Genbrugstøj i The Sims™ 4 Gymnasieår Expansion Pack
I skaber The Sims™ med Depop-sælgere
Vores spillere skaber The Sims hver dag. De spiller for at udtrykke deres individualitet, interesser og drømme. De inspirerer os til at blive bedre og til at tænke i nye baner. De er skabere i alle betydninger af ordet.
I The Sims™ 4 Gymnasieår Expansion Pack har The Sims og Depop samarbejdet med fem kreative personer, der skaber og sælger tøj på Depop – modeappen, der gentænker vores forhold til tøj. Sælgerne er gået sammen med The Sims om at designe nye modegenstande til spillet, som spillerne kan købe til deres teenagere i spillets lokale genbrugsbutik og café Min Kop Te. Simmerne kan hype deres favoritter for at øge tøjsættets værdi og tjene simoleoner ved at sælge deres egne modelooks i den nye app i spillet, Trendi, der er inspireret af Depop – og blive en "simfluencer" undervejs.
Mode er den ultimative form for selvudfoldelse og spiller derfor en stor rolle i teenagernes liv. Disse sælgere fandt inspiration i deres egne Depop-butikker, da de skulle designe nye genstande til spillet. Depop-sælgerne er amerikanske Bella McFadden (@internetgirl), med sine nålestribede capri-bukser og hjemmelavede perlehalskæde, og Jeremy Salazar (@happyxloco), som har designet et udvalgt af graffiti-inspirerede jakker og sweatshirts i sin helt særlige stil. De britiske sælgere Selena Williams (@Selenasshop) og Lapoze McTribouy fra Sooki Sooki Vintage (@judaku) har også bidraget med genstande som Y2K-inspirede trompetbukser og et rødt crop-korset, mens den australske sælger Sha’an D’Anthes’ (@furrylittlepeach) har illustreret genstande, der er inspireret af hendes egen kollektion.





I Gymnasieår bliver teenage-simmerne opfordret til at udforske deres personlige stil, skabe nye trends og at blive simfluencere – alt sammen iført unikt tøj, der er designet af disse Depop-sælgere. Disse skabere inspirerer folk i alle aldre til at udtrykke sig gennem moden, og vi har taget en snak med Bella, Jeremy, Selena, Lapoze og Sha'an om deres passion, inspiration og de genstande, de har designet til spillet.

The Sims giver dig masser af muligheder for at være kreativ i forhold til stil og mode. Hvad ville din simmer have på lige nu?
Bella: Jeg baserer mit tøjvalg på humør! I dag er jeg iført en camouflage-mininederdel, en kort termotop og vintage Le Grand Bleu-støvler. Så jeg ville sikkert give mine simmere det samme på!
Jeremy: Lige nu er min simmer iført kaninhjemmesko, en katteskjorte, jeg designede til The Sims, hullede jeans og noget sejt makeup!
Selena: Da det næsten er sommer her i Storbritannien, og vejret endelig er ved at blive varmt, så ville min simmer være iklædt en blomstret top kombineret med vintage denimshorts, platformsandaler, solbriller i 70'erstil og en nuttet, farverig taske.
Sha’an: Helt sikkert et tøjsæt i primærfarver eller helt monokromt. Jeg elsker at lege med farver i tøj.
Lapoze: Min simmer ville have et par trompetbukser på, en croptop og nogle store, højhælede støvler. Hun er helt sikkert en 70'er-pige.
Hvorfor betyder personlig stil og mode så meget for jer?
Bella: Det at tage tøj på om morgenen er det vigtigste ved min dag. Mit tøj viser verden, hvordan jeg gerne vil se ud. Jeg forbinder mode med selvtillid.
Jeremy: Personlig stil og mode betyder meget for mig, fordi det afspejler rytmen i mit hjerte. Jeg kan ikke lade være med at give udtryk for det.
Selena: Personlig stil og mode betyder meget for mig, fordi jeg kan vise verden, hvem jeg er, og udtrykke min personlighed via tøjet. Når jeg har et fedt sæt tøj på, kan det også påvirke mit humør. Det kan gøre mig glad og selvsikker og klar til at indtage verden.
Sha’an: Med din personlige stil kan du vise folk, hvem du er, før de overhovedet taler til dig. Jeg elsker at udtrykke mig selv hver morgen, når jeg tager tøj på.
Lapoze: Personlig stil og mode betyder meget for mig, fordi det giver mig mulighed for at præsentere mig over for verden på den måde, jeg gerne vil ses på. Folk kan lære lidt om min personlighed ved at se på mit tøj, og det kan jeg godt lide.
Fortæl os om de genstande, I har lavet til spillet. Hvilken rolle spillede jeres personlige stil?
Bella: Jeg er SÅ meget oppe at køre over de nye genstande! Der kommer to ting fra min personlige kollektion iGirl: Vores Sin-nederdel, der er en mikronederdel med D-ringe, og vores klassiske iGirl-halskæde, der er blevet oversat til simlisk. Jeg har også designet et par nålestribede Y2K-capribukser i gothstil.
Jeremy: De genstande, jeg har designet til spillet, er baseret på de spraymalede figurer, jeg bruger i mit tøj, som blomster, is og en killing med smilende ansigter. De er inspireret af legesyge, stærke farver og min egen stil. Jeg har designet tøj, der skal ligne en fantasi, som man også kan bruge i virkeligheden.
Selena: De varer, jeg har skabt til spillet, er inspireret af det tøj, jeg er vild med! De afspejler min yndlingsperiode, de er farverige og vovede, hvilket matcher min egen stil og hele stemningen i min vintage-shop.
Sha’an: I løbet af de seneste par år har jeg udgivet tøj i begrænset oplag online – først T-shirts og seneste vores særlige vintage denim-kampagne med Depop. Tøjet, som vi har designet til The Sims er en udvidelse af legesygen i de genstande og baseret på mit illustrative arbejde uden at skulle være begrænset at virkelighedens fysiske rammer.
Lapoze: De genstande, jeg har skabt til spillet, fremhæver min interesse for disco-tiden, men også min sjove og legesyge tilgang til livet. Det her tøj skal helt sikkert fungere som et skud dopamin.
Jeres selvudfoldelse via kunst og mode har inspireret mange. Hvem eller hvad er jeres største inspiration?
Bella: Mange folk tror, at Tumblr er død ... men jeg er bevis på, at det lever i bedste velgående! Jeg får inspiration fra mine yndlingsblogs på Tumblr KONSTANT. Lige for tiden er jeg optaget af arkivfotos af storcenter-goths, Tayler Momsens scenestil fra 2010'erne, stillbilleder fra Rob Zombie-film og dystre billeder.
Jeremy: Min største inspiration er naturen og det miljø, jeg er i. På det seneste har det især været skaterkulturen.
Selena: Min største inspiration er de to store kvinder i mit liv; min mor og min bedstemor. Selv som barn kan jeg huske at være betaget af min mors tøj. Hun så altid så smuk og elegant ud! I dag bliver jeg stadig inspireret af at se billeder af hende som ung. Min bedstemor var også meget ikonisk som yngre. Hendes stil var så gennemført. Da jeg var omkring 12 år, kan jeg huske, at jeg rodede gennem alt hendes fantastisk tøj, jakker og tilbehør i hendes skab. Jeg synes, at det er inspirerende at se, hvor selvsikre de var i forhold til deres stil. Jeg bliver også inspireret af folk, jeg ser på gaden. Jeg elsker at være i store byer og glo på mennesker og virkelig kigge på gademoden.
Sha’an: Jeg er superinspireret af farver, og det har jeg altid været. Det er en stor del af min personlige stil og mit kreative arbejde. Det hele starter med farverne for mig!
Lapoze: Min største inspiration er mine forældre. De har lært min bror og jeg, at vi skal vise os fra vores mest autentiske og kreative side. Da jeg var yngre, så jeg min mor og far style hinanden og vælge frisurer for hinanden. På den måde er mode en slags kærlighedssprog for mig.
Kan du lide at følge trends, eller har du fundet din egen, individuelle stil?
Bella: Min stil ændrer sig konstant. En ting, jeg har lært gennem årene, er, at man aldrig skal sige aldrig til bestemt tøj, for en dag vil man pludselig elske det. Jeg plejede at hade cowboystøvler og -veste, men i dag er jeg 100 % fan. Det handler om at have et åbent sind.
Jeremy: Min stil har udviklet sig gennem årene ved at blive mere selvsikker, så jeg holder mig til en enkelt stil. Jeg kan være mange versioner af mig selv gennem mit tøj og nyde den energi, jeg får fra det. Jeg prøver på ikke at følge trends, men det er umuligt med de sociale medier, så de sniger sig selvfølgelig ind i mine designs og min styling. Så jeg prøver at gøre det på en unik måde, der matcher min smag.
Selena: Da jeg var yngre og stadig ved at finde min stil, fulgte jeg alle trends, fordi jeg manglede selvtilliden til at gå i tøj, der var lidt mere outreret. Nu er jeg ældre og har eksperimenteret en del og føler endelig, at jeg har fundet min egen stil. Jeg kan godt lide at gå i tøj, der gør mig glad, gør mig selvsikker, og som giver mig mulighed for at vise, hvem jeg er. Jeg kan også lide at bytte lidt rundt på det hele, da jeg er lidt af en drengepige. Så nogle dage foretrækker jeg jeans, T-shirt og Dr. Martens. Mens jeg dagen efter render rundt i en flagrende 70'er-kjole.
Sha’an: Jeg tænker, at min stil lever i det univers, jeg har skabt med mit arbejde – men også trends og tilgængelighed (genbrugstøj og nyt tøj) kan påvirke dine muligheder, så det spiller også en rolle.
Lapoze: Min stil har helt sikkert udviklet sig. Jeg blev inspireret af forskellige subkulturer som ung, og det bliver jeg stadig i dag. Jeg får inspiration fra 90'ernes skatere, 70'ernes punkbevægelse og den nye stil, man kalder: "Dopamine Dressing". Jeg stjæler som en kunstner, når det handler om stil. Jeg bliver inspireret og tilføjer så min egen personlige stil for at skabe en blanding, der passer til mig.
I har hver især gjort en karriere ud af selvudfoldelse og kreativitet. Tror I, at jeres simmere også kunne gøre karriere som kunstnere eller influencere. Eller ville de lave noget helt andet?
Bella: Noget af det, jeg elsker mest ved The Sims, er muligheden for at være en helt anden. Jeg kan godt lide at sende mine simmere ud på en helt anden sti, end den jeg selv har valgt! Så jeg ville nok være forsker.
Jeremy: Jeg tror, at min simmer ville være musiker. Jeg forestiller mig simmeren spille klassisk klaver i noget vildt tøj.
Selena: Et af mine drømmejobs er at være modestylist for et stort mærke som Gucci. Min simmer vil helt sikkert gå efter den slags karriere, og hun ville være et hit!
Sha’an: Det bedste ved The Sims er, at du kan leve som en helt anden person, hvis du vil. Når jeg spiller The Sims, så vælger jeg gerne en helt anden karriere, som jeg så ender med at ignorere, fordi jeg får travlt med at flytte ind i en anden families palæ!
Lapoze: Min simmer ville helt sikkert arbejde med noget kreativt. Jeg kunne se hende som både fotograf og model. Hun er sej, ligesom sin skaber!
Disse særlige genstande fra Depop-sælgere er tilgængelige fra 28. juli 2022 i Gymnasieår Expansion Pack til PC og Mac via Origin™ og Steam®, PlayStation®5, PlayStation®4, Xbox Series X|S og Xbox One-systemer. Kræver The Sims 4-grundspillet (sælges separat) samt alle spilopdateringer. Se minimumssystemkravene for denne pakke til PC.
Se med, når vi går i dybden med The Sims 4 Gymnasieår Expansion Pack fredag d. 15. juli 2022 kl. 20 på Twitch og YouTube.
Læs mere om The Sims 4 ved at følge @TheSims på Twitter og Instagram, synes godt om The Sims på Facebook og besøg TheSims4.com.
