The Sims 4 er ude nu til konsol!
Se spillet forandre sig med vejr, ferier m.m.
The Sims™ 4 Årstider Expansion Pack* er ude nu til Xbox One og PlayStation 4! Pakken udgør en stor fornyelse af spillet, så vi er spændte på at se, hvad du kan lave, og hvilke historier du vil fortælle. Her er et hurtigt overblik over, hvad du kan forvente dig af denne pakke, og hvordan den ændrer din spilleoplevelse (til det bedre!).
Vi starter med datoerne
Lad os begynde med kalenderne, for her er der tale om en helt ny måde at organisere dine simmeres liv på! Du vil kunne se de kommende højtider, og de vil hver især have traditioner, som du skal deltage i. Jo flere traditioner dine simmere gennemfører, jo gladere bliver de på helligdagen. Du kan også se dine simmeres husholdningsplaner, der eksempelvis viser, hvornår de skal på arbejde.. I øvrigt kan du se vejrudsigten, så simmerne kan vurdere, hvor varmt de skal klæde sig på. Og selvfølgelig kan du se simmernes fødselsdage – så glæd dig til at feste løs.
Forår
Forår betyder regn, vandpytter, mudder og torden. Når det begynder at regne, skal du udstyre simmerne med paraplyer og regntøj. Husk, at tordenvejr gør simmere meget anspændte. Sørg for at tjekke vejrudsigten, inden du inviterer folk over til en grillaften.

Sommer
Find isteen frem, og byg et sejt svømmebassin, for sommerens varme er på vej til dine simmere. De små vil også elske at plaske rundt i børnebassinet. Eksperttip: Når temperaturen stiger, skal du sørge for at give simmerne passende tøj på, så de ikke overopheder.

Efterår
Og det er tid til at finde striktrøjerne frem! Høstfesten byder efteråret velkommen, og simmerne samles med venner og familie for at fejre det hele med et stort måltid. Pynt op i simmernes hjem, lav lækker mad og flotte desserter, og hyg dig med hele familien.

Vinter
Så du snestormen? Julen er og bliver årets hyggeligste højtid. Få fingrene i højtidspakken, så du kan pynte løs i dit hjem, for det skal nok blive festligt. Dine simmere kan give gaver, tænde ild i pejsen og få besøg af Kong Vinter! Husk at pakke simmerne godt ind med huer, halstørklæder og vanter, så de ikke fryser til. Brrrrr. Men ved du, hvad der er langt mindre farligt? At tage ud at skøjte! Byg en skøjtebane for at have det sjovt i kulden, og prøv at få simmerne til at udføre tricks.

Efterår til The Sims Mobile
Vi er glade for at kunne fortælle, at der fejres høstfest i The Sims Mobile fra d. 15. til d. 21. november 2018! I løbet af denne live-begivenhed kan du optjene tærtestykker, som du kan bruge på efterårsagtig beklædning og særlige genstande som en presse til mousserende æblejuice og bane til hesteskokast.
Vend op og ned på dine simmeres liv med vejret og alle de andre elementer i The Sims 4 Årstider og The Sims Mobile.
Besøg The Sims 4’s forummer, og følg os på Twitter og Instagram, synes godt om os på Facebook, og abonnér på vores YouTube-kanal. Tilmeld dig The Sims 4-nyhedsbrevet for at få opdateringer, eksklusive tilbud og meget mere (inklusive nyheder, produkter, begivenheder og kampagner fra EA) via e-mail!
*Kræver The Sims™ 4-grundspillet (sælges separat) på en understøttet platform samt alle spilopdateringer for at spille.
