The Sims 4 Nye venner er ude nu til konsol
Oplev Windenburg, DJ-færdigheden og meget mere.
Klubber, færdigheder og Windenburg. Behøver vi at sige mere? The SimsTM 4 Nye venner Expansion Pack* er ude nu til Xbox One og PlayStation 4 og handler især om nye måder at hænge ud med grupper af simmere på. Det er derfor, vi har bygget en flot europæisk-inspireret by, hvor simmerne kan hænge ud til de lyse timer.
Windenburg er propfyldt med aktiviteter og steder, du kan besøge, heriblandt tre særlige scener, en ny scenetype og ændrede natklubber og barrer. Se alle de steder, din simmer kan udforske.
Von Spøgs palæ
Von Spøgs palæ og den fortryllede have er historiske landemærker i Windenburg, der i dag drives som museer og turistattraktioner. Far vild i den enorme og flotte hæklabyrint, og skab romantik med en fantastisk fest. Bemærk: Du skal ikke blive overrasket, hvis du løber ind i palæets tidligere beboere, der stadig nyder at skræmme og underholde deres gæster – selvom de har været døde i mere end 100 år.
Klinten
Denne afsidesliggende ø er en pittoresk perle, som er det perfekte udflugtsmål for simmere, der trænger til lidt fred og ro. Dine simmere kan hygge sig ved bålet eller sammenligne deres bedste tricks under ilddansen. Derefter kan de tage en dukkert i det naturlige bassin, og hvis de er tålmodige nok, kan de være heldige at se et glimt af Windenburgs sømonster.

De oldgamle ruiner.
Hvis du leder efter en dansefest . . . Så. Er. Det. Her. Om dagen er det et skønt og velbevaret område, som de lokale elsker at nyde og spadsere rundt i. Men om aftenen danner de tårnhøje ruinmure den perfekte baggrund til scenelys, tøris og laserstråler fra DJ-pulten. Der er også en lille byggegrund i nærheden af festområdet, hvis du vil placere nogle nyttige eller sjove genstande.
Caféen
Hvis dine simmere trænger til koffein, så smut hen til caféen. Den nye barista-NPC og espressomaskinen er klar til at servere varme drikke og kager. Vi kunne virkelig godt spise en croissant lige nu! Eksperttip: Din simmer kan altid bestille en morgendrik, der gør vedkommende klar til at tage på arbejde.
Offentligt svømmebassin
Det nye svømmebassin i The Sims 4 Nye venner fungerer især godt sammen med de andre sjove genstande, der følger med pakken. Vi har tilføjet en masse seje bassindekorationer både til det offentlige bassin og dine private pools, såsom baner, kanter og en håndfuld forskellige farver til vandet, så du kan give svømmeturen lidt kulør. Udspringsplatformen giver simmerne den nødvendige højde til at imponere deres venner med en perfekt baglæns saltomortale – eller en pinlig maveplasker. Av, det gør nas.

Ændring af natklubber og barer
Oplev det, der gør Windenburg til noget helt særligt, ved at besøge europæisk-inspirerede diskoteker og finurlige barer. Vi har tilføjet en masse sjove spil, såsom dart, bordfodbold og Lamaen sover for at styrke fælleskabsstemningen. Der er endda temaaftener hver uge, og dine simmere kan tage til dameaften (eller ridderaften) sammen med deres venner.
Apropos nattelivet, så byder The Sims 4 Nye venner på to seje nye færdigheder: DJ og dans.
Hold rytmen
Ligesom med andre færdigheder gælder det, at jo højere niveau dine simmere når i DJ- og dansefærdighederne, jo bedre og større bliver deres optræden. Med DJ-færdigheden lærer simmerne, hvordan de sætter gang i publikum. Og jo hårdere de arbejder og fester, des bedre bliver de. Dj-færdigheden giver dig mulighed for at lave mixbånd og styre følelserne blandt publikum med interaktionen Mærk publikumsstemningen. Hvis du er en rigtig festabe, bliver du bare nødt til at prøve denne nye færdighed. En af DJ-færdighedernes avancerede evner er teleplosion. Når din DJ har tilføjet denne funktion til sin DJ-pult, kan simmeren overtage styringen af alle andre fjernsyn i lokalet og lave den vildeste optræden! Tro os, når vi siger, at det er elektrificerende!

Dans amok
Simmerne kan allerede danse i The Sims 4, men med den nye færdighed i The Sims 4 Nye venner bliver det endnu vildere. Simmerne bliver naturligvis bedre og bedre til at danse, når de stiger i niveau. De får adgang til nye dansetrin, og på de højeste niveauer lærer de at lave en ilddans rundt om bålet. Det nye dansegulv giver også simmerne mulighed for at prale med deres dansetrin og igangsætte dansekonkurrencer. Når simmerne er med i en gruppe, kan du ovenikøbet starte en gruppedans og imponere forbipasserende med jeres synkroniserede dansetrin. Det er selvfølgelig ikke alle simmere, der har rytme i kroppen.
Vi håber, at du har fået noget ud af dette lille smugkig på The Sims 4 Nye venner Expansion Pack, som er ude til PlayStation4 og Xbox One allerede nu! Vi glæder os til at se, hvad dine simmere siger til Windenburg og de nye færdigheder! Besøg The Sims 4’s forummer, og følg os på Twitter og Instagram, synes godt om os på Facebook, og abonnér på vores YouTube-kanal. Tilmeld dig The Sims 4-nyhedsbrevet for at få opdateringer, eksklusive tilbud og meget mere (inklusive nyheder, produkter, begivenheder og kampagner fra EA) via e-mail!
* Kræver The Sims™ 4-grundspillet (sælges separat) på en understøttet platform samt alle spilopdateringer for at spille.
