Opsummering af Sims 411
Inside Maxis – 8/03/2021

SimTogether
I dag kommer sidste episode af #SimTogether med Hytteliv og den vidunderlige SimGuruJill! Følg med fra kl. 20 CET på https://www.twitch.tv/thesims for at se, hvordan historien om “En ny start i Henford-on-Bagley” slutter! Hvem sagde slutter? Dette er kun begyndelsen! Download den gemte fil, og giv handlingen din egen personlige drejning for at vise os, hvad denne historie virkelig handler om. Efter SimGuruJills stream i dag kan du finde det gemte spil her: https://1drv.ms/f/s!AvxbRBU3iXGRgTonJaBEJ8MPG-xf
Hvis du er gået glip af noget, kan du gense hele historien, der bliver fortalt af det fantastiske streamer-hold, på nedenstående links:
LES og Byg med SimGuruGeorge og Ash
Hotte emner
Grundspillet bør være mere udfordrende og have større dybde.
Vi vil meget gerne høre mere om det! Fortæl os, hvordan du forestiller dig, at det ville se ud, hvis grundspillet var mere udfordrende og havde større dybde. Hvad ville du forvente? Hvordan ville det ændre din oplevelse af The Sims 4?
Fra d. 19. august kl. 15:00 CET åbner vi igen for jeres kommentarer i 24 timer på The Sims-forummerne her: Sims 411 – Forum Feedback, August 19th.
Når vi kommer tættere på datoen, vil vi dele linket til forumtråden igen på The Sims Twitter-kontoen og på The Sims-forummerne.
Som sidste gang (hvilket gik vidunderligt i øvrigt! Tak til alle, der deltog og fulgte retningslinjerne):
Vi takker for din forståelse for, at
- dette ikke er en ønskeliste, hvor du kan komme med forslag til indhold, men snarere et sted, hvor vi kan lytte til dine tanker under at blive distraherede.
- Dette er ikke en garanti for, at vi kan svare dig i den næste Sims 411, men du skal vide, at din kommentar bliver læst og handlet på så hurtigt som muligt
- Dette er ikke et sted, hvor du kan angive fejl, men bliv venligst ved med at rapportere fejl på AHQ
DEN GYLDNE REGEL
Vi læser kun kommentarer, der overholder vores retningslinjer for positivt spil.
RETNINGSLINJER OG REGLER
Vi læser kun kommentarer, der overholder vores retningslinjer for positivt spil og vores forumregler – her er nogle af de vigtigste punkter, når det kommer til at give os feedback.
- Vær respektfuld. Vi vil gerne lytte til dig, men vær venlig og respektfuld, når du skriver her. Det hjælper ikke at være led eller aggressiv eller bruge bandeord for at få din pointe frem.
- Snak kun om spillet og relaterede emner. Som vi før har sagt, så er dette ikke stedet, hvor du skriver om ønsker eller fejl, eller taler om The Sims 2 (selvom det er godt fedt spil!).
- Tag det ikke for personligt. Det er hverken fedt at angribe andre spillere, som måske har andre meninger end dig, eller SimsGurus eller andre officielle personer. Det betyder også: ingen masse-tagging.
- Lad være med at mobbe, trolle, baite eller afspore samtalen. Det er ikke i orden, hvilket burde sige sig selv! Hvis du gør dette, vil du blive modereret som beskrevet i vores forumregler.
- Undgå at spamme eller oversvømme denne tråd. Dit spørgsmål kommer ikke nødvendigvis med i Sims 411, selvom du skriver igen og igen, og det kan resultere i, at dine kommentarer bliver modereret.
Vi glæder os til at se jeres kommentarer den 19. august på The Sims-forummerne!
Kommer der varulve, feer og zombier i The Sims 4?
Måske? Måske! Vi har hørt de okkulte fans' store efterspørgsel efter varulve, feer og zombier i The Sims 4. Vi kan ikke på nuværende tidspunkt bekræfte, hvorvidt de kommer ind i spillet eller ej, men stol på, at vi i så fald ville lægge lige så meget kærlighed og kræfter i dem, som vi gjorde for vampyrer og magikere. Indtil videre er vores køreplan fortsat fokuseret på at forbedre indholdet i spillet. Men når det er sagt, så følg med, og gør dine simmere klar til en afslappende opdatering af en af vores eksisterende Game Packs, der snart udkommer!
Har I planer om at gøre det muligt at svømme i havet i alle verdener, ikke bare Sulani?
Vi fortsætter med at tilføje områder, hvor man kan svømme, i alle fremtidige pakker, så hold øje med det! Udover Sulani kan dine simmere tage sig en svømmetur i Britechester fra Udforsk universitetet, ved Komorebi-bjerget fra Snedrømme og i Henford-on-Bagley fra Hytteliv.
Hvorfor er hudfarverne blevet lysere undervejs i The Sims-spillene?
Hundredvis af byboere er blevet vakt til live, siden det første The Sims-spil udkom for 21 år siden! Der er blevet lagt meget kærlighed i hver eneste af dem, og vi anerkender, at de har brug for fortsat omhu og opmærksomhed. Så det er på tide med en overhaling af byboerne! Vi er i gang med at opdatere NPC'erne i The Sims 4, herunder deres udseende og historie. Det vil tage noget tid at blive færdige, for vi skal bruge lidt kvalitetstid sammen med hver eneste simmer fra Willow Creek til Henford-on-Bagley! Det betyder, at vi tager det skridt for skridt eller rettere fra byboer til byboer, og vi glæder os til at opdatere dig på et senere tidspunkt.
Det kunne være sjovt at fremhæve nogle af de spiløjeblikke, som spillerne deler på The Sims-forummerne.
Det er vi enige i! Nedenfor kan du finde Spotlys på fællesskabet, som handler om ting, vi har fundet i forummerne!
Spotlight på fællesskabet
Vi er superspændt på det her, og vi ved, at mange af jer har det på samme måde. Tak til alle jer, der skrev i vores seneste feedback, at I gerne ville se os fremhæve nogle af de sjove øjeblikke, I oplever i The Sims.
Og tak til alle jer, der engagerer jer i vores fællesskab via forummerne, og som deler det herlige indhold, I finder der. I er med til at gøre fællesskabet til det fantastiske sted, det er ♥
I denne sektion vil vi gerne se nærmere på nogle af de sjove historier og simmerprofiler, I har delt på forummerne på det seneste.
Alt det, vi viser her, er naturligvis kun et nano-, mikro- og miniudvalg af alt det fantastiske indhold, vi ser hver dag på forummerne. Vi fortsætter med at lave Spotlys på fællesskabet i fremtiden for at vise så meget som muligt!
Helios dater Kalamainu'u Iona
af Metior_Ice
Helios startede morgenen med at arbejde på noget træskæringskunst. Familien Eons, en familie af rumvæsner, havde et normalt udseende hus med en iøjnefaldende have. Kun familien kunne komme ind i huset, der var fyldt med apparater med kunstig intelligens og avancerede sovekapsler. Helios var som regel klædt i badetøj, fra han vågnede, til han gik i seng. Han var nemlig muteret til havmand efter at have spist havfruetang. Hans soveværelse var et svømmebassin, som han sov i.

Helios begyndte at acceptere sin nye form, og han var taknemmelig for, at han stadig kunne forklæde sig og være på landjorden med sine søskende. En aften besluttede han sig for at invitere Iona ud på en ny date, fordi den første ikke gik særligt godt. De to havfolk svømmede hen til en af de fjerne dele af lagunen i Ohan'Ali.

Helios er uvidende om den kulturelle betydning af Charmørens vuggevise blandt havfolket og synger den som serenade for Iona.

Helios var heller ikke klar over den kulturelle betydning af havsimmerens kys og gjorde sig klar til at give livets kys. Han vidste ikke, at hans handlinger betød, at han lovede at hellige sig selv og sit liv til Iona, men han ville da heller ikke have noget imod det. Iona var meget interessant. Hun lod til at have en skjult side af sin personlighed, som han gerne ville lære mere om. Han ville dedikere sit liv til hende, hvis det var dét, der skulle til for at lære mere om hende. Det var betryggende, at Iona ikke trak sig væk, da hun så hans sande rumvæsenform. Hun var ikke bange for ham.

Fier-arven
af Haneul

Familien Fiers er en vampyrfamilie anført af en socialt akavet megaloman ved navn Asher, som blandt andet håber på at få 100 børn. Indtil videre har han fået 17. De yngste fem blev for nyligt unge voksne og er i fuld gang med at udforske livet på universitetets fordele, så Asher er klar til at flytte videre fra det liv, han har bygget sammen med dem i Sulani. Selvom de alle er interesserede i at leve økologisk for at beskytte miljøet, og selvom Asher gjorde brug af nogle strenge konserveringspolitikker, da han arbejdede som miljøforkæmper, så er han færdig med at leve småt. Nu har han fået bygget et (temmelig flamboyant) palads i San Myshuno, hvor han har flyttet familien til, og hvor han planlægger at opfostre næste generation.
Familien Fiers flyttede fra Sulani til San Myshuno, og de nød deres nye hjem. For eksempel spillede Adelise og datteren Dysis mange omgange pingpong på taget med byens skyline som baggrund. Dawn og Delmarya (Deli) svømmede runder i deres indendørs svømmebassin. Adelise nød også at lave mad i deres nye køkken.



Men flytningen havde været udmattende. De yngste Fiers (Dawn, Deli, Dysis, Darius og Dyna) var grundlæggende glade, men måtte forsøge at tilpasse sig til et nyt hjem i en ny by med et nyt klima, mens de havde travlt på universitetet.
Det var lidt kaotisk, og de endte med at sove lure – ret ofte.


Den stakkels Dyna, som desuden spillede på Heron Instituttets fodboldhold, besvimede på et tidspunkt af udmattelse.

Men faderen, Asher, havde nemt ved at falde til. Det var meningen, at han skulle starte en ny karriere, men han ville gerne lade sin indre megaloman stråle, før han trak sig tilbage fra sit job som chef for bæredygtighed.

For at spare på strømmen og økonomien tvinger Asher hele byen til at slukke for strømmen i et par timer efter kl. 20. Han kunne gøre det hver dag, hvis han havde lyst til det, men for økonomiens skyld lader han være.
Under strømafbrydelserne slappede han af på sit kontor, og i stearinlysets skær læste han et bind om de største vampyrer (som ham selv, tænkte han).

Men hans døtre var vant til den slags intense strømbesparelser, så de fortsatte bare med deres lektier. Under strømafbrydelserne besøgte Ashers ældste datter, Aster, der var flyttet hjemmefra for længe siden, familien Fiers' nye hjem for første gang.
Asher var altid glad for at se hende, og det skjulte han ikke, men han forhindrede sig selv i at overdynge hende med faderlig kærlighed foran alle de andre.


I stedet sneg han sig væk på sit kontor for at fejre det alene.

Familieportræt
af Mstybl95



Spotlys på The Sims-helten
*Crinrict*
Når man tænker på The Sims-fællesskabet, tænker man især på ét navn, Crinrict. Hun har været et fremtrædende medlem af The Sims-forumfællesskabet i årevis og en af vores mest aktive brugere på Answers HQ som medlem af Community Connections-programmet. Hun elsker at hjælpe andre, og uanset hvor stort et problem er, så forsøger hun altid at finde en løsning til andre simmere. Hun går ikke af vejen for at reproducere fejlene og dele sin viden med os. Hun har altid styr på de seneste tekniske problemer og fejl og har også været med til at lave en masse hjælpsomme vejledninger til simmerne. Alt dette skyldes hendes store passion for at hjælpe andre og hendes kærlighed til The Sims. Hun er en lysende stjerne i fællesskabet! Tak, fordi du altid er så sej, Crin!
