EA Play FIFA 23 F1™ 22 Madden NFL 23 Apex Legends™ Battlefield™ 2042 The Sims™ 4 Startside for Electronic Arts Electronics Arts Home Seneste spil Kommer snart Gratis at spille EA SPORTS EA Originals Spilbibliotek Tilbud i EA app Pc PlayStation Xbox Nintendo Switch Mobil Pogo EA app EA Play Spiltest Virksomhed Karrierer Nyheder Teknologi EA Studios EA-partnere Vores forpligtelser Positivt spil Personale og inkluderende kultur Social påvirkning Miljø Hjælp EA fællesskabsforum Værktøjer til spiller- og forældrekontrol Tilgængelighed Presse Investorer Seneste spil Kommer snart Gratis at spille EA SPORTS EA Originals Spilbibliotek Tilbud i EA app Pc PlayStation Xbox Nintendo Switch Mobil Pogo EA app EA Play Spiltest Virksomhed Karrierer Nyheder Teknologi EA Studios EA-partnere Vores forpligtelser Positivt spil Personale og inkluderende kultur Social påvirkning Miljø Hjælp EA fællesskabsforum Værktøjer til spiller- og forældrekontrol Tilgængelighed Presse Investorer

Pak 21 gaver ud for 21 år med The Sims!

Deltag i fejringen sammen med et par helt særlige gæster fra fællesskabet!

Den 4. februar fyldte The Sims™ officielt 21 år (wauw!). Ja, ja, vi husker 21 år med opspænding af fjedre og juhuu, med forsvundne stiger fra svømmebassiner og naboer, der bare vader direkte ind i dit hus. Men det handler ikke kun om os. Det handler om jer, om vores fællesskab. Det er jer, der gør spillet til det, det er i dag – nogle gange helt bogstaveligt – og det betyder, at vi også fejrer jer, når vi fejrer vores fødselsdag! 

I år har ni skabere fra fællesskabet delt deres talenter med os for at fejre begivenheden. Fra nu af kan du pakke 21 gaver op i The Sims 4*, som er designet af medspillere! 

Herunder kan du læse historierne bag kreationer, så snup en juice, og lad festen begynde!

Find alle de nye kreationer i spillet nu! Og glem ikke at give dine medspillere et hyldest som tak for deres vidunderlige bidrag. Det er trods alt jer, der skaber The Sims! Lad os dele ud af kærligheden.

Kom og fest med os på The Sims-forummerne, del dine yndlingssimmere med os med #YouMakeTheSims på Twitter og Instagram, synes godt om os på Facebook, og følg vores YouTube-kanal. Du kan også tilmelde dig The Sims 4-nyhedsbrevet for at få alle nyhederne, så snart det er annonceret.

 

*KRÆVER THE SIMS 4 (SÆLGES SEPARAT) SAMT ALLE SPILOPDATERINGER. SE MINIMUMSKRAV FOR DENNE PAKKE TIL PC.

Hold dig orienteret

HeyHarrie

HeyHarrie

storylegacysims

storylegacysims

peachyfaerie

peachyfaerie

peacemaker_ic

peacemaker_ic

Luumia

Luumia

icemunmun

icemunmun

grimcookies

grimcookies

FeralPoodles

FeralPoodles

AHarris00Britney

AHarris00Britney

Det er en øjeblikkelig +10 glædes-humørstump.

HeyHarrie

The Sims og dig: "The Sims betyder meget for mig, det er min kreative ventil. I den virkelige verden er det umuligt at flytte om hver uge, men i spillet er mulighederne uendelige. Jeg skaber møbler, der viser min personlige stil, og igennem spillet kan jeg føre alle disse idéer ud i livet. Jeg er lidt af en perfektionist, så jeg blev bare nødt til at skabe lige præcis de møbler, der udtrykker min vision allerbedst."

Hvorfor disse kreationer?: "Jeg skabte møblerne som en del af et større køkkensæt. Bordene blev især skabt, fordi jeg gerne ville have et simpelt og alsidigt træbord, som kunne bruges i alle byggestile. Blomsterbuketten var den sidste kreation, jeg skabte, før jeg sendte mine bidrag ind. Jeg er rigtig glad for, at den kom med, for det er sjældent, at der bliver tilføjet en buket til spillet, og jeg har – ligesom så mange andre i fællesskabet – en stor forkærlighed for planter i spillet, for de fuldender virkelig huset.

Bag kulisserne: "Indholdet, som blev føjet til spillet, afspejler mit designperspektiv, og hvad The Sims-fællesskabet gerne vil have mere af i spillet. Mit bidrag ser ud til at bringe folk fra alle mulige baggrunde sammen og får dem til at smile, mens de skaber."

 

Tilbage til toppen

storylegacysims

The Sims og dig: "The Sims har været en fast del af mit liv, siden jeg var barn! Jeg voksede op med spillet, og da tiden var inde, hjalp det mig med at udforske min egen identitet uden at blive dømt. Det gav mig mod til at tænke kreativt og efterhånden lave de ting, jeg gerne ville se i spillet!"

Hvorfor disse kreationer?: "I lang tid spillede jeg hovedsageligt 100 baby-udfordringen! Med tiden begyndte alle de tumlinger at ligne hinanden. Jeg elskede at gøre det muligt for dem at udtrykke deres personligheder via deres tøj!"

Bag kulisserne: I den virkelige verden er jeg barnepige! Jeg bruger meget af min tid sammen med små børn. Selv tumlinger har unikke stiludtryk og præferencer, så det føles rigtigt at sørge for, at det er til stede i mit eget spil."

 

Tilbage til toppen

peachyfaerie

The Sims og dig: "Jeg er vokset op med The Sims! Jeg kan huske, at jeg spillede The Sims Bustin' Out på Xbox, da jeg var 4 eller 5 år. Jeg forsøgte at spille historien, men min lille barnehjerne kunne ikke finde ud af, hvordan den skulle nå videre end Mimis hus. Når jeg spillede Freeplay – og det er der sikkert mange, der kan nikke genkendende til – var der MANGE ILDEBRANDE. Alle mine simmere døde og vendte tilbage som spøgelser. Det gav mig de vildeste mareridt. Spillet havde en enorm betydning i min opvækst. I 2013 genfandt jeg min begejstring med The Sims 3, som jeg brugte utallige timer med blandt lektier og andre fritidsaktiviteter. Jeg vil tro, jeg spillede næsten 700 timer i løbet af fire år.

"Da jeg opdagede, at man kunne lave sit eget tilpasset indhold til spillet, blev jeg helt besat af det, og i 2014 lavede jeg en vejledning til, hvordan man installerer tilpasset indhold i The Sims 3. Når jeg tænker tilbage på det, får det mig til at smile, for de år var bare så utroligt gode. Jeg fik The Sims 4 i 2017 og blev øjeblikkeligt afhængig af at lave mine egne figurer i spillet. Jeg spillede med dem og så, hvordan deres børn kom til at se ud, og hvordan deres liv udviklede sig. Jeg nød bare at spille. Jeg endte med at have 35 GB tilpasset indhold og fandt en YouTuber, der lavede videovejledninger til, hvordan man laver tilpasset indhold. Så besluttede jeg mig for selv at prøve det. Jeg kunne sidde i timevis og lave indhold, finjustere det og lave alle eksemplerne. Det var enormt afslappende. Tanken om, at mit indhold blev brugt i spillet gjorde mig så glad og stolt. Jeg skabte ting, jeg gerne ville have i spillet, som fx min yndlingsmakeup og den type øjenbryn, jeg ønskede, jeg selv kunne få. Det var fantastisk – bare oplevelsen i sig selv fik mig til at føle mig så kreativ og fantasifuld."

Hvorfor disse kreationer?: "Meget af inspirationen bag mine værker kommer af et ønske om diversitet. Jeg vidste, at ligegyldigt hvad, jeg skabte, så ville jeg vise, at alle er smukke, ligegyldigt hvordan de ser ud. Og jeg ville gerne skabe noget, der var baseret på mine kæledyr ... som tilfældigvis er rotter. Primrose og Yuno var nogle af mine første rotter, og de er desværre døde, men Toby er stadig er i live!

"Min Yuno-highlighter blev skabt, fordi det var noget, alle mine simmere havde brug, men den manglede i spillet. Jeg ville også gerne have valgmuligheder for flere forskellige hudfarver, og nuance/gennemsigtigheds-skydebjælken er helt perfekt til det. De to slags øjenbryn, jeg har skabt, hedder Prim og Toby, og det er også meningen, at de skal fremhæve et mere "naturligt" bryn, der ikke er så skarpt defineret. Jeg ville gerne gøre dem lidt buskede og smukke, for det er den slags bryn, jeg er meget misundelig på i den virkelige verden, så selvfølgelig skal alle mine simmere have dem."

Bag kulisserne: "Som en LGBTQ+-person, der bor et meget konservativt og religiøst sted, er arbejdet med at skabe indhold en af mine ventiler. Jeg kan skabe de ting, jeg vil, og lægge mit hjerteblod i det. Når dagen er omme, har jeg haft det sjovt og har noget, jeg kan vise frem. Jeg tror på, at alle skal have lov til at være sig selv. Der er ikke nogen regler for, hvordan man skal eksistere. Vær den, du gerne vil være, tro det, du gerne vil tro, og identificér dig præcis som det, du gerne vil. Folk kan være ubehagelige omkring det, folk kan prøve at nedbryde dig. Men ved du hvad? Når alt kommer til alt, så er du dig selv, og det er det eneste, der betyder noget.

"Det er derfor, jeg elsker at lave tilpasset indhold. Mulighederne er virkelig uendelige! Du kan helt bogstaveligt gøre det, du vil. Makeup, hår, tøj, genstande? Du kan lave det! Det er dét, jeg elsker ved The Sims. Det er altid et helle for mig. Jeg skaber simmere, der udtrykker mine egne holdninger, jeg kan skabe lige præcis den historie, jeg vil, og der er ingen, der kan blande sig. Mit tilpassede indhold skal vise folk, at de kan gøre det, de vil, og der vil stadig være folk, der støtter dem. Jeg har en vidunderlig familie, fantastiske venner, og jeg er blevet venner med en masse medspillere, der alle er så utroligt talentfulde, at det ikke er til at fatte. The Sims-fællesskabet er lige præcis dét: et fællesskab. Et sted, hvor alle kan være sig selv, og det er dét, jeg elsker ved at være en del af det."

 

Tilbage til toppen

peacemaker_ic

The Sims og dig: "The Sims er vigtigt, for det giver mig mulighed for at udtrykke min kreativitet på en helt anden måde end andre spil, jeg spiller. Jeg er altid beskæftiget mig med videnskabelige eller matematiske studier eller job, og det tilfredsstiller den logiske side af min hjerne, men det tilfredsstiller ikke den kreative side. Som barn tegnede meget og legede med Lego, hvor jeg opfandt det, jeg troede, var virkeligheden. I spil som The Sims har jeg ikke kun frie kreative tøjler med spillets værktøjer, men der er også mulighed for at tilføje mine egne kreationer og dele dem med fællesskabet via støtte fra tredjepartsmodifikationer og tilpasset indhold.

"Jeg skaber både originalt og tilføjelsesindhold til The Sims 4, og min kreative proces begynder som regel, mens jeg spiller. Det kommer af et ønske om at ombygge spillet sådan, som jeg forestiller mig det. Uanset om det er ved at spille en husholdning eller bygge og udsmykke et hus. De kreative gnister kommer ofte fra de ønsker fremfor ønsket om at skabe blot for at skabe. Ved at skabe det, jeg gerne vil, lægger jeg hele min sjæl i arbejdet. Jeg mener, at det er dét, der får mine værker til at skille sig ud, og det har jeg også fået at vide flere gange. Jeg gør meget ud af mine værker, som jeg håber folk kan lide lige så meget, som jeg kan. Jeg ønsker, at de skal nyde dem så meget, som jeg gjorde, da jeg lavede dem, og det mener jeg, at jeg opnår i det fleste af mine sæt. Så jeg vil nok sige, at den måde, jeg skaber på, er helt unik for mig, for jeg skaber det, jeg selv gerne vil have, ikke hvad andre vil have.

Hvorfor har du lavet disse kreationer?: "Jeg føler, at mine bidrag udtrykker min stil og indeholder genstande, som jeg synes er nyttige. Mit hovedformål som skaber er at lave indhold, der nemt kan bruges sammen med spilindhold, så jeg kan sammensætte en helt unik spiloplevelse. Det er derfor, mine værker er skabt med forskellige stilarter, som giver hvert møbel en unik personlighed.

"Konsolbordet er det møbel, jeg finder mest alsidigt. Jeg føjer det til mange af mine sæt, fordi det er så brugbart. Som entrébord, tv-møbel eller bag en sofa til opbevaring eller udsmykning. Det er meget brugbart. Jeg valgte det specifikke design ud af de mange, jeg har lavet, fordi det er en hyldest til modernismen, som er min yndlingsstil. Simpelt, funktionelt, men også stilfuldt. Hvis jeg kunne møblere mit hjem i kun én stil, så ville jeg vælge modernisme, og så ville jeg have sådan et konsolbord.

"Garderoben er fra et af mine første soveværelsessæt. Det er også i modernistisk stil. Jeg lavede det, fordi der dengang ikke var mange garderober, og der var ikke nogen af dem, der var modernistiske. Da jeg ikke selv har indbyggede skabe, er det et møbel, jeg bruger hver eneste dag. Den er et alternativ til kommoden, og den gør rummet visuelt interessant på grund af dens højde. Jeg elsker også detaljerne på benene og skydedørene. Den er også et godt eksempel på min forkærlighed for farver ved at tilføje lidt hist og her i rummet.

"Skyspejlet viser lidt mere min legesyge side, synes jeg. Det kommer fra et børneværelse-sæt. De nuttede og søde ting, man kan lide som barn, forsvinder ofte, når man bliver stor, for folk forventer, at man bliver voksen. Så jeg ville lave genstande, der udtrykte, at børn stadig kan lide sjove ting og ikke behøver at blive voksne så hurtigt. Emoji-skyspejlet udtrykker den tanke fuldstændigt. Alle har brug for en trist eller glad sky, selv en fræk en. Jeg elsker også spejle som udsmykning, fordi de har et vigtigt formål i spillet som en måde at udvikle færdigheder, men de kan også være en fed tilføjelse til et rum, hvis de ellers har et fedt design.

Bag kulisserne: "Jeg synes, Australien er ret tilbagelænet og legesygt i sin natur, og det håber jeg, at jeg udtrykker det meste af tiden. Vi er også en ret ung nation, så vi ligger ikke under for ældre arkitektoniske stilarter eller designs. Jeg tror, vores største indflydelse kommer fra en periode, hvor vores land var meget rigt, og det var i midten af 1900-tallet, da modernismen var på sit højeste. Stilen er enkel og ren, men den har også nogle sjove farver og mønstre. Den er ikke tynget af detaljer, og det er nok derfor, den drager os. Den afspejler helt sikkert vores lands alder og livsstil.

Jeg sætte stor pris på enkelthed, brugbarhed og originalitet. Jeg tror på, at der er en lille del af mig i hver kreation, jeg laver, og jeg håber, at mine værker udtrykker det. Jeg vil ikke have, at mine kreationer kun har én funktion. Jeg vil gerne have, at folk bruger dem på unikke og overraskende måder. Det ser måske enkelt ud, men det betyder ikke, at det er kedeligt. Jeg forsøger at lave indhold, der er tidløst og ikke for fjollet. Jeg vil gerne have, at vi alle kan nyde det i mange år fremover.

 

Tilbage til toppen

Luumia

The Sims og dig: "At vokse op med The Sims og være en del af The Sims-fællesskabet har beriget mit liv på mange forskellige måder. Det har lært mig så mange værdifulde færdigheder, fx 3D-modellering og grafisk design. Det var været så givende at kunne bidrage til et så åbensindet fællesskab, og det hjælper mig fortsat med at tro på mig selv."

Hvorfor denne kreation?: "Jeg lavede smilerynke-detaljen, fordi den hjælper med at skabe voksne simmere med et særpræget udseende. At blive ældre i The Sims er en vigtig del af historiefortællingen, og jeg hilser altid flere valgmuligheder i Lav en simmer velkommen i mit spil."

Bag kulisserne: "Jeg kan godt lide at fortælle historier med Oakes-familien, som er en familie, der består af to midaldrende fædre og deres tre børn. Da jeg selv er LGBTQ+, gør det mig glad at kunne spille simmere, som jeg kan relatere til, og som føles lige så ægte, som var de dine naboer. Det er vigtigt for mig at skabe realistiske fortolkninger af familier og mennesker i The Sims, for den virkelige verden er ikke lige så tolerant, som den burde være. Jeg er taknemmelig for, at The Sims giver mig en mulighed for at forestille mig en perfekt verden, hvor alt er muligt."

 

Tilbage til toppen

icemunmun

The Sims og dig: "The Sims handler for mig om opfyldelse af drømme. Ikke noget specielt ambitiøst. Ikke noget fantastisk. Bare drømmen om et normalt, fredeligt liv uden stress. Jeg bruger The Sims til at leve det liv, jeg ikke kan leve ... i hvert fald ikke endnu. The Sims har været en meget stor del af mit liv lige fra mine sene teenageår og op igennem tyverne og nu i trediverne. Det er en oase af fred og ro i et meget hektisk og stresset liv. Det er som et varmt knus fra en livslang ven.

"Jeg begyndte at skabe indhold til spillet, fordi jeg ville give mine simmere en smuk have, god mad og nogle spændende hobbyer. Så snart jeg ser noget, jeg kan lide, om det så er mad, drikke, frugter, grøntsager eller håndarbejde, så skynder jeg mig at lave det til spillet. Jeg får en masse inspiration ved at spille selve spillet. At skabe indhold til spillet er virkelig en kreativ ventil for mig. Jeg deler mine kreationer og håber, at de bringer glæde til andre med den samme spillestil.

"Jeg ved helt ærligt ikke, hvad jeg ville gøre, hvis The Sims ikke var i mit liv, eller hvis jeg ikke kunne lave indhold til det!"

Hvorfor har du lavet disse kreationer?: "Da jeg fik mulighed for at skabe noget til The Sims' 21-års fødselsdag, vidste jeg med det samme, at jeg ville lave mad. Mad er kærlighed, og mad er liv. Hvad kunne være mere passende til en 21-års fødselsdag end noget lækkert mad? Der, hvor jeg bor i verden, viser vi kærlighed og omsorg ved at lave mad til dem, vi holder af. Så i tråd med den tradition besluttede jeg at lave nogle lækre, spiselige godter til mine elskede simmere. Jeg har nøje udvalgt mine favoritter, og jeg håber, at folk også kan lide dem!"

Bag kulisserne: "Da jeg var barn, havde jeg en liste over mine yndlingsretter. Cremet og smagfuld butter chicken med varme basmati-ris var en af dem. Enkelt og alligevel lækkert. Det er bare hyggemad. Smør, saftig kylling, fløde og en håndfuld traditionelle, indiske krydderier har gjort denne ret til en typisk nordindisk ret. Når man så matcher den med duftende basmatiris eller krydrede ris og ærter, så bliver både maven, sindet og sjælen mætte. Det er mere eller mindre alle nordinderes yndlingsret! Om det så er hjemmelavet butter chicken eller butter chicken fra en dhaba (spisehus i Punjab), så smager det himmelsk.

"Som barn var jeg besat af Skipper Skræk og hans spinat. Lektien var, at hvis du bare spiser de her grønne blade, så bliver du lige så stærk som Skipper Skræk og kan banke alle dine fjender! Men du var nødt til at spise det hele tiden for at beholde din styrke. Du skulle bare ignorere smagen, hvilket kunne være svært for nogen. Jeg syntes, at vi indiske børn havde det nemt! Vi havde jo palak paneer! Vores hemmelige våben! De gode egenskaber fra spinat og mælk giver os uendelig styrke. Alt sammen i en lækkert ret. Spinat og hytteost smager måske ikke så godt hver for sig, men sammen i palak paneer eller i spinatost, smager det himmelsk! Derhjemme spiste vi det med ris eller paratha (fladbrød), og på restaurant fik vi det sammen med lækker butter naan. Frisklavet butter naan er perfekt til at suge den cremede palak paneer-sovs op med.

"Hvem elsker ikke chokolade? Chokolade får verden til at snurre rundt! Alle elsker det. Det hæver sig over grænser, sprog og kulturer. Chokolademousse er en blød, luftig og velsmagende chokoladeret med sødt flødeskum på toppen. En perfekt dessert. Min yndlingsdessert!"

 

Tilbage til toppen

grimcookies

The Sims og dig: "The Sims er en kæmpe del af mit liv. Ikke nok med at jeg har spillet spillet, siden jeg kunne nå musen og tastaturet, men det har også udviklet sig til noget, der er meget værdifuldt for mig end bare et spil. De venskaber, jeg har fundet igennem fællesskabet ved at spille spillet og lave indhold til det, er helt særlige. The Sims har bragt så mange vidunderlige mennesker ind i mit liv, der alle har den samme kærlighed og passion for franchisen, som jeg har, og det er virkelig noget særligt. Jeg elsker spillet, og jeg kommer til at spille det, selv når jeg er blevet 90. Men de venskaber, jeg har opbygget som en del af fællesskabet, er det, som gør det særligt vigtigt.

"Min kreative proces er kædet tæt sammen med, hvem er jeg som person. Den er en smule kaotisk og uforudsigelig, men den er også meget forløsende og sjov. Jeg elsker at brug tid med fællesskabet og brainstorme idéer og udtænke nye projekter. Jeg er en meget kreativ person, og tilpasset indhold er min største kreative ventil. Hvis jeg er stresset eller gnaven, så bliver jeg altid glad, når jeg skaber noget nyt. Det virker øjeblikkeligt som en +10 humørstump Glæde.

Hvorfor disse kreationer?: "Jeg elsker makeup. Det er en fantastisk måde at udtrykke sig selv på, og selvom jeg ikke selv bruger det, så elsker jeg de udtryksmuligheder, det giver. Fællesskabet har altid haft en kæmpe forkærlighed for makeup, som skaberne laver, og jeg ville gerne bidrage med lidt til spillet selv. Det er en helt utrolig bedrift at kunne sige, at jeg har bidraget til et af de mest dybdegående karakterskabende spil nogensinde, et værktøj, der bruges af spillere til at skabe modeller af dem selv og verden omkring dem. Jeg vidste, jeg gerne ville bidrage til det på min egen måde."

Bag kulisserne: "Jeg voksede op som en del af LGBTQ+miljøet, og jeg kæmpede med at finde folk, jeg følte mig hjemme blandt. The Sims og dets enorme fællesskab var et af de første steder, hvor jeg kunne føle mig helt forbundet med folk, der var ligesom mig, og som brugte spillet til at udtrykke sig selv. Hver gang jeg udgiver en makeup-genstand, ser jeg det afspejlet i alle slags persontyper, om det så er en blændende drag queen-karakter, en makeupartist-simmer, der bor i San Myshuno, eller en helt almindelig person, der bruger det til at udtrykke den mest ægte version af sig selv. Det er en fantastisk følelse, og det bringer mig så meget tilfredsstillelse. The Sims var det første sted, hvor jeg kunne skabe en homoseksuel karakter, der bare levede sit liv uden at skulle undskylde for det. Det var virkelig et helt særligt skridt på min egen rejse, og jeg kan godt lide at forestille mig, at hver eneste genstand, jeg laver, hjælper en person ligesom mig, også selvom det ikke er noget, jeg selv ville gå med."

 

Tilbage til toppen

FeralPoodles

The Sims og dig: "Jeg spillede The Sims med min mor, før jeg overhovedet kunne læse! Hun lærte mig at lave indhold til The Sims 3, så jeg skylder hende alt. Jeg synes stadig, det er helt skørt, at noget, jeg har lavet, kommer til at være med i det spil, jeg har spillet hele mit liv!"

Hvorfor har du skabt denne kreation?: Hatten her er baseret på et ubrugt koncept fra Halløj med strikketøj Stuff Pack, som jeg virkelig godt kunne lide og gerne ville se, om jeg selv kunne genskabe!"

Bag kulisserne: For at gøre det lidt personligt, så er seks af farvenuancerne inspireret af mine katte fra det virkelige liv (lige nu jeg har Suki og Daisy, som er de grå og hvid/lysebrune farvenuancer)!"

 

Tilbage til toppen

AHarris00Britney

The Sims og dig: "The Sims er vigtigt, fordi det giver spillerne mulighed for at skabe et stort set hvilket som helst scenarie, de vil, med det eller dem, de har lyst til (mennesker, dyr, overnaturlige væsner ... mulighederne er uendelige i The Sims). Personligt blev det meget vigtigt for mig som barn, fordi jeg kunne bruge spillet til at distrahere mig fra den virkelige verden. Det blev kun endnu vigtigere, da jeg begyndte at lave tilpasset indhold, hvilket gjorde det endnu sjovere for mig at spille spillet. Jeg laver indhold til Lav en simmer, det gør oplevelsen af spillet endnu bedre, når jeg kan se en simmer med det hår eller tøj, jeg selv har lavet.

Hvorfor har du lavet disse kreationer?: "Jeg sendte en håndfuld værker ind til fødselsdagsopdateringen, og to stykker tøj blev udvalgt til at komme med i spillet. Jeg laver normalt hår, og jeg laver kun tøj et par gange om året. Begge værker – et par jeans og en top – blev skabt sidste sommer, da jeg var i gang med en større pakke med tilpasset indhold, jeg udgav senere samme år. Som en skaber, der mest laver hår, er det altid spændende, når jeg laver tøj, for det føles som en helt ny oplevelse, jeg ikke har oplevet i et stykke tid."

Bag kulisserne: Da jeg var barn, havde jeg to ældre søstre, som jeg elskede meget højt, og jeg legede altid med deres dukker. Jeg fik efterhånden mine egne dukker, og på et tidspunkt besluttede jeg, at jeg ville lave tøj til dem. Og jeg besluttede at klippe mine søstres tøj i stykker for at gøre det. Det endte naturligvis ikke så godt for mig, da jeg endte med at klippe en rød stribe af en af deres festkjoler. Ups!

"Min pointe er, at det at lave tøj og hår til The Sims minder mig om at lave det til dukker. Jeg kan give mine simmere et hvilket som helst udtryk eller stil, jeg vil, igennem spillet og det tilpassede indhold, fællesskabet allerede har lavet. Men hvis der er noget, jeg ikke kan finde i det indhold, der allerede er udgivet, så kan jeg selv lave det. Jeansene og toppen, som kommer med i fødselsdagsopdateringen, er begge meget enkle stykker tøj, som jeg elsker at bruge på mine simmere, for det ligner noget, man ville kunne se i dagens mode. Det er dén stil, jeg bedste kan lide på mine simmere.

 

Tilbage til toppen

Lignende nyheder

Opdatering 22/11/2022

The Sims 4
22-11-2022
Opdatering af Galleriets sprogfilter

Nye bantu-knolde og two strand twist-frisurer til The Sims 4

The Sims 4
02-11-2022
I skaber The Sims med DeeSims

The Sims 4 samarbejder med Overwolf om at gøre tilpasset indhold tilgængeli…

The Sims 4
18-10-2022
Platformen giver skabere og spillere mulighed for at bygge, dele og spille