EA Play FIFA 23 F1™ 22 Madden NFL 23 Apex Legends™ Battlefield™ 2042 The Sims™ 4 Startside for Electronic Arts Electronics Arts Home Seneste spil Kommer snart Gratis at spille EA SPORTS EA Originals Spilbibliotek Tilbud i EA app Pc PlayStation Xbox Nintendo Switch Mobil Pogo EA app EA Play Spiltest Virksomhed Karrierer Nyheder Teknologi EA Studios EA-partnere Vores forpligtelser Positivt spil Personale og inkluderende kultur Social påvirkning Miljø Hjælp EA fællesskabsforum Værktøjer til spiller- og forældrekontrol Tilgængelighed Presse Investorer Seneste spil Kommer snart Gratis at spille EA SPORTS EA Originals Spilbibliotek Tilbud i EA app Pc PlayStation Xbox Nintendo Switch Mobil Pogo EA app EA Play Spiltest Virksomhed Karrierer Nyheder Teknologi EA Studios EA-partnere Vores forpligtelser Positivt spil Personale og inkluderende kultur Social påvirkning Miljø Hjælp EA fællesskabsforum Værktøjer til spiller- og forældrekontrol Tilgængelighed Presse Investorer

Opdatering 10/06/2020

Vi fejrer den latinamerikanske kultur!

Opdatering 10/06/2020

Pc: 1.67.45.1020 / Mac: 1.67.45.1220

Konsol: Version 1.32

 

¡Bienvenidos!

I denne måned fejrer vi latinamerikansk kultur med indhold til grundspillet, der er inspireret af de farverige latinamerikanske kulturer over hele verden. Hyg dig i selskab med din simmerfamilie, mens I nyder lækker mad fra grillen, der byder på smage fra Mexico, Argentina, Den Dominikanske Republik og mange andre steder! Du kan udsmykke din baghave med et farverigt spisebordssæt, krukker, vægmalerier, en ny gril og ikke mindst den bougainvillea-beklædte pergola, som giver dine simmer lidt tiltrængt skygge.

Vi har også indgået et samarbejde med chicano-kunstneren Mister Cartoon, som skaber noget Lav en simmer-indhold med sin unikke stil. Han har genfortolket fryserkaninen, så den ser mere kæk ud, og skabt et smukt sommerfugledesign, der repræsenterer fredelig migration. Og der er toppe i både feminin og maskulin stil til børn og unge. Vi kunne naturligvis ikke indgå et samarbejde med en tatovør UDEN at give jer en tatovering – så den kan I også glæde jer til at se! Du kan også læse mere om vores latinamerikanske kulturmånedsopdatering her.

Du kan også læse om arbejdet, som vi er i gang med, for at forbedre repræsentationen af hudfarver i spillet – artiklen finder du her her. I den første del af arbejdet, som er en del af denne udgivelse, undersøgte vi, hvordan hudfarverne i spillet kommer med i spillet (det vil sige hele vejen fra illustratoren og ud til spilleren) for at finde steder, hvor vi kan forbedre processen. I forbindelse med denne udgivelse opdagede vi, at niveaukomprimeringsprogrammet for huddetaljer var en af synderne bag de tekniske fejl og den askegrå nuance i de mørkere hudfarver. Vi har nu fjernet komprimeringen af disse teksturer som standard. Det vil resultere i bedre grafik og mere korrekt visuel repræsentation af dine simmere. Du kan læse mere om ændringerne via linket til vores blog.

Vi har også opdateret udseendet af to af vores frisurer. Helt specifikt yfHair_LongBraidedPulledBack og ymHair_AfroMedium. Som du kan læse på vores blog, er dette kun det første trin af mange forbedringer, som vi fortsat vil arbejde videre på. Forvent mere fra os – og af os.

-SimGuruGnome, SimGuruDana og SimGuruRusskii

 

Og nu til rettelserne:

Sims 4

  • Rettede en fejl, der bevirkede, at eksterne skraldespande hele tiden var fyldte, når Grønt er skønt ikke var installeret. Det er fint nok at putte affald i skraldespanden, men vi skal også lige kunne fylde med.
  • Simmerne vil nu spise ved spisebordet igen. Hvis jeg har travlt, kan jeg da også selv finde på at snuppe en hurtig mad over håndvasken, men det er nu bare bedst at sætte sig ordentligt ned.
  • Du er vant til at styre familiens økonomi. Så denne rettelse er lige noget for dig. Vi har nemlig justeret grundskatterne, så de passer bedre til grundene.
  • Rettede en fejl, der viste fejlmeddelelsen "Ikke udvidet til operationer" i Byg, hvilket forhindrede spillets gameplay. Det kunne måske være interessant at se, hvad "Udvidet til operationer" ville gøre for spillet, men nu skal vi nok også lige tage den med ro.
  • Fik en god snak med simmerne, der havde forsømt deres pligter overfor deres tumlinger. Nu kan de fortsætte med at øve potte og læse godnathistorie for deres små guldklumper.
  • Rettede en fejl, der bevirkede, at favoritmarkerede genstande på inventarlisten blev nulstillet, når grunde blev redigeret gennem Administrér verdener.
  • Simmere, der blev overført til andre husholdninger, nulstiller ikke længere indstillinger for husholdninger, såsom tildeling af sovepladser. Da jeg læste om denne fejl, kunne jeg se familiedramaet for mig:

 

<indsæt dramatisk musik>
"Hvad vil du her?"

"Det er kompliceret!"
"Men ... <sigh> Hvad. VIL. Du?!"
"Bare fordi du pludselig dukker op igen, kan du altså ikke bare forstyrre vores liv. Det var min seng – det var MIT navn, der stod på den!"
"OKAY"
<afslut dramatisk musik>

 

  • En ny fjende viser sig! En ny modstander viser sig! Fejl 124:2951a73 træder ind i arenaen ... og bliver straks tværet ud. Måske har du heldet med dig næste gang, fejl 124:2951a73 ... Men du behøver ikke komme tilbage!
  • Den smarte Lin-Z-højtaler er blevet opdateret, så den nu kan spille musik fra fokus- og metalstationer.

Tropeliv

  • Vi har rettet en fejl, hvor alle ikke-dekorative sten forsvandt, når simmerne rejste fra forskellige grunde. Var det fupsten? De vulkanske sten ser især luskede ud. Altså.

Udforsk universitetet

  • Rettede en fejl med ICEA-kisten, der fik den til at se låst ud, når simmere flyttede husholdning. Min skat! Min!

Grønt er skønt

  • Rettede en fejl, der nulstillede dimser og smådele, når simmerne flyttede til andre husholdninger. Så du må gerne flytte, men sørg lige for at holde snitterne fra mine dimser og smådele.
  • Fællesskabets afstemningstavle bliver ikke længere vist som en DEBUG-genstand, har ikke længere en defekt thumbnail og kan placeres på grunden.
  • Samfundsdesignere kan nu gennemføre Arbejdsopgave (arbejder hjemmefra).
  • Vi har genopbygget hjemmefabrikatoren, så den ikke går i stykker en gang om dagen. Alle returneringer gennemgår en streng testprocedure, ingen simoleoner kom til skade i forbindelse med dette arbejde.
  • Vi har brugt lidt tid på at overvåge simmere, der lavede mad og bagte kager nonstop. Vi fik styr på deres adfærd, men forhåbentligt er det ikke slut med lækkerierne.

Vildmarksliv

  • Rettede en routing-fejl, der forhindrede simmerne i at slukke brændende simmere, der sidder ved at lejrbål. Det giver udtrykket "vild i varmen" en helt ny betydning.

Ud at spise

  • Rettede en fejl med tomme eller ødelagte restaurantmenuer. Nogle gange kan det nok være sjovt at bestille noget, der ikke står på menuen – men det kan også blive for meget.

Fitnessindhold

  • Vi har også tilføjet fokus- og metalstationerne, som simmerne kan lytte til i høretelefoner. Har du fået dine gratis høretelefoner endnu?

Småt og smart

  • Simmerne kan nu spille luftguitar med medie-maratonmøblet til væggen og medie-maratonmøblet. Yeah.

Moschino

  • Rettede en fejl i forbindelse med tasterne [Q] og [E], der opstod med anvendelse af stativet. Tasterne flytter nu kameraet frit op og ned. Indtag en positur!

Lignende nyheder

Opdatering 22/11/2022

The Sims 4
22-11-2022
Opdatering af Galleriets sprogfilter

Nye bantu-knolde og two strand twist-frisurer til The Sims 4

The Sims 4
02-11-2022
I skaber The Sims med DeeSims

The Sims 4 samarbejder med Overwolf om at gøre tilpasset indhold tilgængeli…

The Sims 4
18-10-2022
Platformen giver skabere og spillere mulighed for at bygge, dele og spille