hen imod at opgradere dit eget økoværksted! Efterhånden som du opgraderer, forvandler stedet sig indvendigt og udvendigt fra en simpel skibscontainer til et bæredygtigt, arkitektonisk betagende læringsrum, som hele fællesskabet kan nyde godt af!
Sp. – Skal jeg opgradere værkstedet? Hvor mange opgraderingsniveauer er der? Hvad er fordelene?
Du behøver ikke at skynde dig med at opgradere økoværkstedet. Det er et permanent nyt sted i Parkside og vil altid være der! Efterhånden som du gennemgår de enkelte opgraderingsfaser, får dine simmere adgang til flere typer arbejdsstationer, der hjælper simmerne med at lære nye færdigheder lige fra syning, lodning og reparation til studier, præsentation og meget mere for at sprede positive miljøbudskaber. Ved arbejdsstationerne kan du udføre handlinger, der giver dig begivenhedspoint for den energi, du forbruger ved at udføre dem.
Der er syv opgraderingsfaser i alt. Du kan ikke foretage ændringer i værkstedets layout, men når du gennemfører dine opgraderinger, modtager du et "Økohelt"-trofæ, som du kan udstille ved din næste fest, så alle ved, at du er miljøaktivist!
Sp. – Hvad er den hurtigste måde at opgradere værkstedet på?
Du kan kun optjene genbrugspoletter ved at gennemføre LlamaZoom-begivenheder. Antallet af poletter skaleres, efterhånden som du når højere spillerniveauer. Når du opgraderer værkstedet, får du mulighed for at optjene og lagre flere materialer. Det reducerer også varigheden af værkstedsvagterne! Opgraderinger er i øjeblikket ikke forbundet med livsstilspoint.
Sp. – Hvordan får jeg mere at vide om økoværkstedsfunktionen?
Sv. – Deltag i snakken på Twitter-siden for The Sims Mobile! Hvilke genstande ville DU gerne genbruge til dine simmere? Chat med vores SimGuruer på Twitter for at give os besked! Skriv dine spørgsmål, eller læg billeder af dine spændende genbrugsprojekter op ved hjælp af hashtagget #TheSimsMobile i dag.
Held og lykke, og god simmer-nøjelse!
Download The Sims Mobile i App Store eller Google Play i dag.
