
FIFA 20: Stay and Play Cup


Ligesom dig, savner vi fodbold.
Mens vi sammen med jer venter på, at sporten vender tilbage, har det inspireret os, hvordan I er blevet ved med at finde måder at spille og støtte hinanden på. I en tid, hvor vi er nødt til at være fysisk adskilt, ved vi, hvor vigtige spil er for millioner af mennesker over hele verden, når det kommer til at holde forbindelsen, blive underholdt og sågar redde liv ved at hjælpe andre med at blive hjemme.
Vores budskab er simpelt: Bliv hjemme. Spil sammen.
Det er derfor, vi samler 20 professionelle fodboldspillere fra 20 af Europas mest historiske klubber i EA SPORTS FIFA 20: Stay and Play Cup for at støtte GlobalGivings hjælpefond dedikeret til coronavirus. I forbindelse med Stay and Play Cup donerer EA også 1 mio. USD som både øjeblikkelig og langsigtet hjælp til de sårbare grupper, der har været hårdest ramt af COVID-19.
Du kan følge alle kampene i Stay and Play Cup live lige her og deltage i lodtrækningen om at vinde Twitch Drops-præmier ved blot at se med!
Her er alt, som du har brug for at vide om FIFA 20: Stay and Play Cup.
Hvad er Stay and Play Cup?
Stay and Play Cup er en knockoutturnering i FIFA 20 med deltagelse af 20 af Europas mest berømte og historiske klubber.
Hvem deltager?
Professionelle fodboldspillere fra 20 af Europas mest historiske klubber står klar til at dyste om at blive Stay and Play-mester.
- England: Chelsea, Liverpool, Manchester City, Tottenham Hotspur
- Frankrig: Olympique Lyonnais, Marseille, PSG
- Tyskland: Dortmund
- Spanien: Real Madrid, Atlético de Madrid, Valencia
- Portugal: Porto
- Italien: AS Roma
- Holland: Ajax, PSV Eindhoven
- Sverige: AIK, Djurgården
- Finland: HJK Helsinki
- Danmark: FC København, Brøndby
Klik her for at se de spillere, der repræsenterer de enkelte hold
Hvad er formatet?
Stay and Play Cup er en klassisk knockoutturnering. Der spilles 1 mod 1 med trupper med en vurdering på 85 og uden returopgør. Vinderen går videre til næste runde, og taberen ryger ud af turneringen. Hvis der står uafgjort efter 90 minutter, er der forlænget spilletid, og hvis der stadig står uafgjort efter den forlængede spilletid, afgøres kampen på straffespark.
Hvornår begynder turneringen?
Stay and Play Cup begynder d. 15. april kl. 18 CEST og spilles over fem dage. Finalen spilles d. 19. april.
Hvordan kan jeg se med?
Du kan følge Stay and Play Cup her. Hvis du knytter din Twitch-konto til din EA-konto, får du også chancen for at vinde FUT 20-præmier gennem Twitch Drops!
Hvem modtager velgørenhedsdonationen på 1 mio. USD?
I forbindelse med turneringen donerer EA 1 mio. USD til GlobalGivings hjælpefond dedikeret til coronavirus. Turneringen giver også fans og tilskuere mulighed for at støtte og donere til den fortsatte kamp for at håndtere og stoppe spredningen af COVID-19 på globalt plan.
Sørg for at følge EA SPORTS FIFA på Instagram, Twitter og Twitch for at få seneste nyt om #StayandPlay Cup, og følg første runde af turneringen d. 15. april.
Få mere at vide om EA's "Bliv hjemme. Spil sammen." ved at følge #stayandplay på Twitter og Instagram eller ved at læse om https://www.ea.com/da-dk/stay-and-play kommende aktiviteter og livestreams.
