Update 9/7/2021
Refresh, Renew, Relax

Opdatering 7/09/2021
Pc: 1.79.93.1030 / Mac: 1.79.93.1230
Konsol: Version 1.47
Hej The Sims-spillere!
Vi håber, at I alle sammen har det godt rundt omkring i verden.
I dag har vi en helt særlig opdatering! Som I ved, er dette den første opdatering med fokus på en tidligere pakke, hvor vi prøver at give den nyt liv. I dag handler det om selvomsorg med The Sims™ 4 Spa-dag!
Spa-dag handler om afslapning og om at give simmerne lidt mig-tid og velvære. Med denne opdatering tilføjer vi en række funktioner, der forbedrer denne velvære-oplevelse, som vi håber, at I allerede er glade for.
Udover forbedringerne har vi også rettet nogle fejl.
Endnu engang tak for jeres støtte og feedback!
Chaus!
-SimGuruRusskii
Hvad er nyt?
Spa-dag-opdateringer
Alle fortjener mere tid til at blive frisket op og forkælet! I denne opdatering har vi tilføjet følgende:
Tre nye stræbener og en ny egenskab
Vejen til velvære er lang, men det hele værd! Simmerne kan nu vælge mellem tre stræbener, der på hver sin måde fører til zen:
- Specialist i egenomsorg - Til de simmere, der gerne vil tjene simoleoner på fitness og velvære.
- Indre ro - Til de simmere, der vil opnå ultimativ harmoni og finde værktøjerne til at styre deres egne negative følelser.
- Zenguru - Til de simmere, der vil dele glæden ved velvære med hele verden ... ja, hele verden. De har også fokus på at lære deres arvtager at gøre dem kunsten efter.
Udover disse nye stræbener har vi tilføjet en ny egenskab til de simmere, der har brug for lidt ekstra omsorg for at ... holde styr på deres behov. Krævende bekendtskab er en egenskab, der giver simmerne mulighed for at bruge mindfulness til øge deres velvære. Ingen problemer er for små, intet behov er for stort.
Du finder de nye stræbener og den nye egenskab i Lav en simmer. Og glem ikke det kurbad-medlemskab, der følger med de nye stræbener – sikke et tilbud!
Manicure og pedicure
Nogle folk vil gerne slappe af med en massage – jeg kunne faktisk godt trænge til en – men jeg elsker at blive forkælet med en manicure eller pedicure! Hør lige her! Der er bare noget helt særligt afslappende ved at vælge design, farver, form og så få nogen til at smukkesere ens negle med masser af omsorg. Nu kan dine simmere få pyntet deres negle og give behandlingen til andre simmere. Du kan vælge design, form og voilà! Så er simmernes negle lige så smarte, som simmerne selv!
Og hvis du ikke vil have en professionel til at gøre det, – det koster jo penge, vi forstår – så får simmerne de samme muligheder i Lav en simmer, hvor du kan opdatere neglene med det samme. Du kan vælge mellem en række forskellige farvekombinationer og designs, eller også bare vælge én farve til hver fingernegl. Du kan også vælge mellem forskellige farver til dine tånegle. Du finder dem i kategorien Tilbehør i Lav en simmer, hvor du kan filtrere efter finger- og tånegle.
Vi vil gerne fremhæve, at vi i denne opgradering til Spa-dag har et design, som den vidunderlige Ebonix har lavet til Lav en simmer! Ebonix er en super-talentfuld The Sims-skaber, og vi er glade for at kunne dele et af hendes designs med jer alle.

Om yoga og meditation
Der kan nu være yoga-undervisning uden for kurbade og træningscentre! Du kan hyre en yoga-instruktør eller selv starte undervisningen fra en yogamåtte til instruktører. Apropos undervisning, så kan simmerne også afholde guidet meditation fra meditationsstole. Åh, og jeg skal da også huske at nævne, at børn nu også både kan praktisere og undervise i yoga og meditation!
Nye genstande, ansigtsmasker og mere!
Som en del af denne opdatering har vi også tilføjet nogle nye genstande og farvemuligheder i Byg. Her finder du blandt andet en ny luksuriøs massagestol, der også kan bruges til manicure og pedicure. Som ekstra bonus har vi en transportabel massagestol og -briks, så dine simmere kan give massager, manicure og pedicure på farten for at tjene simoleoner.
Herudover har vi givet simmerne mulighed for at nyde den ultimative form for selvomsorg ved at købe og bruge ansigtsmasker. De fås i en række forskellige designs og med forskellige fordele. Vi anbefaler, at du har Doktor Søds lunkne minikøleskab på din grund, så du nemt kan få fat i maskerne. Denne miniversion af det originale køleskab har plads til dine yndlingsdrikke, men som ekstra bonus kan simmerne også købe ansigtsmasker her. Husk i øvrigt også at prøve den nye Energislurk med agurkesmag, mens du nyder et par agurkeskiver. Også tilgængelig med denne opdatering.
Opdatering af grundspillet
Vi vil også gerne forkæle de af jer, der ikke ejer Spa-dag. I grundspillet har vi derfor udvidet Lav en simmer med muligheden for at pynte fingernegle og tånegle. Som tidligere nævnt kan du filtrere for finger- og tånegle i Lav en simmer. Der er en række forskellige neglefarver og farvekombinationer i selve grundspillet.
Fejlrettelser
Konsol
- Vi har rettet en fejl, der gjorde det svært for spillerne at kontrollere styringen i menuerne i Indstillinger, men det burde fungere nu.
The Sims 4
- Nye spil bør ikke længere automatisk generere tomme husholdninger, hvilket resulterer i, at spillene fylder mere og skaber problemer med ydelsen. Holdet er stadig ved at undersøge, hvordan vi retter fejlen i allerede eksisterende spil på en sikker måde.
- Vi har rettet en fejl, der påvirkede tilpassede/spillerskabte stole, der kunne skabe ruteproblemer for simmerne, hvis der var særlige genstande på dem.
- I visse spil har simmerne mistet deres navne efter et besøg på bestemte grunde – især familien Spøghs grund, selvom problemet kunne opstå flere steder. Er en simmer uden navn stadig en simmer? Jeg kan forsikre dig om, at familien Spøgh ikke havde noget med fejlen at gøre, men problemet burde ikke længere opstå.
- Har du nogensinde haft behov for at bestille mad eller drikkevarer, men du gad bare ikke? Nu burde simmere og NPC'er igen selvstændigt kunne bestille mad og drikkevarer. Bare bestil!
- Har du bemærket, at dine simmere har trænet eller danset, selvom de ikke brød sig om disse aktiviteter? Mystisk, ikke sandt? Det burde ikke ske længere. Det skal dog bemærkes, at simmerne stadig kan vælge musik, de ikke bryder sig om, bare for at irritere andre simmere (og The Sims-spillere).
- Vi har rettet en fejl, hvor megavinduet (dobbeltbudgetkæmpeluksus) manglede nogle farvemuligheder og viste dem som tomme i Byg.
- Lad os snakke om sammenhængende øjenbryn! Er de in? Er de yt? Skidt pyt, for her er alle øjenbryn velkomne! Vi har rettet en fejl, der ikke gjorde det tykkere, sammenhængende øjenbryn tilgængeligt for feminine simmere, og som ikke gjorde det tyndere, sammenhængende øjenbryn tilgængeligt for maskuline simmere. Alle øjenbryn til alle kroppe!
- Har du nogensinde lagt mærke til en usynlig plads under Alle tingene-bordet? Det har vi. Og vi brød os ikke om det, så vi fjernede det.
Arbejdstid
- Frisuren yfHair_EP01TwistLow er blevet tagget korrekt i kategorien Opsat hår. Er det stadig en opsat frisure, hvis knolden sidder lavt? Det er den slags ting, jeg går og tænker over.
Grønt er skønt
- Hvis du har lagt mærke til, at fællesskabets afstemningstavle mangler fra scener på tværs af pakker i Byg, så frygt ej. De er blevet fundet og indsat i Byg igen!
Drømmehjem
- Har du nogensinde haft så smukke indretningsgenstande, at du ikke kan sove, fordi du bliver nødt til at stirre på dem? Selvom vi sætter pris på, at simmerne er glade for deres ting, så synes vi nu stadig, at en god nattesøvn bør trumfe det, så problemet burde være løst nu.
