Update: 10/10/2019 – v1.19
Er det magi?

Der er kun få dage til, at Magiens rige udkommer til PlayStation 4 og Xbox One og derfor vil vi lige informere jer om denne opdatering, der byder på nye funktioner til alle simmere. Trapper, der kan tilpasses, nyt tøj og byggegenstande og så selvfølgelig også nogle gruopvÊkkende nye tilføjelser.
Hvad er nyt?
Konfigurerbare trapper
Der er magi i luften, og det er lykkedes os at hidkalde en ny type trapper blot med kraften fra alle de lyscirkler, I har sendt os på Twitter! Vi har føjet konfigurerbare trapper til spillet, så du nu har mulighed for at fremstille trapper, der er formet som L, U og meget mere! Glæder du dig til at prøve det? En ny widget dukker op, når du placerer en trappe i Byg – den forestiller en kasse med to pile. Træk i den med din mus, og så kan du pludselig bøje dine trapper med 90°! Hvis du bliver ved med at trække, bøjes trapperne med 180°. Når du først har bøjet dine trapper, dukker to nye widgets op. En diagonal pil over den nye afsats giver dig mulighed for at tilpasse afsatsens højde i trappen. En buet pil for foden af trappen giver dig mulighed for at rotere trappens retning under afsatsen. Hvis du oplever, at det ikke rækker med en enkelt afsats, så kan du blive ved med at tilføje yderligere sving i trappen – så længe de er høje nok. Det er vist det vigtigste for nu. Kast dig ud i trappemagerkunsten, og eksperimentér med nogle fantastiske nye kreationer!
The Sims 4 – 5-års fødselsdag
Selvom The Sims 4 kun har været på PlayStation 4 og Xbox One i knap to år, så skal I da ikke snydes for det indhold fra The Sims 4 – 5-års fødselsdag, som udkommer til pc og Mac. Som SimGuruRomeo og SimGuruGraham beskrev det ved udgivelsen til pc og Mac: “Det er allerede fem år siden, The Sims 4 blev udgivet. Pyha, hvor tiden løber i selskab med simmere! Vi fejrer dette milepæl ved at tilføje en masse sensommerindhold, så dine simmere kan deltage i festlighederne. Invitér nogle venner og familiemedlemmer på besøg, tænd op for grillen og nyd en sammenkomst i baghaven med dette nye indhold. (Psst! De nye pælefundamenter er perfekte til at skabe en terrasse i baghaven.) Læg mærke til de mønstre, der refererer til kendte ikoner fra The Sims.
Nyt tøj
- Lang herreblazer
- Sommerfest-tøjsæt til kvinder
- Rugbytrøje til drenge
- Leggings i knælængde til piger
Nyt byggeindhold
- Hegn: “Hegn”
- Gelænder: “Trappegelænder”
- Trappe: “Trapper”
- Fundament: “Pælefundament”
- Fundament: “Lærred”
Nye genstande
- Lys: “Nedgravet udebelysning”
- Plante: “Gulvpotteplante”
- Lænestol: “Udendørssæde”
- Liggestol: “Udendørssofa”
- Spisebord: “Udendørsbord”
- Sofabord: “Udendørssofabord”
- Piedestal: “Omvendt havenisse”
Islamisk mode og arkitektur
Vi vil gerne give endnu flere af vores spillere mulighed for at udtrykke sig selv og skabe simmere, som reflekterer deres egen hverdag, og derfor har vi introduceret et nyt udvalg, inspireret af islamisk mode og arkitektur.
Nyt tøj
- Kvinder
- Hijab
- Bæltekjole
- Jakke med lang nederdel
- Dækkende sportstøj / Badetøj
- Sportshijab
- Mænd
- Strikket kufi
- Tilknappet skjorte
- Børn
- Plisseret kjole til piger
- Tilknappet skjorte til drenge
Nyt byggeindhold
- Vindue: “Det kantede brede vindue 1”
- Vindue: “Det rektangulære brede vindue 1”
- Vindue: “Det kantede brede vindue 2”
- Dør: “Dør-1-bred”
- Dør: “Dør-2-bred”
- Bue: “Buedør”
- Bue: “Bu-én”
- Vægflisemønster: “Tofarvet mur uden træpaneler og kanter”
Futuristisk grumhedskostume
Det er den tid på året, hvor vi alle klæder os ud til fester fyldt med edderkoppespind og alt for meget slik. Simmere er selvfølgelig ikke immune over for den slags og har nu fået et nyt robotkostume at fejre begivenheden med. Før mig til slikket, ubetydelige menneske!
Nyt udseende
Den seneste opdatering bød på et nyt udseende til The Sims 4, men der var nogle ting, der stadig manglede at blive opdateret. Det er de blevet nu.
Generelle problemer
- Simmere, der bruger mus og tastatur, vil nu opleve, at deres seneste kameraindstillinger bliver gemt, så din foretrukne kameraindstilling er aktiv, hvis du skifter mellem styresystemer. Nye gemte spil bruger standardindstilling for The Sims 4-kameraet.
- Hvis du skifter egenskabskategorier i LES, vil dine simmere ikke længere også skifte tøj.
- Kameraet zoomer ikke ud, når du placerer genstande højt på vægge og åbner farvevælgeren.
- Kældre forårsager ikke længere gulv, der ikke kan fjernes, mellem etager.
- Rettede den skæve fordeling af navne, tøj, ansigtstræk og hudfarver, når Byliv eller Tropeliv var installeret.
- Løste et problem, hvor lyden fra brusere fortsatte selv efter sletning.
- Rettede en fejl, hvor huddetaljer forsvandt ved valg af tilfældige egenskaber, stemmer eller tøj.
- Tumlinger kan nu lære at drikke af tudkoppe igen. Vi kan slet ikke forstå, hvorfor de var så modvillige – de er jo geniale!
- Simmere har igen evnen til langsomt at fylde tomme hjem! Hvis altså muligheden er slået til.
- Hvis du gerne vil have, at simmerne skal fylde tomme hjem, skal du besøge Spilindstillinger og aktivere valgmuligheden "Fyld tomme hjem".
- Rettede en række fejl ved indlæsning af udvalgte gemte husholdninger.
- Simmere kan nu komme til at drukne igen, hvis du ikke har installeret Tropeliv!
- Gulvkanter på udvendige vægge bliver ikke længere afskåret, når en trappe placeres ved siden af kanten på den indvendige side af væggen.
- Fik rettet et par layering-fejl på stramme bukser og støvler.
- Har justeret værdierne for tilpashed, indretning, morskab og hygiejne for flere genstande.
- Slåfejl rettet.
Byliv
- Teenagesimmere, der er uflirtende, kan nu snave med andre teenagere.
Hunde og katte
- Når du bortadopterer dine nuttede venner, skal du ikke længere konfronteres med en utilgængelig brugerflade.
- Dine kæledyr er nu i stand til at gennemføre komplette forhindringsbaner med ståplatforme.
Årstider
- Vi har rettet en grafikfejl, hvor springvandsdekorationer blev placeret ved siden af et svømmebassin.
Bliv berømt
- Færdigheder/opgaver for hvert job og hver audition vises nu i karrierepanelet.
- Du vil ikke længere blive spammet om udvalgte auditions i jobpanelet.
- Teenagesimmere kan ikke længere udføre romantiske interaktioner med kendisser.
Tropeliv
- Konkylierne burde ikke længere placere sig oven på hinanden. Men man ved jo aldrig, hvad naturen finder på.
- Når du fisker i Sulani, tæller det nu med i “Fisk på tre steder”-målet.
- Spillere kan nu udløse vulkanudbrud ved brug af snydekoder: volcanic_eruption small og volcanic_eruption large!
- Nu kan børn drukne.
- Nu kan simmere drukne, mens de rider på en Aqua-Zip!
- Køkkenøer er føjet til dit Byg-katalog!
Vampyrer
- Rettede en fejl, hvor vampyrer viste gamle svagheder, selvom de ikke var aktiveret.
Moschinoindhold
- Når din model beder om at blive fotograferet fra sin bedste side, så mener vedkommende som regel ikke lige på. Simmere, der foretrækker controlleren, kan nu rotere rundt om modellen og flytte trefoden op eller ned med venstre pind.
- Fotografer, som du indsender til godkendelse, bliver nu også sendt tilbage igen. Det er dog stadig et mysterie, hvorfor man skal sende fysiske kopier rundt i denne digitale verden.
- Rettede fejl ved godkendelse af billeder i fotografkarrieren.
Xbox One
- The Sims 4 er lige blevet endnu mere farverig p Razer Turret til Xbox One. Med underst¯ttelse af dynamiske lyseffekter p Xbox vil dit tastatur og mus afspejle din fremhÊvede simmers hum¯r, og du vil kunne se farver, der matcher temaet i hemmelige verdener og meget mere. Du kan sl dynamiske lyseffekter p Xbox til under Spilindstillinger > Andet.
Vi har hentet nye bygninger fra The Sims 4 fællesskabet, som du kan finde i Mit bibliotek. Indholdet dækker flere forskellige udvidelsespakker, og der er både små huse og gigantiske palæer.
- SimGuruLegacy
