Star Wars™ Battlefront™ udkommer i vores galakse den 19. november 2015
EA Danmark
2015-04-17
EA, DICE og Lucasfilm inviterer dig til at lade dig opsluge af dine Star Wars™-drømme – se den nye Star Wars™ Battlefront™-trailer nu.
Forudbestil Star Wars Battlefront, og vær blandt de første spillere, der får lov til at opleve det afgørende slag, der udspiller sig inden Star Wars™: The Force Awakens™*
REDWOOD CITY, Californien, 17. april 2015 – DICE™, et spiludviklingsfirma ejet af Electronic Arts Inc. (NASDAQ: EA), samt Lucasfilm annoncerede i dag, at Star Wars™ Battlefront™ udkommer den 17. november 2015 i USA (19. november i Europa) i forbindelse med, at den første fuldlængde trailer for spillet blev vist for tusindvis af forventningsfulde fans ved Star Wars™ Celebration. Star Wars Battlefront udgør et skelsættende samarbejde mellem Lucasfilm og den prisvindende Frostbite™-spilteknologi og vil levere en utroligt autentisk og opslugende interaktiv oplevelse med fotorealistisk episk action, der udspiller sig i de ikoniske Star Wars™-omgivelser. Se, hvordan teknologien vækker universet til live med den nye trailer fra Star Wars Battlefront.
“Som så mange andre over hele kloden er alle hos DICE gigantiske fans af Star Wars-universet,” siger Sigurlina Ingvarsdottir, Senior Producer på Star Wars Battlefront. “Det er i sandhed en ære at få muligheden for at arbejde på et Star Wars-projekt og at få lov til at præsentere vores generation og de mange legioner af nye Star Wars-fans for det univers, vi elsker. Lucasfilm har delt deres viden og visdom med os, og vores dygtige hold vil lave et fantastisk spil, der placerer jer lige midt i de Star Wars-kampe, som I altid har drømt om deltage i.”
Star Wars Battlefront giver fansene mulighed for selv at opleve mange af de berømte øjeblikke og kampe – lige fra at skyde med blasters, flyve ture på speeder bikes og i snow speeders, til at styre AT-AT'ere og TIE-fighters samt Tusindårsfalken. Kampene vil finde sted på nogle af de mest ikoniske planeter i Star Wars-universet, inklusive Endor, Hoth, Tatooine og den hidtil uudforskede planet Sullust. Spillerne får muligheden for at påtage sig rollerne som nogle af de mest kendte figurer fra Star Wars-universet, inklusive Darth Vader og Boba Fett. Star Wars Battlefront vil indeholde en lang række spiltyper, der er skræddersyet til forskellige former for kamp – fra store konkurrencebaserede slag for 40 personer i multiplayer til specialdesignede missioner, der kan spilles alene, med en ven via delt skærm eller i samarbejde online.
Fans, der forudbestiller Star Wars Battlefront, får muligheden for at være blandt de første spillere, der kan opleve slaget om Jakku* – det skæbnesvangre øjeblik, hvor den nye republik angriber en af imperiets baser på en fjern ørkenplanet i Outer Rim. Missionen udspiller sig efter oprørernes sejr ved slaget om Endor, og spillerne vil opleve de begivenheder, der skabte det enorme, hærgede landskab på Jakku, der optræder i Star Wars™: The Force Awakens™. Spillere, der forudbestiller Star Wars Battlefront, kan deltage i kampen en uge tidligere fra 1. december 2015. Alle andre spillere får adgang til det gratis indhold** den 8. december 2015.
Star Wars Battlefront udkommer i USA den 17. november og fra den 19. november i Europa til PlayStation®4-computerunderholdningssystemet, Xbox One™, det komplette spil- og underholdningssystem fra Microsoft, samt til Origin™ på pc. Hvis du vil deltage i samtalen om Star Wars Battlefront, kan du besøge os på www.facebook.com/EAStarWars, følge os på Twitter® på www.twitter.com/EAStarWars eller tilmelde dig EA's officielle Star Wars-nyhedsbrev på http://starwars.ea.com/newsletter.
* DETTE TILBUD LEVERES TIL DIG SOM DEL AF EN KAMPAGNE OG UDGØR IKKE ET KREDIT-, BETALINGS- ELLER GAVEKORT. KAN KUN BRUGES TIL NYE KØB AF DEN KOMPLETTE UDGAVE AF STAR WARS BATTLEFRONT ("PRODUKT"). TILBUDDET UDLØBER VED UDGIVELSEN AF PRODUKTET. KODEN UDLØBER DEN 7. DECEMBER 2015. KUN GYLDIG I DELTAGENDE BUTIKKER. VED KØB AF FYSISKE EKSEMPLARER VIL INDHOLDSKODEN BLIVE UDLEVERET SAMMEN MED SPILLET. VED KØB AF DIGITALE PRODUKTER VIL INDHOLDET AUTOMATISK VÆRE TILGÆNGELIGT, NÅR PRODUKTET ER INSTALLERET. GÆLDER OVERALT, HVOR PRODUKTET SÆLGES. SE OVERSIGTEN FOR TIDLIG ADGANG PÅ WWW.EA.COM/STARWARS/BATTLEFRONT/PRE-ORDER-OFFER. TILBUDDET KAN IKKE ERSTATTES AF, BYTTES TIL, SÆLGES ELLER INDLØSES TIL KONTANTER ELLER ANDRE VARER OG TJENESTER. KAN IKKE KOMBINERES MED ANDRE RABATTER ELLER KAMPAGNETILBUD, MEDMINDRE EA UDTRYKKELIGT HAR GIVET TILLADELSE. KAN IKKE KOMBINERES MED FORUDBETALTE KORT, DER KAN INDLØSES TIL DET PÅGÆLDENDE INDHOLD. GÆLDER IKKE, HVOR DETTE ER FORBUDT, BESKATTET ELLER BEGRÆNSET VED LOV. SE DE ENDELIGE PRODUKTOPLYSNINGER, SLUTBRUGERLICENSAFTALE OG TEKNOLOGI TIL BESKYTTELSE AF INDHOLD PÅ HTTP://WWW.EA.COM/DK/EULAS, HVIS OG NÅR DE BLIVER TILGÆNGELIGE. INTERNETFORBINDELSE, ORIGIN-KONTO, REGISTRERING MED SERIEKODE OG ACCEPT AF SLUTBRUGERLICENSAFTALE KAN VÆRE PÅKRÆVET FOR AT SPILLE. EA'S FORTROLIGHEDS- OG COOKIEPOLITIK SAMT SERVICEBETINGELSER KAN SES PÅ WWW.EA.COM/DK. DU SKAL VÆRE 16 ÅR ELLER ÆLDRE FOR AT REGISTRERE EN ORIGIN-KONTO. EA KAN ANNULLERE ONLINETJENESTER MED 30 DAGES VARSEL PÅ WWW.EA.COM/1/SERVICE-UPDATES.
** KRÆVER DEN KOMPLETTE UDGAVE AF STAR WARS BATTLEFRONT.
