EA Play FIFA 23 F1™ 22 Madden NFL 23 Apex Legends™ Battlefield™ 2042 The Sims™ 4 Startside for Electronic Arts Electronics Arts Home Seneste spil Kommer snart Gratis at spille EA SPORTS EA Originals Spilbibliotek Tilbud i EA app Pc PlayStation Xbox Nintendo Switch Mobil Pogo EA app EA Play Spiltest Virksomhed Karrierer Nyheder Teknologi EA Studios EA-partnere Vores forpligtelser Positivt spil Personale og inkluderende kultur Social påvirkning Miljø Hjælp EA fællesskabsforum Værktøjer til spiller- og forældrekontrol Tilgængelighed Presse Investorer Seneste spil Kommer snart Gratis at spille EA SPORTS EA Originals Spilbibliotek Tilbud i EA app Pc PlayStation Xbox Nintendo Switch Mobil Pogo EA app EA Play Spiltest Virksomhed Karrierer Nyheder Teknologi EA Studios EA-partnere Vores forpligtelser Positivt spil Personale og inkluderende kultur Social påvirkning Miljø Hjælp EA fællesskabsforum Værktøjer til spiller- og forældrekontrol Tilgængelighed Presse Investorer

StoneMountain64

Mød én af de største Battlefield 1-fans, der findes: StoneMountain64.

Hyldest til superfans:

AR12Gaming

Vi er heldige at være en del af spilindustrien, og det er en glæde for os at være omgivet af så mange fantastiske spillere.

Vi tog en snak med Battlefield 1 -streameren StoneMountain64 for at høre mere om hans kærlighed til spillet.

Hvad drømte du om at blive som barn?

Der var aldrig rigtig et bestemt arbejde, jeg gerne ville have, og i takt med at jeg blev ældre, begyndte jeg at bekymre mig om, hvad jeg ville ende med at arbejde som, fordi jeg var så meget i tvivl. Jeg havde bare nogle forskellige ting, jeg ikke ville arbejde med, og jeg knoklede i skolen for at klare skærene. At skabe spilindhold var ikke noget, jeg nogensinde kunne have forudsagt, men jeg er utroligt taknemmelig for mit arbejde. 

Battlefield-streamer Stonemountain64

Mød StoneMountain64, Battlefield-streamer fra Vancouver, Washington.

 

Hvordan begyndte du at streame?

Jeg begyndte med at skabe videoer for at blive en del af fællesskabet. Jeg købte en optageenhed til min konsol, og efter fem år har jeg lært en masse. Da mange af mine videoer gik virale på Facebook, besluttede jeg mig for at begynde at streame der og gå forrest på en ny indholdsflade.

StoneMountain64 skaber Battlefield-indhold

StoneMountain64 skaber nyt Battlefield-indhold

 

Hvad betyder fællesskabet for dig?

Fællesskabet er sjov og underholdning. Jeg har været en entusiastisk gamer hele mit liv, og da jeg fandt ud af, at der var et sted på nettet, hvor folk snakkede om spil og delte deres spiloplevelser, ændrede det alt. Det er utroligt, at vi ikke har brug for tv eller de traditionelle medier for at skabe noget så organisk og utroligt som et fællesskab.

 

Hvad er dine yndlingselementer i Battlefield?

Battlefield fangede min opmærksomhed med sine enorme slag. Muligheden for at kæmpe 32 mod 32 til lands, vands og i luften, og samtidig levere en hurtig spiloplevelse, fik mig på krogen. Jeg følte, at mit spil løftede sig, mens jeg lærte at begå mig som skarpskytte og korrigere for tyngdekraft eller udkæmpe et slag i luften, mens en krig foregår lige under mig. 

Battlefield – optagelser fra spillet

Battlefield 1 – optagelser fra spillet optaget af StoneMountain64.

 

Fortæl os om en normal dag i dit liv. Hvilke ting gør du typisk hver dag?

Hver morgen ser jeg klip fra fællesskabet og redigerer indhold til YouTube og nogle højdepunkter til Facebook. Så får jeg noget frokost og begynder på min eftermiddagsstream, hænger ud med fællesskabet og spiller spil. Resten af aftenen er fri. Den bruger jeg normalt på at spille lidt mere, være sammen med min kone eller redigere noget mere indhold. 

Jeg har lavet videoer og fået idéer, jeg syntes var fremragende, som mislykkedes, og idéer, jeg ikke syntes var noget særligt, som endte med at blive kæmpestore.

Er der noget, du gør, som ville overraske folk?

Det hele handler ikke bare om spil hele dagen. Jeg bruger enormt meget tid på redigering og vedligeholdelse af kanalen for at sikre mig, at der hele tiden kommer mere indhold med mere kvalitet. 

 

Hvilke slags videoer kan du bedst lide at lave?

Livestreaming er blevet min favorit på det seneste. Det har ramt den optimale balance for mig at få respons og samtaler i korte stream-formater. 

 

Hvilket råd ville du give til nogen, der lige er begyndt at streame?

Alle har deres egen, personlige opskrift: Vær dig selv. Jeg er stadig i gang med at lære, hvordan jeg kan forbedre mine streams dag for dag. Jeg genser indhold for at undersøge, hvilke dele, der er langsomme, og hvordan jeg kunne gøre det mere underholdende. Der er ikke én rigtig måde at gøre det på, så prøv en masse forskelligt. 

Battlefield 1: Dice Edition pakkes op

StoneMountain64 pakker Battlefield 1: Dice Edition op!

 

Hvilke tre råd kan alle bruge for at få et stærkere fællesskab?

1. Vær pålidelig – Hvis du ikke kommer med nyt indhold hele tiden, har folk ikke nogen grund til at abonnere/følge/blive en del af et fællesskab.

2. Gør noget unikt – Hvis du producerer det samme indhold eller driver et fællesskab på samme baggrund som noget, der allerede er etableret, er det sandsynligt, at det vil være svært at få et stærkere fællesskab vha. mund-til-mund, fordi dit ikke er særligt eller kan deles. Desuden er det nuværende fællesskab ikke nødvendigvis interesseret i mere af det samme. 

3. Forny – Bliv ved med at prøve nye ting og tage chancer med indhold, for det er din eneste mulighed for at undersøge, hvad der virker. Jeg har lavet videoer og fået idéer, jeg syntes var fremragende, som mislykkedes, og idéer, jeg ikke syntes var noget særligt, som endte med at blive kæmpestore. 

 

Hvad ville du ønske, du havde vidst, da du begyndte med at streame?

At introen er vigtig, og at antal seere ikke er vigtigt.

Lige da jeg startede, var mine introer kedelige, mens jeg ventede på, at folk ville komme ind på kanalen. Nu begynder fyrværkeriet, lige når jeg starter min stream, selvom der kun er få folk til stede. Jeg kigger ikke på antallet af seere, jeg fokuserer kun på indholdet. 

 

Hvad er det bedste råd, du nogensinde har fået?

At lytte til andres råd og til folk, der er mere succesfulde end jeg er. Jeg føler stadig ikke, jeg er nået til tops, men hver dag forsøger jeg at forbedre mig og lære noget af andre.

 

Elsker du Battlefield 1? Fortæl os hvorfor på Twitter @EA.

______________________________________

Følg med i alt, hvad der rører sig om EA: Læs vores blog, følg os på Twitter, og synes godt om os på Facebook.

Lignende nyheder

EA SPORTS FC 26 afsløret som vores mest fællesskabsdrevne spil til dato

Electronic Arts Inc.
29-08-2025
EA SPORTS FC 26 lanceres den 26. september 2025 og er vores mest fællesskabsdrevne FC nogensinde med forfinede gameplay-essentials, arketyper og mere.

EA SPORTS™ Madden NFL 26 Q&A: At revolutionere spillet

Electronic Arts Inc.
14-08-2025
EA SPORTS Madden NFL 26 er tilgængeligt i dag. For at fejre udgivelsen havde vi en eksklusiv Q&A med Josh Kline om at skabe det mest autentiske, medrivende football-spil nogensinde.

Battlefield 6 multiplayer og mere afsløret

Electronic Arts Inc.
31-07-2025
Battlefield 6 lanceres den 10. oktober, Battlefields største åbne beta nogensinde begynder i august