EA Play FIFA 23 F1™ 22 Madden NFL 23 Apex Legends™ Battlefield™ 2042 The Sims™ 4 Startside for Electronic Arts Electronics Arts Home Seneste spil Kommer snart Gratis at spille EA SPORTS EA Originals Spilbibliotek Tilbud i EA app Pc PlayStation Xbox Nintendo Switch Mobil Pogo EA app EA Play Konkurrencespil Spiltest Virksomhed Karrierer Nyheder Teknologi EA Studios EA-partnere Vores forpligtelser Positivt spil Inklusion og forskellighed Social påvirkning Personale og kultur Miljø Hjælp Fora Værktøjer til spiller- og forældrekontrol Tilgængelighed Presse Investorer Seneste spil Kommer snart Gratis at spille EA SPORTS EA Originals Spilbibliotek Tilbud i EA app Pc PlayStation Xbox Nintendo Switch Mobil Pogo EA app EA Play Konkurrencespil Spiltest Virksomhed Karrierer Nyheder Teknologi EA Studios EA-partnere Vores forpligtelser Positivt spil Inklusion og forskellighed Social påvirkning Personale og kultur Miljø Hjælp Fora Værktøjer til spiller- og forældrekontrol Tilgængelighed Presse Investorer

Gennemgang af The Sims™ 4 StrangerVille

Opklar det hemmelige laboratoriums mysterie

Med egne ord

Antonio Romeo er Associate Producer på The Sims 4, og han giver dig en gennemgang af The Sims 4: StrangerVille og et par tips til spillet, der kan hjælpe dine simmere med at opklare det hemmelige laboratoriums mysterie. 

 

Når spillere fra den 26. februar flytter til StrangerVille på pc og Mac, bliver de mødt af nogle sært udseende simmere, der opfører sig rimelig mærkeligt. De kommer også til at opleve nogle mystiske bælgplanter med et lilla skær, der spirer frem rundt omkring i byen, statslige agenter i gaderne og mistænkelige varevogne. Der er tilsyneladende et eller andet på færde ...

Faktisk er nogle af byens mærkelige beboere "besatte" simmere, hvilket forklarer deres mærkværdige adfærd, når de stavrer rundt omkring og planter bizarre frugter og gevækster de mærkeligste steder – for eksempel i dit køleskab! Hvis det sker, dukker de hemmelige agenter hurtigt op for at fjerne dem og eliminere alle smittekilder. Det vækker selvfølgelig spillernes nysgerrighed, og man begynder efterhånden at undre sig over, hvad der sker her. Hvis man som spiller er på udkig efter en oplevelse med mere vejledning, vil jeg anbefale vores nye stræben "StrangerVille-mysteriet". Den sikrer, at dine simmere holder sig på rette spor, når de skal opklare de mysterier, der kunne gemme sig i den besynderlige by.

Det første trin i denne stræben er at besøge StrangerVilles Torv og finde byens militærfolk på den lokale bar, forskerne på biblioteket og konspirationsteoretikerne, der går rundt omkring i byen. Personer fra de forskellige grupper kan måske give dine simmere vigtige ledetråde, hvis du "spørger dem om StrangerVille". Når du har fået lidt oplysninger om byens folk, skal du huske at besøge kuriositetsbutikken uden for trailerparken ved StrangerVilles Torv. Der kan du garanteret få nogle nyttige informationer. Når du har talt lidt med folk derude og kigget på nogle af kuriositeterne, er det omsider tid til at se nærmere på det hemmelige laboratorium.

Når du når frem til det hemmelige laboratorium, er der to ting, der springer i øjnene. For det første er det fuldstændig forladt, og for det andet er der en stor forseglet dør. Spillerne kan få deres simmere til at "undersøge" døren for at se, om den mon kan åbnes, og indlede deres efterforskning. Der ligger også en betragtelig mængde genstande spredt i området, og de kan måske bruges som bevismateriale. Sørg for at fotografere dem, døren til laboratoriet og de bizarre planter – måske får du brug for billederne. Når din simmer har indsamlet nok bevismateriale i laboratoriet, er det på tide at vende tilbage til byen.

Når du er fremme, kan du igen tale med folk fra de forskellige grupper på deres foretrukne opholdssteder – f.eks. den lokale bar (militærfolk) og biblioteket (forskere). Hvis du får et forhold til dem, får din simmer nemmere ved at indsamle bevismateriale, der kan bruges til at "lave en hemmelig sagsmappe". Sådan én skal man nemlig bruge for at få et "nøglekort", der kan åbne døre på laboratoriet.

Et nøglekort kan anskaffes på flere forskellige måder. Når du har den hemmelige sagsmappe i din simmers inventarliste, kan du klikke på en af gruppernes NPC'er, som du har opbygget et forhold til, og så kan din simmer få et nøglekort direkte fra vedkommende. Alternativt kan du tage til kuriositetsbutikken og bede ejeren om et nøglekort. Her vil du få at vide, at der gemmer sig ét på det "hemmelige lager". Hvis du åbner det, kan din simmer købe et nøglekort her.

Så snart din simmer har fået fat i nøglekortet, giver stræbenen StrangerVille-mysteriet besked på, at han eller hun skal gå tilbage til laboratoriet og åbne den forseglede dør. Når laboratoriets første dør åbnes, vil du måske bemærke, at verdenen begynder at ændre sig ... og ikke nødvendigvis til det bedre.

Når din simmer begiver sig længere ind i det hemmelige laboratorium, bliver han eller hun mødt at en farlig blokade af tåge og sporer. Nogle spillere får måske lyst til at prøve at gå ind i den for at undersøge den nærmere, og andre vælger måske at undgå den, men lyder det ikke lidt kedeligt? Valget er dit, men dit mål er at finde en vej forbi sporekorridoren, så du kan komme dybere ind i laboratoriet.

Når du begynder at snuse rundt på laboratoriets anden etage, vil du måske lægge mærke til et kemisk analyseapparat, der pulserer med en rød farve. Hvis du klikker på denne genstand, får du vist en interaktion, der er blokeret, indtil du har samlet 15 sporeklynger. Disse klynger kan du finde ved hjælp af en infektionsscanner, og alle militærfolk i StrangerVille har fået udleveret sådan én. Derfor burde spillerne smutte hen til den lokale bar og begynde at udspørge gæsterne om sporerne i det hemmelige laboratorium.

Som spiller har man flere forskellige muligheder for at få en scanner fra militærfolkene. Man kan slås mod dem i forsøget på at vinde en scanner, men man kan også prøve at forføre dem, bestikke dem eller imponere dem ved at demonstrere din simmers fysiske overlegenhed. Uanset hvilken metode spilleren vælger, bør målet være at få fat i en infektionsscanner – koste hvad det vil.

Med en infektionsscanner i sin inventarliste har din simmer nu en ny interaktion: at scanne ved at trykke på jorden. Simmere kan scanne områder for at søge efter potentielle sporeklynger og indsamle dem, men bemærk, at scanneren kun har tre ladninger, og at det tager tid for den at køle af og lade op igen. Den fungerer bedst i nærheden af områder med høj koncentration af sporer, og det bedste sted er sikkert det hemmelige laboratorium.

Når spillere har indsamlet 15 sporeklynger, kan de fremstille infektionens dataprofil på det kemiske analyseapparat, der befinder sig på det hemmelige laboratories anden etage. Infektionens dataprofil kan være yderst nyttig for en hvilken som helst forsker i StrangerVille. Måske kan en forsker endda være med til at finde en måde at filtrere sporerne på. Med dataprofilen i din simmers inventarliste skal du tage hen til det lokale bibliotek og tale med en forsker. Hvis du får et tæt nok forhold til en forsker, vil vedkommende måske kunne lave et sporefilter til dig.

Med et sporefilter i hånden er det blevet tid til at kombinere det med en kemikaliedragt. Når du har gjort det, er din simmer fuldt beskyttet i sporekorridoren. Så få din simmer til at besøge kuriositetsbutikken igen og tale med ejeren om sporerne i laboratoriet. Hvem ved, måske er der noget nyttigt på butikkens hemmelige lager. Når du har fået fat i den ufuldstændige kemikaliedragt og sporefiltret, kan du kombinere dem ved at klikke på genstandene i din simmers inventarliste. Når den modificerede kemikaliedragt er lavet færdig, kan din simmer tage den på ved at klikke på genstanden igen i simmerens inventarliste. 

Den skal nok beskytte simmeren mod de giftige sporer i det hemmelige laboratorie, så han eller hun kan begive sig dybere ind og bruge nøglekortet til at åbne den næste dør. Og når du har set dig endnu mere om, vil du finde en sidste dør. Men hvad gemmer der sig mon bag den? Det må du selv finde ud af i The Sims 4: StrangerVille!

______________________

Fra SimCity til The Sims 4MAXIS arbejder hårdt for at skabe uforglemmelige oplevelser, der kan nå ud til hele verden, og er altid på udkig efter fantastiske personligheder. Læs mere om deres aktuelle jobmuligheder på EA's karriere-websted, og bliv en del af teamet.

Følg med i alt, hvad der rører sig om EA: Læs vores blog, følg os på Twitter og Instagram, og synes godt om os på Facebook.

Lignende nyheder

Game Changer: Banebrydende spilpatchingteknologi skabt af EA-medarbejder

Electronic Arts Inc.
09-04-2024
Hans van Veenendaal fra EA har skabt banebrydende spilpatchingteknologi, som reducerer patch-tidsforbruget, sparer omkostninger og understøtter bæredygtighed.

Kate Kelloggs rejse i spidsen for spilevolutionen hos Electronic Arts

Electronic Arts Inc.
27-03-2024
Kate Kelloggs rejse som COO for EA Studios, hvor vi går i dybden med hendes ledelsesvej, samarbejdsstil og vision for spillenes fremtid.

Den spritnye EA app til Mac

Electronic Arts Inc.
26-03-2024
Den spritnye EA app til Mac erstatter Origin som vores primære Mac-platform.