
FIFA 22 | Sidelinjen – Ofte stillede spørgsmål om cross-play-testen
Maj 2022
Sidelinjen


Ofte stillede spørgsmål om cross-play-testen i FIFA 22
Vi glæder os til at give vores spillere mulighed for at spille med hinanden på tværs af forskellige platforme, og i den nærmeste fremtid tester vi cross-play-funktionerne i Onlinesæsoner og Onlinevenskabskampe i PlayStation®5-, Xbox Series X|S- og Stadia-versionerne af EA SPORTS FIFA 22. Vi ser frem til at læse jeres feedback på Answers HQ. I denne artikel gennemgår vi alt det, som I skal vide om cross-play. Vi giver jer både besked gennem EAFIFADirect og i spillet, når denne cross-play-test går i gang.
Så lad os springe direkte ud i det.
Hvad er cross-play-testen, og hvilke spiltyper vil den indeholde?
I FIFA 22 dækker cross-play over muligheden for at spille med spillere fra forskellige platforme. Vores cross-play-test vil være tilgængelig i spiltyperne Onlinesæsoner og Onlinevenskabskampe, hvilket betyder, at du kan vælge at spille FIFA 22 med en ven på en anden platform eller prøve at klatre op gennem Onlinesæson-divisionerne i kamp med spillere, der potentielt spiller på andre platforme.
Som tidligere nævnt vil denne cross-play-test være tilgængelig for alle spillere med enten en PlayStation®5-, Xbox Series X|S- eller Stadia-version af FIFA 22.
Hvorfor er denne cross-play-test kun tilgængelig i Onlinesæsoner og Onlinevenskabskampe?
Selvom vi gerne vil give vores spillere mulighed for at spille med så mange venner og andre som muligt, begrænser vi testen til disse to spiltyper for at reducere risikoen for at skabe nye problemer i spillet. Vi er overbeviste om, at de spildata og den feedback, som vi får fra disse to spiltyper, vil give os nyttige oplysninger, der kan hjælpe os med at implementere cross-play i fremtidige spil.
Hvordan slår jeg cross-play-testen til og fra?
Når denne cross-play-test er slået til, kan du, når du befinder dig i hovedmenuen i FIFA 22, finde en widget i nederste højre hjørne, der kan åbnes med den tilsvarende knapprompt (som vist nedenfor).

Med denne widget kan du blot følge knapprompten for at slå din deltagelse i cross-play-testen til eller fra. Mere behøver du ikke at gøre. Du kan også bruge denne widget til at søge efter venner uanset platform, ligesom du kan blokere eller slå lyden fra for nogen, hvis du har brug for det.
Du kan også administrere din deltagelse i cross-play-testen ved at gå til skærmen Matchmaking-indstillinger som vist nedenfor.

Hvordan spiller jeg cross-play med min ven?
Hvis du i løbet af denne test vil spille cross-play med en ven i Onlinevenskabskampe, skal du først åbne den widget, vi nævnte ovenfor, og føje din ven til vennelisten i spillet. Du kan søge efter din ven efter dennes platform eller EA-brugernavn, som det fremgår af knapprompten på skærmen. Når du har fundet din vens navn, skal du vælge vedkommende og vælge at tilføje vedkommende som ven. Din ven bør acceptere din anmodning i widgetten.
Hvis du vil spille med en ven, kan du vælge vedkommendes navn på din venneliste i widgetten og følge knapprompterne for at invitere vedkommende til en kamp. Du kan også bare gå til spiltypen Onlinevenskabskampe og vælge din ven på den liste, der vises på skærmen, for at invitere vedkommende til en kamp.
Hvordan spiller jeg cross-play i Onlinesæsoner?
Hvis vi antager, at du har slået cross-play-testen til, kan du gå til Onlinesæsoner, som du normalt ville gøre. Mere behøver du ikke at gøre. Som sædvanlig søger matchmaking efter en passende modstander, hvilket kan være en modstander, der spiller på en anden platform end dig.
Påvirker cross-play overhovedet gameplay eller matchmaking i FIFA 22?
Vores cross-play-test påvirker ikke gameplayet i FIFA 22 direkte. Du kan tænke på denne cross-play-test som blot en del af spillet. Når du bruger matchmaking i Onlinesæsoner, inkluderer FIFA 22 spillere fra andre platforme, så længe du har tilmeldt dig cross-play-testen.
Hvad har jeg ellers brug for at vide om cross-play-testen?
Når du søger efter en ven via hovedmenuens widget, vil du se en cross-play-indikator ved siden af vedkommendes navn. Hvis din ven bruger samme platform som dig, viser indikatoren den platform, du bruger. Hvis din ven spiller på en anden platform, vises en anden indikator. De samme indikatorer vises også under kampe, når du spiller Onlinesæsoner.
—----------------------------
Tak, fordi I tog jer tid til at tjekke disse ofte stillede spørgsmål om vores cross-play-test i FIFA 22. Vi glæder os alle til at læse jeres feedback på Answers HQ og på de sociale medier.
- Goran fra PFO og EA SPORTS FIFA-udviklerholdet
FIFA 22 er tilgængelig nu til PlayStation®5, Xbox Series X|S, PlayStation®4, Xbox One og pc.
Følg med i alt, hvad der handler om FIFA, ved at synes godt om os på Facebook, følge os på Twitter og Instagram, følge vores udvikleres Twitter-kanal, @EAFIFADirect, følge med på EA SPORTS FIFA Tracker samt deltage på de officielle FIFA-fora. Tilmeld dig for at få e-mails om EA SPORTS FIFA og EA-produkter, nyheder, begivenheder og kampagner.
